Uh, uh, uh... jaaarh!
Klamydia-kampagnen: virker den?
Vi har nok alle set den nye skræmme-kampagne fra Sundhedsstyrelsen, hvor man bag en lukket dør hører en mand stønne: "Det er sjovt at få klamydia, men bagefter er det knap så sjovt".
Antallet af klamydia-smittede i Danmark er steget de seneste år. Man anslår at op til 50.000, fortrinsvis unge mellem 18 og 25 år, er smittet, hvilket vil sige, at cirka hver tiende har det. Hvis man ser sådan på det, kender du helt sikkert nogen, der har klamydia. Og måske har du det selv?
Problemet med klamydia er, at man ofte ikke opdager, at man har det. Derfor smitter man andre, hvis man ikke bruger kondom, og derfor kan man på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, finde vejledninger i, hvordan man bruger et kondom.
Nu skal jeg ikke gøre mig klog på andre unges vegne, men jeg tør godt vove at påstå, at det såmænd ikke er fordi, vi ikke ved, hvordan det skal påføres.
Det er snarere dovenskab eller fuldskab, der er de vigtigste grunde til, at mange unge fravælger kondomet. En anden grund kunne være, at man fokuserer mere på at undgå graviditet, når man finder en sexpartner.
Hvis pigen tager p-piller, synes mange nok, at de er dækket ind, for "hey, klamydia og andre kønssygdomme er da kun noget, som dem med 100 + antal sexpartnere får!"
Sådan ligger landet desværre bare ikke...
Konsekvenserne af klamydia kan være underlivs-betændelse, ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen og kroniske underlivssmerter.
Disse symptomer er kun aktuelle for piger, og det kan meget vel være grunden til, at det sjældent er mænd, der lader sig teste for klamydia. Det kunne også være fordi, testen før i tiden og stadig i nogle amter for mænd indebar en pind stukket op i urinrøret, og vi ved jo alle, hvor dumstolte mænd kan være, når det kommer til deres "helligdom".
Det er dog ikke længere nogen gyldig undskyldning for alle, da man i mange amter er gået over til urinprøver for mænd. Kvinders test foregår stadig med en podning i urinrøret.

Virkningen af tv-spottet kan ikke diskuteres, hvis man måler på omtale. Sundhedsstyrelsen har virkelig formået at få spot på klamydia, og den har med garanti været et diskussionsemne i mange vennekredse.
Hvis du af uransagelige årsager ikke har fået set den, ser et kort resumé sådan ud:
Man ser et værelse, hvor der ligger en masse tøj og flyder. Det er tydeligt, at to personer er blevet overvældet af deres lyster og har bevæget sig ind i det tilstødende lokale bag en lukket dør.
Så hører man en mand stønne højlydt, og der skal ikke meget tankegang til for at komme frem til, at de dyrker sex. Mandens stønnen er virkelig komisk og kan nærmest beskrives sådan her: "Årh, årh, uh, uh, uh... Jaaaaaaaaerh!"
Det har jeg personligt grinet af mange gange, og hvis man ser den med nogle ældre medlemmer af familien, er det også ubeskriveligt, hvor stramme i betrækket, de kan blive på få minutter.
Konklusionen må være, at hvis du vil vinde kampen mod klamydia, må du enten blive tjekket hos din læge eller konsekvent benytte kondom. Og der er vist ingen tvivl om, hvad der er mest tidsbesparende.