Aniston

Ugens opskrift: Egyptiske Kødboller

... i egyptisk sauce

Fantastisk, fænomenal, udsøgt, velsmagende, egyptisk ret, hvor kødbollerne fungerer fantastisk sammen med den meget velsmagende sauce. Det er især udsøgt sammen med basmatiris og tyrkisk brød, som man eventuelt kan bage selv. Det er simpelthen fænomenalt.

Ingredienser:

  • 1 æg


  • 2 røde chili


  • 2 skiver tørt smuldret franskbrød (eller 3 spsk. rasp)


  • 500 g. oksekød


  • 1 spsk. finthakket bredbladet persille


  • 1/2 tsk. spidskommen


  • Salt


  • Peber


  • Hak de udkernede chili, persille, spidskommen og kød. Bland det hele sammen med salt, peber, æg og brødkrummerne til en fars. Form farsen til valnøddestore kødboller.

    Sauce:

  • 1 finthakket løg


  • 3 fede hvidløg


  • 60 g. pinjekerner


  • 1 dåse flåede tomater


  • 1,5 dl oksebouillon


  • 2 tsk. olivenolie


  • Hak løg og hvidløg fint. Opvarm olien på en pande, og sauter løgene klare. Tilsæt hvidløg, flåede tomater og oksebouillon, og kog saucen sammen et øjeblik. Læg kødbollerne i saucen, og lad retten simre under låg i ca. 20 minutter.

    Vend kødbollerne forsigtigt en gang imellem. Tag eventuelt låget af de sidste par minutter, og lad saucen koge ind ved høj varme, indtil den er tilpas tyk.

    Tilbehør:

  • Basmatiris og/eller tyrkisk brød


  • Retten serveres med ris og tyrkiske brød.

Bon appetit!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce