Aniston

Top 10

Over ting, kun mænd kan gøre

Vi kvinder har snart fået tilkæmpet os så megen ligestilling, at det, i takt med, at vi kan flere og flere ting selv, kunne se ud til, at mændene så småt er ved at blive overflødige.
Top 10
Men inden der går totalt Rødstrømpe i os og vi afskaffer Manden for altid, må vi lige huske os selv på, at der trods alt stadig er visse forskelle på kønnene og der faktisk er nogle få ting tilbage, som det kun er mændene, der kan klare, eller som skilder dem mærkbart ud fra os.
 
10. En mand tier stille, når der ikke er mere at sige.
 
9. En mand har brede skuldre nok til at bære et barn eller en kvinde til en koncert og hele verden resten af tiden.
 
8. En mand kender sin bil, og kan fikse den, når den går i stykker.

7. En mand lader kvinden gå først.

6. En kvinde kan forsvare sig selv mod overfald, men en mand ved hendes side forhindrer hende i overhovedet at blive bange.
 
5. En mand kan æde kold pizza på et hvilket som helst tidspunkt.

4. En mand kan blive klippet for 75 kroner og være tilfreds med det.

3. En mand kan finde en måde at få kvindens 17 tasker til at være i bilen, når de skal på ferie.

2. En mand holder regnskab med pointene i fodboldturneringerne. Og han kan huske, hvad resultatet blev i finalen mellem Holland og Sovjetunionen - i 1988.

Og på førstepladsen over ting, kun mænd kan gøre:

1. En mand kan tilgive og glemme.

Og selv om der er mange ting, vi godt kan selv, er der nu ikke noget så godt, som at få en mand til at gøre arbejdet. Så selv om de nogen gange kan virke utilregnelige, bøvede og barnlige, så kan vi nu alligevel ikke undvære de kære mænd.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce