Uh!
Kvinders særheder
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er meget ved kvinder, jeg ikke forstår, og det sker tit, at jeg undrer mig over, hvorfor vi reagerer eller gør tingene, sådan som vi gør.
Det er for mig komplet uforståeligt, hvorfor kvinder altid bliver forskrækket over de mindste ting. Lyden af en pose, der springer, eller en hvilken som helst anden høj lyd kan få enhver kvinde til at hoppe flere meter op i luften. Som om dette ikke skulle være nok, så udstøder de også det klassiske: "Uh"!
Man er i sin gode ret til at blive forskrækket - alle bliver jo af og til forskrækket, men af en eller anden grund så lader kvinder sig bare mere forskrække end mænd. Men, mens kvinderne siger "uh" og samtidig er ved at dø af et hjertestop, så nøjes mændene med et enkelt gisp, og så er det det.
Her kan man så konstatere, at der er tale om en genfejl hos kvinderne - for ellers ville mændene også rende rundt og sige "uh", hver gang de bliver forskrækket.
Vi kunne lære af mændene
En anden ting, der undrer mig, er hvorfor så ufattelige mange kvinder ikke kan finde ud af at sige tingene lige ud. Vi kunne faktisk lære en del af mændene på netop dette punkt.
Mænd siger for det meste tingene, som de er - den skinbarlige sandhed, rå og brutal - mens kvinder har gjort det til en sport at pakke tingene så meget ind, at man bliver nødt til at analysere hver en sætning for at pejle sig ind på, hvad samtalen muligvis kunne handle om.
Det er næsten umuligt at føre en normal samtale, når man hele tiden skal gætte sig frem til, hvad der bliver sagt. Det er mig en gåde, hvorfor kvinder ikke bare kan tage sig sammen og sige tingene, som de er - det går både hurtigere, og der forekommer ikke så tit misforståelser.
Det kan kun være en genfejl, at kvinder væver så meget rundt, før de får sagt det, de egentlig vil.
Hysteriske fruentimmer
Man taler så meget om, at det er de unge mænd i trafikken, der er skyld i så mange uheld, og der er måske noget om snakken, men så snart himlen åbner sine sluser og lader sneen drysse ned over os, så er mændene dem, der kører mest sikkert.
I takt med at vejene bliver mere og mere fedtede og glatte, så går der også mere og mere panik i kvinderne. Hvis bilen skrider lidt ud, udstøder kvinden det berømte "uh", og i løbet af et splitsekund har hun glemt alt, hvad hun lærte på glatførekurset. Panikken breder sig, og kvinden bliver hysterisk.
Hvis mænd kommer ud for det samme, så gør de det til en leg, og på den måde øver de sig i at få kontrol over bilen igen. Selvfølgelig går der også sport i at få bilen til at skride ud, hvis der sidder en hysterisk kvinde ved siden af, og jo mere bilen skrider ud, des mere hysterisk bliver kvinden - og det er jo altid underholdende!
Evnen til at blive hysterisk er kun noget kvinder mestrer til fulde, men hvis mændene kan leve et liv uden at blive hysterisk, så må der her være tale om en genfejl hos kvinderne.
Panik
At sidde og kigge ind i flammerne på et bål er hyggeligt - der er noget fortryllende ved at se flammerne danse, men hvis bålet rykker ind i stuen, så er det lige pludselig ikke så hyggeligt.
Det er for mig komplet uforståeligt, hvorfor kvinder altid bliver forskrækket over de mindste ting. Lyden af en pose, der springer, eller en hvilken som helst anden høj lyd kan få enhver kvinde til at hoppe flere meter op i luften. Som om dette ikke skulle være nok, så udstøder de også det klassiske: "Uh"!
Man er i sin gode ret til at blive forskrækket - alle bliver jo af og til forskrækket, men af en eller anden grund så lader kvinder sig bare mere forskrække end mænd. Men, mens kvinderne siger "uh" og samtidig er ved at dø af et hjertestop, så nøjes mændene med et enkelt gisp, og så er det det.
Her kan man så konstatere, at der er tale om en genfejl hos kvinderne - for ellers ville mændene også rende rundt og sige "uh", hver gang de bliver forskrækket.
Vi kunne lære af mændene
En anden ting, der undrer mig, er hvorfor så ufattelige mange kvinder ikke kan finde ud af at sige tingene lige ud. Vi kunne faktisk lære en del af mændene på netop dette punkt.
Mænd siger for det meste tingene, som de er - den skinbarlige sandhed, rå og brutal - mens kvinder har gjort det til en sport at pakke tingene så meget ind, at man bliver nødt til at analysere hver en sætning for at pejle sig ind på, hvad samtalen muligvis kunne handle om.
Det er næsten umuligt at føre en normal samtale, når man hele tiden skal gætte sig frem til, hvad der bliver sagt. Det er mig en gåde, hvorfor kvinder ikke bare kan tage sig sammen og sige tingene, som de er - det går både hurtigere, og der forekommer ikke så tit misforståelser.
Det kan kun være en genfejl, at kvinder væver så meget rundt, før de får sagt det, de egentlig vil.
Hysteriske fruentimmer
Man taler så meget om, at det er de unge mænd i trafikken, der er skyld i så mange uheld, og der er måske noget om snakken, men så snart himlen åbner sine sluser og lader sneen drysse ned over os, så er mændene dem, der kører mest sikkert.
I takt med at vejene bliver mere og mere fedtede og glatte, så går der også mere og mere panik i kvinderne. Hvis bilen skrider lidt ud, udstøder kvinden det berømte "uh", og i løbet af et splitsekund har hun glemt alt, hvad hun lærte på glatførekurset. Panikken breder sig, og kvinden bliver hysterisk.
Hvis mænd kommer ud for det samme, så gør de det til en leg, og på den måde øver de sig i at få kontrol over bilen igen. Selvfølgelig går der også sport i at få bilen til at skride ud, hvis der sidder en hysterisk kvinde ved siden af, og jo mere bilen skrider ud, des mere hysterisk bliver kvinden - og det er jo altid underholdende!
Evnen til at blive hysterisk er kun noget kvinder mestrer til fulde, men hvis mændene kan leve et liv uden at blive hysterisk, så må der her være tale om en genfejl hos kvinderne.
Panik
At sidde og kigge ind i flammerne på et bål er hyggeligt - der er noget fortryllende ved at se flammerne danse, men hvis bålet rykker ind i stuen, så er det lige pludselig ikke så hyggeligt.
Det klassiske eksempel er ild i juledekorationen. Hvad gør man, når den flotte, tørre bunke gran, man har placeret et lys i, i starten af december, pludselig begynder at brænde? Ja, det mest logiske ville jo være at bære den udenfor og derefter slukke den, men kvinder har en evne til at sige "uh" og derefter bare stå og kigge på.
Jeg har en teori om, at kvinder simpelthen går i panik, når der er åben ild inden for hjemmets fire vægge. De mister i det øjeblik, de opdager den lille brand, evnen til at tænke rationelt og evnen til at handle. Mænd derimod både tænker og handler.
Ergo må der også i dette tilfælde være tale om en genfejl hos kvinderne, da der skal meget mere end et lille bål i en juledekoration til at slå mændene ud.
Konklusionen og den logiske forklaring
Det ovenstående er kun en brøkdel af de mange fejl, som kvinder har. Men det er til gengæld dem, man oftest støder på!
Hvorfor opfører vi kvinder os så mærkeligt? Hvorfor skal et lille ord som "uh" siges hver gang, der sker noget? Hvorfor pakker kvinder altid tingene ind?
Spørgsmålene er mange, og den eneste logiske forklaring må være, at der er tale om, at kvinder har en hulens masse genfejl.
Jeg har en teori om, at kvinder simpelthen går i panik, når der er åben ild inden for hjemmets fire vægge. De mister i det øjeblik, de opdager den lille brand, evnen til at tænke rationelt og evnen til at handle. Mænd derimod både tænker og handler.
Ergo må der også i dette tilfælde være tale om en genfejl hos kvinderne, da der skal meget mere end et lille bål i en juledekoration til at slå mændene ud.
Konklusionen og den logiske forklaring
Det ovenstående er kun en brøkdel af de mange fejl, som kvinder har. Men det er til gengæld dem, man oftest støder på!
Hvorfor opfører vi kvinder os så mærkeligt? Hvorfor skal et lille ord som "uh" siges hver gang, der sker noget? Hvorfor pakker kvinder altid tingene ind?
Spørgsmålene er mange, og den eneste logiske forklaring må være, at der er tale om, at kvinder har en hulens masse genfejl.
