Aniston

Tim Christensen rocker til søs på RockCruise

Tim Christensen går til søs med The Damn Crystals og Mathilde Savery.

Tim Christensen rocker til søs på RockCruise
Der er ikke mange danske hitmagere på niveau med Tim Christensen.

Og nu er der mulighed for at opleve ham - og hans band The Damn Crystals - på DFDS' RockCruise i næste weekend.

Fredag den 22. juni vil Tim Christensen således skabe ekstra rullende bølger på Oslobåden, når han helt sikkert giver den maks gas i helt intime rammer, hvor der maksimalt er plads til 300 mennesker.

Intimkoncerten er et led i årets RockCruise-program, som kombinerer musikoplevelser med en overfart til søs og en dag til shopping og hygge i Oslo.

Det er anden gang, at Tim Christensen optræder i forbindelse med DFDS Seaways RockCruise.

Ud over at medbringe sit band, får Tim Christensen følge af singer-songwriter Mathilde Savery, der vil optræde som support-act til koncerten.

Mathilde Savery er ny på den danske musikscene og byder på blød indie med elementer fra rockverdenen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce