Tidens relativitet
Vi opfatter alle tiden på forskellige måder - nogle dage flyder den afsted, andre gange føles minutter som timer
Tiden opfattes forskelligt af os alle sammen, derfor er tiden relativ og kan hverken generaliseres eller bestemmes uden videre. Mange har i tidens løb prøvet at forklare tiden som fænomen, men det er lykkes for langt de færreste, at komme med kvalificerede bud.
De tre tider
De tre tider er kendt for alle: Fortid, nutid og fremtid. I skolen lærte man at gradbøje dem og sætte dem sammen i forskellige sætninger. Man lærte at skrive de rigtige endelser og man lærte, hvad der var fortid, nutid og fremtid. Det er bare ikke nok til at kunne kategorisere tiden.
Ser man dem i forhold til hinanden, så vil nutiden med henblik på fortiden være ren erindring om noget der er sket. Nutiden i forhold til nutiden vil være betragtning af noget der sker. Ser man på nutiden med henblik på fremtiden, så vil det være en forventning til noget, der vil ske.
Herefter kan det så rent metafysisk diskuteres, hvorvidt der er tre tider, eftersom fortiden ikke længere er til og fremtiden endnu ikke er til. Nutiden vil, hvis den altid er nutid, slet ikke være tid, da den så vil være evighed. Derved kan nutiden kun være tid ved at blive til fortid. Hvordan kan man så påstå, at den er til, når den kun kan være til ved at være fortid hvert sekund?
Det er altså ikke lige let at komme med en forklaring på begrebet tiden og alle har været mere eller mindre uforståelige.
I nyere tid
Sådanne forklaringer på tiden har der også været en del af i nyere tid, og den, der skabte mest røre i andedammen var Albert Einstein. I 1905 udsendt han nogle afhandlinger, der mildest talt rystede hele den videnskabelige verden i sin grundvold. Den første afhandling i rækken omhandlede tidens relativitet.
De tre tider
De tre tider er kendt for alle: Fortid, nutid og fremtid. I skolen lærte man at gradbøje dem og sætte dem sammen i forskellige sætninger. Man lærte at skrive de rigtige endelser og man lærte, hvad der var fortid, nutid og fremtid. Det er bare ikke nok til at kunne kategorisere tiden.
Ser man dem i forhold til hinanden, så vil nutiden med henblik på fortiden være ren erindring om noget der er sket. Nutiden i forhold til nutiden vil være betragtning af noget der sker. Ser man på nutiden med henblik på fremtiden, så vil det være en forventning til noget, der vil ske.
Herefter kan det så rent metafysisk diskuteres, hvorvidt der er tre tider, eftersom fortiden ikke længere er til og fremtiden endnu ikke er til. Nutiden vil, hvis den altid er nutid, slet ikke være tid, da den så vil være evighed. Derved kan nutiden kun være tid ved at blive til fortid. Hvordan kan man så påstå, at den er til, når den kun kan være til ved at være fortid hvert sekund?
Det er altså ikke lige let at komme med en forklaring på begrebet tiden og alle har været mere eller mindre uforståelige.
I nyere tid
Sådanne forklaringer på tiden har der også været en del af i nyere tid, og den, der skabte mest røre i andedammen var Albert Einstein. I 1905 udsendt han nogle afhandlinger, der mildest talt rystede hele den videnskabelige verden i sin grundvold. Den første afhandling i rækken omhandlede tidens relativitet.
Einstein skrev, at tiden ikke var konstant, men derimod afhængig af den hastighed, man bevæger sig med. For langt de fleste på daværende tidspunkt var dette det rene volapyk. Det var uhørt og på ingen måde muligt, mente man. Einstein kom med et eksempel:
Hvis to tvillinger skilles ved fødslen, og den ene flyver rundt i en rumraket med lysets hastighed i 80 år målt på Jorden, vil tvillingen på jorden være 80 år, når raketten lander, mens raket-tvillingen kun vil være et minut ældre, end da han blev sendt af sted.
Som man måske kan konkludere ud fra ovenstående teser, så er tiden noget, der eksisterer i den enkeltes bevidsthed.
Tiden eksisterer i den forstand, at den er virkelig for den, der oplever den. Vi har alle vores tider og ingen andre kan opleve vores tid - de oplever deres egen.
Årstider
Hvorfor føles tiden altid så lang, når det regner og vejret er trist og gråt? Omvendt, hvorfor flyver tiden afsted, når solen står højt på himlen blå? De fire årstider forløber på hver deres måde. Efteråret er langt, gråt og trist og bare de få måneder det varer føles som en evighed for de fleste mennesker. De fleste mister lysten til at lave noget og regnen og blæsten ligger som et tungt lod på os. Vinteren følger efteråret, men selvom der ligger sne går tiden ikke hurtigere.
Når vi så kommer hen i slutningen af vinteren og dagene begynder at blive længere, løftes loddet fra os og vi begynder at se lysere på det hele. Dagene begynder at gå hurtigere og hurtigere og lige om hjørnet venter de udsprungne blomster og træer - før vi ser os om, har vi sommer. Sommeren flyver afsted og inden vi ser os om, bliver dagene igen kortere og efteråret kommer truende tæt på.
Hvad enten tiden går, flyver eller står stille, er det kun os selv, der oplever tiden på den måde, som vi oplever den på. Når man eksempelvis har travlt og skal skynde sig, føles det ofte som alle andre har masser af tid og tager den med ro, mens man selv godt kan bruge endnu mere tid.
Dog er det lige meget, hvordan vi oplever tiden for dem er helt vores egen: Fortiden, nutiden og fremtiden.
Hvis to tvillinger skilles ved fødslen, og den ene flyver rundt i en rumraket med lysets hastighed i 80 år målt på Jorden, vil tvillingen på jorden være 80 år, når raketten lander, mens raket-tvillingen kun vil være et minut ældre, end da han blev sendt af sted.
Som man måske kan konkludere ud fra ovenstående teser, så er tiden noget, der eksisterer i den enkeltes bevidsthed.
Tiden eksisterer i den forstand, at den er virkelig for den, der oplever den. Vi har alle vores tider og ingen andre kan opleve vores tid - de oplever deres egen.
Årstider
Hvorfor føles tiden altid så lang, når det regner og vejret er trist og gråt? Omvendt, hvorfor flyver tiden afsted, når solen står højt på himlen blå? De fire årstider forløber på hver deres måde. Efteråret er langt, gråt og trist og bare de få måneder det varer føles som en evighed for de fleste mennesker. De fleste mister lysten til at lave noget og regnen og blæsten ligger som et tungt lod på os. Vinteren følger efteråret, men selvom der ligger sne går tiden ikke hurtigere.
Når vi så kommer hen i slutningen af vinteren og dagene begynder at blive længere, løftes loddet fra os og vi begynder at se lysere på det hele. Dagene begynder at gå hurtigere og hurtigere og lige om hjørnet venter de udsprungne blomster og træer - før vi ser os om, har vi sommer. Sommeren flyver afsted og inden vi ser os om, bliver dagene igen kortere og efteråret kommer truende tæt på.
Hvad enten tiden går, flyver eller står stille, er det kun os selv, der oplever tiden på den måde, som vi oplever den på. Når man eksempelvis har travlt og skal skynde sig, føles det ofte som alle andre har masser af tid og tager den med ro, mens man selv godt kan bruge endnu mere tid.
Dog er det lige meget, hvordan vi oplever tiden for dem er helt vores egen: Fortiden, nutiden og fremtiden.
