Aniston

Tom Welling

Smallville's prettyboy

Vi kender ham bedst fra tv-serien Smallville, men ligesom hos hans rolle, Clark Kent, gemmer der sig mere under overfladen. Han har både været succesfuld model og været med i flere reklamer, og så elsker han for øvrigt brombær.

Tom Welling
Thomas John Patrick Welling blev født den 26. april, 1977 i Putnam Valley, New York i USA. Han voksede op i Wisconsin og Delawere, og familien flyttede igen, da Tom gik i high school, denne gang til Okemos, Michigan.

I skolen var han med i mange skuespil, og han spillede også både basketball, baseball og fodbold.

Han fik ikke de allerbedste karakterer i skolen og besluttede derfor, at en universitetsuddannelse ikke var noget for ham. Han blev bygningsarbejder og senere model for Abercrombie & Fitch, da en modelspejder fandt ham på ferie i Nantucket med venner og ville have fingrene i ham.

Welling flyttede herefter til Manhatten, hvor han blev en succesfuld model. Han blev tilbudt flere små roller, og han kom i år 2000 med i "Judging Amy" (på dansk: "Amys Ret"), og han var med i flere reklamer, blandt andet for 7up.

I 2001 fik han så rollen som den moralske bondedreng, der gemmer på meget mere under overfladen: Clark Kent i serien, som vi kender ham fra "Smallville".

Tom Welling havde afslået tilbuddet om at være Clark Kent to gange, da han var sikker på, at det ville være "lame". Men producerne insisterede, da han lige havde ansigtet til rollen.

Single?
Nej, desværre. I 2002 giftede Tom Welling sig med sin kæreste gennem 3 år, Jamie White. Ceremonien fandt sted på Martha's Vineyard, og til stede var blandt andre Kristen Kreuk og Michael Rosenbaum fra "Smallville" (Lana Lang og Lex Luthor).

Tom Welling bor nu i Los Angeles med sin kone Jamie og deres hunde.

Kan du ikke få nok?
Så tag ind på tomwelling.com, hvor du kan se mange lækre billeder. Mums, siger Aniston.dk bare!

to hurtige om Tom Welling
  • Hans stjernetegn er tyr
  • Han er 1.91 cm høj
  • Han har to ældre søstre og en yngre bror
  • Tom elsker brombær og på sine hotdogs skal der være sennep og relish, som er en pikant dressing
  • Han siger ofte: "There you go!"
  • Han kom så meget ind i rollen som Clark Kent/supermand, at han stoppede nogle mænd fra at overfalde en kvinde
  • Ligesom Christopher Reeve er Tom Welling ikke nogen stor supermand fan. Han hverken har læst eller læser tegneserierne
  • Han kan lave en god Gollum ("Lord of the Rings") stemme, og er også god til at efterligne Keanu Reeves
  • Han er gode venner med Ashton Kutcher, som han har været model med
  • Hans yndlingsstjerner er blandt andre Marlon Brando, Al Pacino og Jerry Seinfeld

  • Filmografi
  • Smallville
  • Cheaper by the Dozen 2
  • The Fog
  • Cheaper by the Dozen
  • Undeclared
  • Special Unit 2
  • Judging Amy
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce