To Davines favoritter
Pænhed på flaske og dåse.
Olien, Absolute Beautifying Potion, er en super god olie, som er nem at arbejde med i både tørt og vådt hår. Egentlig er jeg mest til olier, der ikke dufter så meget. Men denne dufter på herlig vis både sød og frisk på samme tid, så den minder mig om slik, og det er slet ikke så dårlig! Duften er ikke parfumeret, og den sidder heller ikke i håret, så man kan dufte den hele dagen, hvilket, jeg synes, er enormt rart.
Hårvoksen, More Inside Medium Finishing Gum, der kommer i den fineste indpakning, man kan tænke sig, er super nem at arbejde med. Den stiver håret en lille smule af, men man kan stadig arbejde med den i løbet af dagen, og det er et must, når man har kort hår, der godt kan finde på at falde sammen i løbet af dagen.
To rigtig gode nye favoritter, der samtidig vinder 100 pct. på udseendet! Næsten så meget, at man ikke nænner at bruge dem - men også kun næsten!
Og nå ja, så er produkterne fra Davines jo i øvrigt både naturlige og miljøvenlige. We like!
Se evt. flere billeder af Davines favoritterne i galleriet.