Aniston

TRESemmé 24 Hour Body

Den nye serie fra TRESemmé skuffer ikke, hvis det er volumen, du eftersøger.

TRESemmé 24 Hour Body
Det kan godt være en udfordring at opnå volumen i almindeligt, tyndt skandinavisk hår.

Enten slasker det og bliver tungt, eller også ligner man en, der har fået vandonduleret håret og dernæst har tømt en dåse hårspray i det. Og det er IKKE det look, man bør gå efter!

Nu er der dog hjælp at hente til det kedelige og "uvoluminøse" skandinaviske garn med TRESemmé nye 24 Hour Body-serie, der lover volumen for alle pengene.

Voluminøs serie
Aniston.dk har risikeret at få volumen i håret og har testet den nye serie fra TRESemmé. Og det siger ikke så lidt, for der er en del spændende produkter i serien.

Jeg nævner i flæng: 24 Hour Body Amplifying Mousse, Root Boosting Spray, Sculpting Spray Gel, Dramatic Volume Blow Dry LotionFinishing Spray samt en 24 Hour Body Shampoo og Conditioner.

Shampoo og balsam har de sædvanlige TRESemmé størrelser.

Men de øvrige produkter er heller ikke små nu-må-jeg-hellere-spare-på-det-størrelser.

Serien er dermed voluminøs på flere måder.

Undgå hårsprayshjelm
24 Hour Body fra TRESemmé er udviklet til at give både løft, fylde og bevægelighed i håret.

Produkterne i serien indeholder et såkaldt Volume Control Complex, som skulle gøre at håret ikke bliver tynget af produkterne og heller ikke bliver klistret og stivet af.

Så der er håb for, at vi undgår hårsprays-hjelmen, der der så uflatterende - med mindre man skal til middag hos dronningen.

Shampoo og balsam
TRESemmé anbefaler, at man bruger hele serien sammen. Men man kan naturligvis altid gøre, som man vil.

Men vejen til volumen i de flade lokker starter jo med en shampoo og efterfølgende balsam. Disse er ganske fine og effektive produkter, der vasker håret rent, og som faktisk også giver en smule fylde.
ANNONCE
TRESemmé 24 Hour Body
Håret er ikke som blødt smør, når man har brugt balsamen, men begge produkter er udmærkede og dufter lidt sødt af druer.

Stylingprodukterne
I TRESemmé 24 Hour Body-serien er der ikke sparet på stylingprodukterne.

Det betyder, at der nærmest er et overflod af produkter, du kan gå i krig med, når du først har vasket og balsameret dit hår.

24 Hour Body Amplifying Mousse er en let mousse, som giver masser af "puf" til dig slatne hår. Det er samtidig et ret holdbart produkt, som du sagtens kan bruge om morgenen, og som holder dagen igennem, hvis du da ikke er typen, der konstant sidder og roder i dit hår.

Det samme gælder faktisk for 24 Hour Body Root Boosting Spray, der bruges, når du føntørrer.
ANNONCE
TRESemmé 24 Hour Body
24 Hour Body Sculpting Spray Gel er en super effektiv hårspray, der giver den max gas, og som også er super holdbar og nemt kan holde til både hele dagen på kontoret og sikkert også en hel aften i byen efterfølgende.

24 Hour Body Dramatic Volume Blow Dry Lotion er også super at bruge, hvis du føntørrer dit hår og vil give det volumen, men også helt vil undgå, at håret stritter ud til alle sider, når du er færdig. Det er faktisk et super produkt, som forhindrer, at man er nødt til at glatte håret, når man har føntørret, fordi det netop bare er super til at holde styr på vildfarne lokker.

Sidste stylingprodukt i serien er 24 Hour Body Finishing Spray, der en helt klassisk hårspray, der er egnet til at holde håret på plads, når du først har fået volumen ind i det. Det er en ganske fin hårspary, som kan det, den skal. Men som ikke nødvendigvis adskiller sig vildt meget fra andre hårsprays.

Men hvis du nu køber hele serien til dine kedelige lokker, så smid da lige 24 Hour Body Finishing Spray med i vognen, så sættet er komplet.

God til prisen
Generelt er TRESemmé 24 Hour Body-serien fyldt med rigtig fine produkter til en rigtig fin pris.

De forhandles i supermarkedet og er dermed også nemme at komme til.

Produkterne dufter dejligt, men er du ikke til parfumerede hårprodukter, skal du nok gå i en stor bue udenom.

Men har du intet imod lidt duft og lidt ekstra volumen i håret, kan du roligt springe ud i TRESemmés nye serie, der har netop dette.

Det er dog ikke sådan, at man tænker "Yes! Jeg har fået dobbelt så mange hår på hovedet med denne Root Boosting Spray!"

Men man får lidt ekstra volumen, så det er helt udmærkede produkter, der har en rigtig favorabel og konkurrencedygtig pris.

TRESemmé 24 Hour Body kan købes i daglivareforretninger fra og med december 2010 til vejl. udsalgspris på 89 kr./stk.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce