Aniston

Ugens opskrift: Lammeragout

Lammeragout med couscous - En Afrikansk hovedret

Ikke alle har været i Afrika og langt fra alle når at opleve det store kontinent. Hvis du er en af dem, der gerne vil opleve kontinentet, men ikke lige føler at pengepungen er til det, så kan du altid kokkerere en lille afrikansk ret.

Ingredienser:

  • ½ dl. olivenolie


  • ½ kanelstang


  • 1 tsk. hel koriander


  • 1 tsk. hel spidskommen


  • ½ rød chili uden kerner


  • 1 stk. laurbærblad


  • 5 stk. allehånde


  • 2 store løg skåret i grove tern


  • 800 g. lammekød i grove tern, kølle eller bov


  • 2 fed hvidløg


  • 20 tørrede abrikoser


  • saft og tyndt skrællet skal af 1 appelsin og 1 citron


  • salt


  • peber


  • 200 g. kikærter


  • evt. lidt rørsukker


  • Kom olien i en tykbundet gryde, steg krydderierne kort i den varme olie. Kom lammekødet i og brun det, tilsæt derpå løg og hvidløg.

    Tilsæt abrikoser, citrusskal og -saft. Kom vand ved så det står 2/3 op om kødet og tilsæt salt og peber. Lad det simre ca. 1 time.

    Kog imens kikærterne i rigeligt vand - se kogetid på posen. Kom kikærterne ned til lammekødet, når de er møre. De skal koge med ca. 15 minutter, for at suge smagen fra krydderierne til sig.

    Lad det hele simre til kødet er meget mørt og smag til med salt og sukker.

    Hvis saucen er for tynd, så si den fra og kog den lidt ind.

    Couscous:

    Køb den forkogte couscous og beregn 75 g per person. Kom couscousen i en skål, hæld rigeligt kogende vand og lidt salt på, og lad den suge i 10 minutter.

    Hvis den ikke er helt mør, så kom mere kogende vand på og lad den suge et øjeblik til. Eventuelt overskydende vand hældes fra i en sigte. Rør den derefter op med en gaffel.

Bon appetit!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce