THE
Hvornår kineserne opdagede teen, står ikke klart. Men man ved at det var dem der opdagede den
Teens udbredelse
Med Kina som udgangspunkt erobrede teen i det 9. århundrede også Japan. Teen var yndet som både medicin og drik.
Det er sandsynligt at det første læs te, der kom til Europa, blev losset i Amsterdam. Hollænderne bragte teen fra Japan og Macao. Den kom til Frankrig i 1636, til England i 1645 og til Tyskland i 1657.
I Storbritannien blev teen i løbet af kort tid en folkedrik.
Omkring 1740 brugte en arbejderfamilie gennemsnitligt 5 % af deres indkomst på te. Og ved begyndelsen af det 19. århundrede importerede landet 20 millioner pund te om året, en mængde der var vanskelig at fremskaffe, for kineserne ville kun handle teen for sølv, hvilket var dyrt i Storbritannien.
Englænderne fandt imidlertid ud af at de kunne bytte opium for te. De iværksatte en større produktion af opium i Indien, der dengang var en engelsk koloni.
Opiumsvalmuen voksede fint der, og opium var i Kina også kendt som et smertestillende middel, af hvilken regeringen havde tilladt en import på 3000 pund om året.
Briterne solgte tusind gange så meget opium til kineserne illegalt.
Englænderne protesteret over de nye krav om skat på teen. Så de ville selv dyrke det i Indien.
En Kaptajn havde smulet nogle te-frø med hjem, og forsøget gik i vasken, for Englænderne vidste intet om tedyrkning. Senere opdagede en major nogle vilde tebuske i Assam, og de sendte spioner ud, for at finde ud af den kunst, det var at dyrke te.
De hvervede kinesere til at arbejde på Assam Company i håb om hurtig rigdom.
De havde dog ikke forudset de rædsler der fulgte; malaria, gul feber og kolera.
Værst gik det ud over de indiske og kinesiske arbejdere, der var hentet fra nær og fjern.
De mange arbejder boede i usle hytter uden rent drikkevand og var afhængige af Assam Company.
Disse forhold var kendt inden for branchen og man talte om "den bitre te fra Assam". Men omkring 1930'erne kom der lovgivning om forholdene for arbejdere, men dog kun på de store plantager.
Det er sandsynligt at det første læs te, der kom til Europa, blev losset i Amsterdam. Hollænderne bragte teen fra Japan og Macao. Den kom til Frankrig i 1636, til England i 1645 og til Tyskland i 1657.
I Storbritannien blev teen i løbet af kort tid en folkedrik.
Omkring 1740 brugte en arbejderfamilie gennemsnitligt 5 % af deres indkomst på te. Og ved begyndelsen af det 19. århundrede importerede landet 20 millioner pund te om året, en mængde der var vanskelig at fremskaffe, for kineserne ville kun handle teen for sølv, hvilket var dyrt i Storbritannien.
Englænderne fandt imidlertid ud af at de kunne bytte opium for te. De iværksatte en større produktion af opium i Indien, der dengang var en engelsk koloni.
Opiumsvalmuen voksede fint der, og opium var i Kina også kendt som et smertestillende middel, af hvilken regeringen havde tilladt en import på 3000 pund om året.
Briterne solgte tusind gange så meget opium til kineserne illegalt.
Englænderne protesteret over de nye krav om skat på teen. Så de ville selv dyrke det i Indien.
En Kaptajn havde smulet nogle te-frø med hjem, og forsøget gik i vasken, for Englænderne vidste intet om tedyrkning. Senere opdagede en major nogle vilde tebuske i Assam, og de sendte spioner ud, for at finde ud af den kunst, det var at dyrke te.
De hvervede kinesere til at arbejde på Assam Company i håb om hurtig rigdom.
De havde dog ikke forudset de rædsler der fulgte; malaria, gul feber og kolera.
Værst gik det ud over de indiske og kinesiske arbejdere, der var hentet fra nær og fjern.
De mange arbejder boede i usle hytter uden rent drikkevand og var afhængige af Assam Company.
Disse forhold var kendt inden for branchen og man talte om "den bitre te fra Assam". Men omkring 1930'erne kom der lovgivning om forholdene for arbejdere, men dog kun på de store plantager.
Det lille the-leksikon
Afrika: Det er især Kenya, der fremstiller fine theer.
Assam: Ligger i Nordindien og er den største theprocucerede provins. Theen herfra er meget kraftig og mørk i farven. Især englænderne, som drikker den med mælk, aftager meget.
Broken: Betegner the, der ved sigtning eller skæring har fået en lille bladstørrelse - det er ikke kvalitetsbetegnelse.
Ceylon: 1/3 af den the, der drikkes i Danmark, kommer fra denne ø (nu Sri Lanka).
Theen er fyldig og kraftig med en gylden farve. De fineste theer kommer fra det højtbeliggende Uva-distrikt.
Cha-no-yu: Grøn kinesisk the med en meget lys farve og sødlig smag. Bladene er lange og slanke.
Congou: Oprindeligt en betegnelse på kinesiske distrikter, men bruges nu om en the med stort blad.
Darjeeling: Distrikt i Nordindien, der ligger i 2000-3000 meters højde og grænser op til Assam. Theen herfra er rødlig i farven og meget fin i smagen. Nogle af de bedste theer kommer herfra.
Dust: Engelsk for "støv". Den mindste thestørrelse, der bla anvendes til udvinding af koffein.
Afrika: Det er især Kenya, der fremstiller fine theer.
Assam: Ligger i Nordindien og er den største theprocucerede provins. Theen herfra er meget kraftig og mørk i farven. Især englænderne, som drikker den med mælk, aftager meget.
Broken: Betegner the, der ved sigtning eller skæring har fået en lille bladstørrelse - det er ikke kvalitetsbetegnelse.
Ceylon: 1/3 af den the, der drikkes i Danmark, kommer fra denne ø (nu Sri Lanka).
Theen er fyldig og kraftig med en gylden farve. De fineste theer kommer fra det højtbeliggende Uva-distrikt.
Cha-no-yu: Grøn kinesisk the med en meget lys farve og sødlig smag. Bladene er lange og slanke.
Congou: Oprindeligt en betegnelse på kinesiske distrikter, men bruges nu om en the med stort blad.
Darjeeling: Distrikt i Nordindien, der ligger i 2000-3000 meters højde og grænser op til Assam. Theen herfra er rødlig i farven og meget fin i smagen. Nogle af de bedste theer kommer herfra.
Dust: Engelsk for "støv". Den mindste thestørrelse, der bla anvendes til udvinding af koffein.
Earl Grey: The parfumeret med bergamotolie, der kommer fra skallen til en slægtning af appelsinen. Earl Grey er den mest solgte the i Danmark.
English Breakfast: Betegner en the, der er blandet af Assam og Ceylon; den har en fin duft og en let sødlig smag.
Fannings: Meget småbladet the, der bruges til thebreve.
Flowery: Betyder, at theen indeholder bladknopper, hvilket i sig selv ikke er noget kvalitetstegn.
Formosa: Øen, der nu hedder Taiwan, producere især grøn the og Oolongtheer.
Georgien: Største theproducende distrikt i sovjet med the af jævn kvalitet.
Grøn the: The, der i modsætning til sort the, ikke er blevet underkastet en fermentering.
Gul the: The, hvis blade er blevet tørret i skyggen. Den giver en gulliggrøn drik. Gul the er yderst sjælden.
Gunpowder:Grøn, kinesisk the, hvis blade ved rulningen bliver kugleformede. Den regnes for én af de bedst grønne theer.
Haysan (Hyson): Grøn, kinesisk the med bladstørrelse som pekoe. Haysan betyder "forår" på kinesisk.
High Grown: Er en kvalitetsbetegnelse, idet de bedste theer dyrkes i et par tusind meters højde. Det kølige klima giver en mere aromatisk the. Theer fra det fugtige lavland (low grown) er ringere kvalitet.
Himalaya: Bruges gerne om the fra Darjeeling. Den vokser i 2000 meters højde.
Indien: Er verdens største theproducent. De vigtigste distrikter er Assam, Darjeeling, Nilgiri og Travancore. De indiske theer er som regel meget kraftige.
Indonesien: Har i dag en omfattende produktion af the, der bliver bedre og bedre i kvaliteten.
Japan: Dyrker næsten udelukkende grønne theer, hvoraf den fineste er fra Yamashiro.
Jasminthe: The der er parfumeret med jasminblomster.
English Breakfast: Betegner en the, der er blandet af Assam og Ceylon; den har en fin duft og en let sødlig smag.
Fannings: Meget småbladet the, der bruges til thebreve.
Flowery: Betyder, at theen indeholder bladknopper, hvilket i sig selv ikke er noget kvalitetstegn.
Formosa: Øen, der nu hedder Taiwan, producere især grøn the og Oolongtheer.
Georgien: Største theproducende distrikt i sovjet med the af jævn kvalitet.
Grøn the: The, der i modsætning til sort the, ikke er blevet underkastet en fermentering.
Gul the: The, hvis blade er blevet tørret i skyggen. Den giver en gulliggrøn drik. Gul the er yderst sjælden.
Gunpowder:Grøn, kinesisk the, hvis blade ved rulningen bliver kugleformede. Den regnes for én af de bedst grønne theer.
Haysan (Hyson): Grøn, kinesisk the med bladstørrelse som pekoe. Haysan betyder "forår" på kinesisk.
High Grown: Er en kvalitetsbetegnelse, idet de bedste theer dyrkes i et par tusind meters højde. Det kølige klima giver en mere aromatisk the. Theer fra det fugtige lavland (low grown) er ringere kvalitet.
Himalaya: Bruges gerne om the fra Darjeeling. Den vokser i 2000 meters højde.
Indien: Er verdens største theproducent. De vigtigste distrikter er Assam, Darjeeling, Nilgiri og Travancore. De indiske theer er som regel meget kraftige.
Indonesien: Har i dag en omfattende produktion af the, der bliver bedre og bedre i kvaliteten.
Japan: Dyrker næsten udelukkende grønne theer, hvoraf den fineste er fra Yamashiro.
Jasminthe: The der er parfumeret med jasminblomster.
Keemum: Distrikt i Nordkina; herfra kommer de fineste kinesiske theer. Keemumtheer bliver ikke bitre.
Kenya: Østafrikansk stat, der i dag producerer theer, der kvaltetsmæssigt er på højde med Cenloytheer.
Kina: Er verdens næstestørste theproducent. De kinesiske theer er som regel milde og bliver sjældent bitre.
Lapsan Souching: Røget kinesisk the, der bruges til blandinger.
Maté: En busk eller et træ, der vokser i Paraguay og Uruguay. Bladene herfra ristes, pulveriseres og tilsættes grene og blade fra andre planter. Udtrækket af dette er gulbrunt, minder lidt om the, men har en stram og bitter smag. Maté indeholder fra 1-1,5 koffein.
Nigiri: Thedistrikt i Indien der fremstiller kraftige theer, der minder om Ceylontheer. De bruges ofte til blandinger.
Nuwara Eliya: Distrikt på Ceylon med high grown theer.
Oolong: Halvfermenteret the, hvis smag minder om freskner og anvendes til blandinger. Den fremstilles næsten kun på Formosa.
Pekoe: Dette er en kvalitetsbetegnelse, som sort the sorteres efter, og den bruges for alle thetyper.
Bedst er Orange Pekoe.
Herefter kommer den lidt grovere kvalitet Pekoe og endelig Pekoe souchong.
Sort the: The, der i modsætning til grøn the, er fermenteret.
Souchong: The med meget grove blade. Dens smag er fyldig og sirupagtigt; den er sjælden her i landet.
Tips: Spidserne af de unge blade og bladknopper farves af den gærede bladsaft og får en gullig farve. De betyder ikke noget for theens kvalitet.
Travancore: The distrikt i det sydlige Indien, hvor man fremstiller theer, der minder meget om theerne fra Nilgiri.
Uva: Fint thedistrikt på Ceylon, særlig kendt for sine "autumnal" theer.
Til slut en god nyhed for alle the-drikkerne
Te er godt for dit helbred, så kom bare igang med at drikke det, mindst to kopper om dagen. Personer, der drikker te, har lavere risiko for flere forskellige sygdomme - især hjertekarsygdomme.
Årsagen kan være det høje indhold af flavonoider i te, der virker som effektive antioxidanter.
Antioxidanterne i te virker bedre end mere velkendte antioxidanter som C- og E-vitamin. Blot 2 kopper te om dagen giver et værdifuldt tilskud af antioxidanter.
Kenya: Østafrikansk stat, der i dag producerer theer, der kvaltetsmæssigt er på højde med Cenloytheer.
Kina: Er verdens næstestørste theproducent. De kinesiske theer er som regel milde og bliver sjældent bitre.
Lapsan Souching: Røget kinesisk the, der bruges til blandinger.
Maté: En busk eller et træ, der vokser i Paraguay og Uruguay. Bladene herfra ristes, pulveriseres og tilsættes grene og blade fra andre planter. Udtrækket af dette er gulbrunt, minder lidt om the, men har en stram og bitter smag. Maté indeholder fra 1-1,5 koffein.
Nigiri: Thedistrikt i Indien der fremstiller kraftige theer, der minder om Ceylontheer. De bruges ofte til blandinger.
Nuwara Eliya: Distrikt på Ceylon med high grown theer.
Oolong: Halvfermenteret the, hvis smag minder om freskner og anvendes til blandinger. Den fremstilles næsten kun på Formosa.
Pekoe: Dette er en kvalitetsbetegnelse, som sort the sorteres efter, og den bruges for alle thetyper.
Bedst er Orange Pekoe.
Herefter kommer den lidt grovere kvalitet Pekoe og endelig Pekoe souchong.
Sort the: The, der i modsætning til grøn the, er fermenteret.
Souchong: The med meget grove blade. Dens smag er fyldig og sirupagtigt; den er sjælden her i landet.
Tips: Spidserne af de unge blade og bladknopper farves af den gærede bladsaft og får en gullig farve. De betyder ikke noget for theens kvalitet.
Travancore: The distrikt i det sydlige Indien, hvor man fremstiller theer, der minder meget om theerne fra Nilgiri.
Uva: Fint thedistrikt på Ceylon, særlig kendt for sine "autumnal" theer.
Til slut en god nyhed for alle the-drikkerne
Te er godt for dit helbred, så kom bare igang med at drikke det, mindst to kopper om dagen. Personer, der drikker te, har lavere risiko for flere forskellige sygdomme - især hjertekarsygdomme.
Årsagen kan være det høje indhold af flavonoider i te, der virker som effektive antioxidanter.
Antioxidanterne i te virker bedre end mere velkendte antioxidanter som C- og E-vitamin. Blot 2 kopper te om dagen giver et værdifuldt tilskud af antioxidanter.
