Aniston

Tøseaften med guf

En hyggelig videoaften derhjemme med veninderne er aldrig en dum idé, men hvilken film skal I vælge?

Du kender det godt, enten har I alle hver især medbragt jeres yndlingsfilm, eller I står måske endda og prøver at tage en fælles beslutning nede i den lokale videofremlejebutik. Nogen gange giver det sig selv, hvilken I skal vælge, men er der ikke noget nyt på markedet, er der masser af ældre film, I bestemt bør overveje.
ANNONCE
Tøseaften med guf
Kvinder, vi er ikke altid lige nemme at overbevise, vi ved det godt selv og vores veninder ved det bestemt også.

Jeg har mere end én gang stået med to veninder nede i Blockbuster, hvor vi har hver vores idé om, hvad vi skal se. Nogle valg har været gode, andre... Tja, lad os bare på en pæn måde sige: det var ikke de heldigste valg.

Tøsefilmene

Der er selvfølgelig de klassiske som "Grease", "Dirty Dancing" etcetera, som stort set alle piger har set, og de bliver en gang imellem lige hevet frem fra gemmerne; men i de ældre år har vi lært at værdsætte nye ting.

Vi ved, de er der, de løber ingen steder; og får vi slæbt noget rigtig skidt med hjem fra videoforretningen, har vi noget backup, men ellers får de lov til at ligge i denne omgang.

Derudover er der kommet en del komedier i de sidste mange år, såsom "Legally Blond". Dem kender de fleste piger - de er til de dage, hvor man liiige er i humør til det, men heller ikke disse film er helt så populære nu, som de var det for 5 år siden...

Filmen i bør undgå

"Neeej seee! Denne her er med Uma Thurman og Juliette Lewis. De er altså ret gode!" Det var vi alle tre enige om. Det var da to kvinder, der havde lavet en del film, som vi var ret vilde med. Selve plottet drejede sig om dem som desperate single-piger. Helt klart, vi havde tøseaften, det var da lige noget for os...

Men nøj, hvor tog vi dog grueligt fejl.
ANNONCE
Tøseaften med guf
Vi smækkede "Hysterical Blindness" på som den første film den aften. Det skulle være så godt det hele, og vi fik da grinet lidt i starten, men latteren var kort, og det var filmen desværre ikke.

Aldrig har vi set så pinlig en film - man blev så pinligt berørt over deres opførsel, og det var ganske på den ufede måde. Så kan kun advare, den er ikke så god, som man kunne tro.

Et par uger senere blev den vist i tv, og vi fik selvfølgelig besked fra den, der først kom til at zappe ind i den.

Det morede vi os lidt over, indtil vi tænkte på, hvor umådelig dårlig den var, og jeg tror næsten, at vi alle tre rent faktisk fik medlidenhed med dem, der havde sat sig ned for at se den.

Nu har vi været over de almindelige og en af dem, der bør undgås, så nu kommer...

Lidt godt til øjnene
ANNONCE
Tøseaften med guf
I sidder der og gnasker på
De almindelige store hits

Film som både "Troy" og "Pirates of the Caribbean" er noget de fleste piger kan få et eller andet godt ud af. Det er begge to gode film, og der er virkeligt noget guf for tøserne.

Disse kan også bruges, hvis der skulle have sneget sig et par drenge med til arrangementet. Dog må I være forberedte på, at de lige enten skal nedgøre de smækre skuespillere eller komme med et par let spydige kommentarer om jeres savleri.

Andre ideer til gode storfilm kunne være "Ringenes Herre". Der er stort set kun mænd med i den trilogi, og det er jo ikke helt værst. Er man til Keanu Reeves, er "Matrix" trilogien heller ikke et helt dumt bud.

Af de nye og ældre kan også nævnes "Ocean"s Eleven" og "Ocean"s Twelve", der er i hvert fald noget for enhver smag, tilsat lidt sund humor.

Muskel mænd

Nogle piger er til de mere veltrænede fyre - også disse film er gode i tilfælde af mandligt publikum. Her kan I vælge titler som for eksempel "Fast & the Furious" eller "XxX", hvis der er lidt Vin Diesel fans i jer. Efterfølgeren, "2 Fast 2 Furious", eller heller ikke helt dum.

"S.W.A.T" er et andet godt bud, hvor vi har den fine LL Cool J med, og han er faktisk også ganske lækker.

Som regel er der gerne et par muskuløse fyre med i
ANNONCE
Tøseaften med guf
De kønne knægte

Nogle piger er i stedet til de mere velplejede mænd, knægte så som Heath Ledger, Orlando Bloom, Jude Law og Joaquin Phoenix.

Her kan endnu engang anbefales "Troy" og "Pirates of the Caribbean", hvis man er til Orlando.

Er I til både Orlando og Heath Ledger, får I dem begge i "Ned Kelly".

Foretrækker I sidstnævnte alene, er det mere film som "Ten Things I Hate About You", "A Knights Tale" eller "Monsters Ball" I skal have fat i.

Vil I kigge lidt på Jude, kunne I vælge "Talented Mr. Ripley", hvor I også får Matt Damon med i købet, ellers er der et par forskellige af de nyere "Cold Mountain", "Sky Captain and the World of Tomorrow" eller "Alfie".

Joaquin Phoenix finder I blandt andet i filmene "To Die For", "8MM", "Gladiator", "Signs" eller eksempelvis "The Village".
ANNONCE
Tøseaften med guf
Vampyrer

Af en eller anden grund har vampyrer en speciel tiltrækningskræft. For dem af jer, der også kan have den følelse til tider, er der også et godt udvalg. Der er den legendariske "Interview with the Vampire: The Vampire Chronicles" med Brad Pitt, som egentligt burde have sin del i denne artikel; men han har lavet så mange forskellige, og dem kender I nok godt selv.

Andre gode vampyrfilm inkluderer "Queen of the Damned" med en pænt lækker Stuart Townsend, "Dracula 2001", eller hvad med lidt mere action-præget vampyrjagt i "Blade" trilogien.

Dem, der var engang...

Nogle film bliver enten forbigået eller glemt med tiden, desværre, men her er et par af dem, vi måske burde huske.

Jeg bliver nødt til at starte med "Heathers" med en smækker, ung og meget rapkæftet Christian Slater - den er bestemt et kig eller to værd. Dem, der synes Johnny Depp er lækker nu, vil heller ikke tage skade af at gense et par af hans film, da han altid har været lidt af en steg.

Der var vist lidt af hvert, men hvad siger I piger? Hvilke film er jeres ynglings til sådan en tøseaften?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce