Aniston

Twilight-feberen har ramt Danmark

Mange danskere besøger de destinationer, som Bella, Edward, Jacob og resten af Twilight-slænget slår deres folder i.

Twilight-feberen har ramt Danmark
Hele verden ser i øjeblikket frem til premieren på ”The Twilight Saga: Breaking Dawn del 1”. Mange danskere nøjes dog ikke med at læse bøgerne og se filmene i biografen. De besøger også de destinationer, som Bella, Edward, Jacob og resten af Twilight-slænget slår deres folder i. Det viser en ny opgørelse fra Hoteleksperten Hotels.com.

Ok at være til blege fyre
Verden er da også blevet lagt ned af Stephenie Meyers Twilight-univers.

Pludseligt er det helt legalt at sige, at du er vampyr-fan og er lidt vild med blege fyre.

De mange fans nøjes dog ikke med at læse bøgerne og nyde filmene i biografen.

Den lille by Forks i staten Washington har nemlig oplevet en sand bølge af turister, som vil opleve de steder, som er scener for Twilight-universet.

Forks er hot!
Danske fans er heller ikke blege for at drømme sig til den ellers ukendt by Forks, der ligger midt i naturskønne omgivelser.

En opgørelse fra hoteleksperten Hotels.com viser nemlig, at 33 pct. flere danskere har søgt på Forks i Washington i perioden 25. oktober til 8. november 2011 sammenlignet med samme periode sidste år.

I byen kan man da også komme på Twilight-tours til mange af de steder, hvor bøgerne og filmene foregår.

Man kan således blandt andet opleve La Push, Port Angeles og mange af de butikker og restauranter, som indgår Twilight-sagaen.

Danskerne på vampyrjagt
De danske vampyrfans nøjes dog ikke med at drømme sig til lille Forks. Vancouver, hvor dele af filmene er optaget, har opnået en stigning på 120 pct. i søgninger i perioden 25. oktober til 8. november 2011 sammenlignet med samme periode sidste år.

Mens Baton Rouge, som også har været scene for Twilight-castet, har oplevet en stigning på 200 pct. Rio de Janeiro, som danner rammerne om Bella Swans og Edward Cullens bryllupsrejse, har oplevet en stigning på 35 pct.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce