Ugens opskrift: Cajun...
... skinkeschnitzler med blandede bønner og stegte rødløg
Ingredienser:
- 4 skinke schnitzler inderlår 1-1½ cm tykke
-
- olivenolie
-
- Cajunkrydderi
-
- 125 g. hvide bønner
-
- 125 g. kidney bønner
-
- 2 fed hvidløg
-
- 1 løg
-
- 2 laurbærblade
-
- Salt
-
- Peber
-
- 250 g. grønne bønner
-
- Olivenolie
-
- Sherryvineddike eller anden eddike
-
- 3-4 rødløg
-
- 1/2 dl. sherry
-
- 1/2 dl. sukker
-
Læg de tørrede bønner (hvide bønner og kidney bønner) i rigeligt koldt vand 10-12 timer i køleskab - hver slags for sig. Bland dem sammen, og kog dem i to gryder med frisk koldt vand, 1 helt hvidløgsfed, 1 halvt løg og 1 laurbærblad i hver gryde. Smag til med salt, og lad det koge til bønnerne er møre - ca. 45 minutter - se pakkens anvisninger. Hæld herefter bønnerne i en sigte, og lad dem dryppe af.
Skær hvert rødløg i 4-5 skiver, sæt eventuelt en tandstikker i hver skive for at holde ringene sammen. Varm sherryen og opløs sukkeret heri. Hæld marinaden over løgskiverne. Lad dem trække i 20 minutter. Vend eventuelt løgene efter 10 minutter. Tag løgene op steg dem på en varm teflonpande ved middel varme i ca. 6 minutter. Læg dem i et fad, og hæld marinaden over igen.
Rens de grønne bønner, og kog dem i letsaltet vand 3-4 minutter. Vend både de grønne bønner, hvide bønner og kidney bønnerne i olie og vineddike. Smag til med salt og peber og servér dem varme, lune eller kolde. Dup kødet tørt med køkkenrulle og drys schnitzlerne med Cajun-krydderiet. Varm olien på panden ved kraftig varme, og brun hurtigt schnitzlerne på begge sider. Skru ned til middel varme og steg dem færdige 1,5-2 minutter på hver side til de er gennemstegte.