Aniston

Twilight saga: Breaking Dawn del 1

Billetsalget er i gang!

Nordisk Film A!S - Twilight saga: Breaking Dawn del 1 Nordisk Film A!S
Forsalget er skudt i gang, og den 17. november har "Twilight Breaking Dawn" premiere!

Den første del af det fjerde og sidste kapitel i serien kan således nydes i meget nær fremtid.
 
Og på grund af de meget store forventninger til "Breaking Dawn" kan de mest dedikerede fans allerede fra den 16. november se filmen i forbindelse med de mange marathonforestillinger og forpremierer i biografer over hele landet.
 
Solid succes
De seneste år har Stephenie Meyers fire bøger i Twilight-sagaen solgt langt over 115 millioner eksemplarer. De er oversat til flere end 50 sprog, der findes tusinder af fansites og Twilight-universet er blevet et kulturelt fænomen, der har været med til at definere en hel generation.

De fire bestsellerromaner om om Bella Swan og hendes venner (og fjender) har simpelthen fået teenagere (og en del voksne mennesker ...) over hele verden til at læse bøger igen.
 
De første tre filmatiseringer i "Twilight", "New Moon" og "Eclipse", der havde premiere hhv. 2008, 2009 og 2010, har indspillet langt over en milliard dollars på verdensplan og er dermed de mest succesrige romantiske teen-action film nogensinde.
 
Siden den første film i "Twilight"-serien har de tre hovedroller, engelskfødte Robert Pattinson, Kristen Stewart og Taylor Lautner, været et af de mest søgte navne på nettet overhovedet, ligesom soundtrackene fra de tre første film solgte millioner af albums over hele verden.
 
Handlingen i Breaking Dawn del 1
Til Jacobs store fortvivlelse bliver Edward og Bella endelig gift og rejser på bryllupsrejse til en eksotisk ø uden for Braziliens kyst.

Efter bryllupsnatten bliver Bella gravid, men graviditeten udvikler sig så dramatisk og unaturligt hurtigt, at de tvinges til at rejse hjem.

Mens det ufødte barns eksplosive vækst truer med at koste Bella livet, samles varulvene for at dræbe det ufødte monster, inden det bliver født.

Samtidig samles også familien Cullen for at forsvare Bella og hendes ufødte barn, så situationen udvikler sig hurtigt og det endelige, uforsonlige opgør nærmer sig…
 
Indtil den danske biografpremiere den 17. november i ca. 90 biografer over hele landet, kan du kan læse meget, meget mere om filmen og TWILIGHT universet på bl.a. www.kino.dk
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce