Aniston

Ugens opskrift: Bastogne

Opskriften på de lækre belgiske småkager

Bastognekager kan købes i forretningerne, men der er ingen tvivl om at de hjemmebagte er langt bedre end de købte. Men det kræver selvfølgelig lidt øvelse!

Ingredienser:

  • 500 g. mel


  • 2 tsk. natron


  • 175 g. sukker


  • 50 g. fintrevet, frisk ingefær


  • 1 spsk. stødt ingefær (tørret, pulveriseret)


  • 1 spsk. kanel


  • Saft og revet skal af 1/2 citron


  • 225 g. honning eller sirup


  • 150 g. blødgjort smør


  • Bland mel, natron og sukker i en stor skål. Kom de resterende ingredienser i. Honningen skal være blød eller tyktflydende. Hvis den er fast, skal den først lunes i en gryde. Brug eventuelt en god rørsukkersirup eller akaciehonning.

    Rør først dejen sammen. Ælt den derefter færdig på køkkenbordet, og stil den i køleskab i 2-3 timer. Den kan dog godt bages med det samme, men den bliver ikke så let at håndtere. Skær den afkølede dej i mindre stykker, og tril dem i tykke ruller. Rullerne skæres i skiver og sættes på en smurt bageplade.

    De skal bages ved ca. 175° godt 10 minutter, indtil de er jævnt brune. Pas på at de ikke bliver for mørke. Tag pladen ud, og sæt dem til afkøling. Når alle kager er bagt, har de sandsynligvis brug for at komme i ovnen igen til eftertørring ved svagere varme (med varmluft kan man tørre flere plader af gangen). Inden kagerne kommes i dåser, skal de være afkølet til stuetemperatur. Kagerne skal være helt tørre og hårde på undersiden.

Bon appetit!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce