Aniston

Tilidin

Det nye stof, som gør voldsmænd usårlige

Der kan vel ikke herske den mindste tvivl om, at misbrug i enhver form er skadelig. Alligevel er misbrugere noget som altid har eksisteret og vel altid vil gøre det, hvad der derimod ændrer sig, er de stoffer, man misbruger.
Tilidin
Der er de gamle og til en vis grad socialt accepterede stoffer, som hash, alkohol og cigaretter. Der er partystoffer, som kokain og  ecstasy.

Så er der også de lægeligt ordinerede stoffer som nervemedicin i forskellig form og lykkepiller. Der er bodybuildernes foretrukne - så som steroider. Og endeligt håndkøbsstofferne som panodil og kodimagnyl.

Listen er lang og bliver grundet sælgernes og brugernes opfindsomhed kontinuerligt længere. Meget tit er USA det sted, man først bliver introduceret for et nyt stof, som så efter en prøvetid på et år eller to finder sin vej over Atlanten til Europa, til et friskt og stort marked.

Det sidste nye på markedet er dog en undtagelse, da det kommer fra vores naboland Tyskland. Tilidin hedder det, og det bruges i sin oprindelige form som bedøvelsesmiddel. Det, som gør Tilidin så specielt farligt, er netop dens brug som bedøvelsesmiddel, da det som ordet også siger bedøver. Det vil sige, at det ved indtagelse i selv mindre doser gør, at man bliver komplet følelsesløs rent fysisk og psykisk. Man mærker simpelthen ikke slag og spark i en eventuel slåskamp og har heller ikke længere nogle naturlige barrierer rent mentalt.
ANNONCE
Tilidin
I Tyskland, hvor det finder mere og mere indpas, er det da også netop et af hovedproblemerne. De voldsmænd, som man næsten uundgåeligt løber ind i på en tur i byen, er ikke længere den almindelige modstander, men en ustoppelig maskine, som intet føler eller mærker. Udover det, giver Tilidin ved regelmæssig brug en meget stærk afhængighed, som kan sammenlignes med hårde stoffer som kokain og heroin. Derudover gør det også misbrugeren frygtløs i en sådan grad, at konsekvenser bliver et fremmedord.

Der har de seneste år været nogle skræmmende eksempler på, præcis hvor galt det kan gå. Den 26. april 2002 gik den unge studerende, Robert Steinhauser, amok på sin skole i Erfurt og dræbte i en blodrus 13 lærere, 2 elever og en politibetjent, før han rettede våbnet mod sig selv og begik selvmord. Man fandt efterfølgende ud af, at han var pumpet fuld af Tilidin. Et af de seneste eksempler er fra den 24. januar i år, hvor en tysk minister, Sigmar Gabriel, ved en pressekonference uden varsel gik amok og overfaldt journalister og fotografer. Også han var påvirket af Tilidin.

Hvor længe der vil gå, før stoffet bliver almindeligt herjemme, kan man kun spå om.
ANNONCE
Tilidin
Fakta:

Tilidin tilhører opiodegruppen, og det virksomme stof er smertemidlet Valoron N. Fås som dråber, kapsler og retard tabletter fra 4 mg til 16 mg. Stoffet er relativt billigt og koster på recept kun 14,55 euro for 20 ml. Gadeprisen er selvfølgelig væsentlig højere. Sidste år var 80% af alle receptforfalskninger i Berlin på Tilidin.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce