Aniston

Tips og tricks: Sådan laver du den perfekte eyeliner

Let guide til en perfekt eyeliner.

Smashbox's pushliner brush, omkring 180 kroner - Tips og tricks: Sådan laver du den perfekte eyeliner Smashbox's pushliner brush, omkring 180 kroner
Eyeliner. Får dine øjne til at se større ud, får dine vipper til at se længere ud og giver dine øjne en flottere form. Men for pokker, hvor er det svært at få eyelineren til at se ens ud på begge øjene!

Her er lidt tips og tricks, der kan gøre det nemmere.

1) Invester i en malerbørste
Bare rolig, du skal ikke ud og spendere mange penge, du skal bare købe dig en lille, flad malerbørste med stive hår. Jeg har nogle, der ligner dem på billedet.

Det vigtige er, at hårene er stive, og at penslen IKKE er mere end 1 centimeter bred. De kan købes til mindre end 10 kroner hos Søstrene Grene eller Tiger.

2) Transformer den til en "pushliner"-børste
Klip nu hårene på børsten, så de kun er 3-5 mm lange. Det er ret vigtigt, at du klipper helt lige, så alle hårene er lige lange.

Man kan også købe en "rigtig" pushliner børste, det gjorde jeg endda selv, men det er uden tvivl blot spild af penge.

Begge dele fungerer lige præcis lige godt. Den ene kostede mig bare over ti gange så meget som den anden.

3) Lav en skabelon af din eyeliner
Nå, nu har du så din pushliner-børste, nu bliver resten nemt!

Forskellen mellem, hvordan du bruger en pushline- børste og en almindelig eyelinerbørste er, hvordan du får eyelineren på øjenlåget.

Når du bruger en almindelig eyelinerbørste, bruger du den som en blyant. Du tegner stregen fra den ene ende til den anden, og det er som oftest he,r det går galt, for pludselig kommer du til at lave en lille bevægelse med hånden, og så er hele eyelineren ødelagt.

Med en pushlinerbørste derimod "skubber" du farven ind der, hvor den skal være. Hvad enten du bruger en gelliner eller bare en mørk øjenskygge, er processen den samme: Få noget farve på børsten, sæt den på øjenlåget, helt tæt på vipperne, og giv så børsten et ekstra lille skub.

Den proces gentager du så, indtil du har "skubbet" din eyeliner der, hvor du vil have den.

Det vil sige. at du på intet tidspunkt skal bevæge børsten til højre eller venstre, blot ind og ud. På den måde undgår man de små bevægelser, som ødelægger ens perfekte eyeliner.

Vil du så have, at din eyeliner eksempelvis skal være lidt tykkere yderst, jamen så "skubber" du bare ovenover den streg, du lavede først. På den måde er det meget nemmere at vurdere, hvor højt op du skal gå på det andet øje for, at eyelineren bliver ens.

4) Cat-eyeliner/winged look-eyeliner
Kært barn har mange navne. Men den slags eyeliner, der går op mod øjenbrynet istedet for at stoppe der, hvor øjenvipperne også stopper. Det er et utroligt populært look for tiden, men kan være SÅ svært at lave rigtigt.

Efter at have brugt en pushliner-børste til den første del af ens eyeliner, kan man bruge "tape og prik" tricket til at få et perfekt cat-eyeliner look.
ANNONCE
Tips og tricks: Sådan laver du den perfekte eyeliner
A) Sæt et stykke tape fast fra den yderste kant af næsen til den yderste krog af øjet og nogle centimeter videre op.

B) Sæt en prik der, hvor eyelineren skal stoppe. For at få et helt ens resultat på begge øjne bruger jeg en tilfældig børste til at måle. Jeg lader den ramme mine vipper i den ene side og tegner en streg på tapen på den anden side. Så flytter jeg børsten, så jeg kan komme ordenligt til og tegner en lille prik på øjenlåget.

C) Jeg tegner en streg ned fra prikken til øjenvipperne og tegner den så tyk, som jeg har lyst til. 

D) Det færdige look.

Jeg beklager den dårlige billedkvalitet, mit gode kamera mangler batterier ...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce