Aniston

Ugens opskrift: Beduin-spyd

Arabiske grill-spyd

Til en varm sommeraften, hvor grillen er tændt op, kan man hurtigt anrette disse arabiske "beduin-spyd". Det er nemt, det smager godt, og det passer fremragende til den danske råhygge.

Ingredienser:

  • 350 g. sprængt lamme- eller bedekød, hals


  • 350 g. magert lamme- eller bedekød, kølle


  • 1 stor porre


  • 2 løg


  • 30 g. frisk kørvel eller ½ bundt Persille


  • 1 tsk. salt


  • 1 tsk. sort peber


  • Lidt stødt ingefær


  • Lidt cayennepeber


  • 2-3 spsk. olie


  • Kødet skæres i ca. 3 cm store terninger. Porren skylles godt og hakkes fint. Løgene pilles og hakkes ligeledes fint, ligesom kørvel eller persille.

    Porre, løg og kørvel eller persille kommes i en stor skål. Herover kommes salt og de øvrige krydderier i, olien hældes på, og alt røres godt sammen. Til sidst vendes kødstykkerne i, så de bliver krydret på alle sider.

    Kødet sættes på spid og steges over glødende trækul eller i elektrisk ovn. Spiddene skal vendes hyppigt under stegningen, som i alt varer ca. 10 minutter.

    Landbrød og salat passer rigtig godt til disse spyd.

Bon appetit!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce