Aniston

Tre i en: Honning

Honning er mere end en klistret masse, der kan smøres på morgenbrødet.

Er du den velforberedte type, der har fyldt køkkenskabene med dansk blomsterhonning, mens du spændt venter på, hvornår den første influenzaepidemi sætter ind? Drop ventetiden og tag hul på dit forrådskammer. Her er i hvert fald et par ting, der er lidt mere hyggelige at bruge honning på.
ANNONCE
Tre i en: Honning
Aberdeen Angus

Hvis du går og hoster, kan du drikke danskvand med lidt honning og citronsaft i. Det skulle hjælpe.

Hvis du er i festhumør, kan du tage dig en Drambuie (en skotsk likør, hvor hovedingrediensen er skotsk whisky og honning) eller imponere veninderne med en Aberdeen Angus.

  • 2 dele whisky


  • 1 del Drambuie


  • 1 spsk. Honning


  • 2 spsk. Limesaft


  • Rør whisky, honning og limesaft sammen i et varmefast glas (eller krus). Varm Drambuien over en åben flamme. Sæt ild til Drambuien og hæld den brændende likør over glasset. Rør rundt og drik den straks. Slainte! (red: Skål på skotsk!)

    Flødekarameller med honning
ANNONCE
Tre i en: Honning
  • 450 g honning


  • 1/2 l piskefløde


  • 100 g smør


  • citronsaft


  • et stegetermometer


  • Honning og fløde røres sammen i en gryde. Gryden sættes over varmen på fuld kraft, og når blandingen er godt varm, tilsættes smørret. Lad karamelmassen koge op og tilsæt citronsaft. Du må ikke røre i gryden, når den koger. Massen skal være cirka 135 grader. Når den er færdig, hælder du den op i en godt smurt bradepande. Lad massen blive halvkold og skær den i firkanter. Afkøl helt og opbevar karamellerne i et lufttæt glas.
ANNONCE
Tre i en: Honning
Lip-gloss

www.naturdoktoren.dk har vi fundet denne opskrift på hjemmelavet lip-gloss.

  • 1 dl. destilleret vand


  • 1 håndfuld tørrede rosenblade eller knopper


  • eventuelt 2 dråber æterisk rosenolie


  • 1 spsk. honning


  • eventuelt 1 spsk. kokosolie (så den stivner lidt mere, fås i Matas)


  • Først skal du lave rosenvand: Hæld vand, blomster og eventuelt rosenolie i en flaske, der kan lukkes, og lad det stå et par dage. Si indholdet og ryst det inden brug.

    Derefter smelter du honningen og kokosolie, blander 1 tsk. rosenvand i, hælder det hele i en krukke med låg og stiller det til afkøling. Vupti - velduftende, velsmagende, skinnende læber. Vær lidt forsigtig i starten, så du er sikker på, at dine læber ikke reagerer allergisk.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce