Aniston

Ugens opskrift: Finske surskorper…

... fra Finland

Nu efter julen skal der andre boller på suppen. Vi skal alle sammen tabe os, og hvad bedre kan man få end en rigtig god, finsk skorpe til eftermiddagskaffen. Så kan man rigtig hygge videre med hele familien - helt uden det fedende julekonfekt.

Ingridienser:

  • 3 dl. groft rugmel


  • 7 dl. vand


  • 100 g. smør eller margarine


  • 50 g. gær


  • 1 spsk. salt


  • 1,5 tsk. stødt kommen


  • 14 dl. grahamsmel


  • Kom rugmelet i en skål, kog 3 dl. vand, og bland det godt. Dæk det til med plastfolie, og lad det stå i 12-24 timer.

    Varm resten af vandet sammen med fedtstoffet indtil det er håndvarmt. Smulder gæren i en skål, tilsæt væden, rør gæren glat, og bland salt, kommen og halvdelen af grahamsmelet i.

    Ælt dejen sammen med rugmelet, og tilsæt så meget grahamsmel, der skal til for at dejen bliver smidig. Lad den hæve 1-2 timer.

    Læg dejen ud på et melet bord, og ælt den godt med hænderne. Tilsæt mere grahamsmel, hvis det er nødvendigt. Dejen skal være meget fast.

    Del dejen midt over, og form hver del til en jævn rulle (ca. 35 cm. Lang), og rul dem i lidt grahamsmel.

    Læg rullerne på en usmurt plade og lad dem hæve under et klæde i ca. 30 minutter. Bages ved 200 grader i ca 35 minutter og lad dem køle under et klæde.

    Skær rullerne i tynde skiver, og læg dem på plader. Tænd for ovnen (100 grader), og tør dejen til skorper i ca. 2 timer. Sørg for at sætte en træske i ovnlågen, for at dampen kan komme ud.

    Skorperne serveres til eftermiddagskaffen med smør og en god ost.

    Tips:

    Du kan sætte flere plader ind til tørring på en gang, men byt plads på pladerne en gang imellem.

Bon appetit!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce