The Number 23
Politisk og psykolgisk thriller med Jim Carrey i hovedrollen
Jim Carrey spiller Walter Sparrow, en hundefanger hos dyreværnet. Han lever et sorgløst, dog lidt kedeligt liv: døren i hans bil virker ikke, han bliver kaldt på arbejde af en sur kollega et minut før han får fri, og han har ikke rigtig nogen venner, udover sin kones venner, som han er godt træt af.
I fødselsdagsgave får Walter bogen, "The Number 23", en bog om paranoia, og til trods for, han aldrig læser, bliver han helt opslugt af bogen. Da han bliver bidt af hunden, Ned, får han lidt fritid fra arbejde, og så kan læsningen virkelig udfolde sig.
Med det samme begynder Walter at finde lighedspunkter mellem sig selv og bogens hovedperson, Fingerling, som er besat at tallet 23. Fingerlings liv er nærmest Walters eget liv, og Walter begynder nu også at se tallet, 23 alle steder. I hans navn, hans fødselsdato, dagen han mødte sin kone, numre på farver, parkeringspladser, fodboldspillere - 23 er alle steder.
Da hovedpersonen i bogen, Fingerling bliver en paranoid morder, der dræber sin elskede, følger Walters paranoia også med: Er han dømt til samme skæbne som Fingerling? Og hvad er nummer 23? Gud eller djævelen?
Bedømmelse
Filmen starter godt med en god intro. Man får forskellige informationer, som for eksempel, at Cæsar blev dræbt af 23 knivstik, forskellige katastrofer har fundet sted den 23., og at sæde nummer 23 i fly ikke er en heldig plads. Alt imens dyster og mystisk musik fungerer i baggrunden. Med det samme er man med på 23-bølgen.
Selve handlingen i filmen lægger godt ud. Jim Carrey er god til at spille utilfreds ægtemand, der bare er rigtig uheldig, lidt som hans rolle i "Bruce Allmighty" (2003). Hans samspil med Virginia Madsen fungerer også fint. Der er en let stemning deri, og det er ikke svært at følge med i handlingen.
Dog, og heldigvis, tager handlingen en stor drejning. Walter bliver pludselig meget paranoid og besat af tallet, 23, og filmen går fra at være en typisk Jennifer Aniston-agtig "feel good-movie" til at være en psykologisk thriller. Drejningen er dog lidt for pludselig, og det er ikke helt troværdigt.
En helt almindelig ægtemand med et job, der går ud på at hive katte ned af træer og fange hunde, ville først og fremmest nok slet ikke læse en sådan bog og heller ikke blive så fanget af den og lave konspirationsteorier på én enkelt dag.
Filmen består af en hovedhandling, hvori Walter og Agatha Sparrow lever med deres søn, og så en underhandling, hvori Jim Carrey også spiller Fingerling, som i bogen er en kriminalbetjent i en lang, sort frakke. Og her knækker filmen.
Scenerne med Fingerling er først og fremmest filmet i et dårligt og sløret lys, lidt som "Sin City" (2005), og Jim Carrey er ikke helt god til rollen som kriminalbetjent. Det er dog ikke så meget hans skyld, som det er selve måden disse scener er lavet på. De minder mest af alt om en dårlig krimi, hvor en efterligning af Sherlock Holmes opklarer mord. Dårlige replikker, dårligt lys, dårlig handling.
Kan Jim Carrey spille en seriøs rolle?
Ja, det kan han. Jim Carrey gør det faktisk godt, det er mere hos os, der ser filmen, at problemet ligger. Med Jim Carreys lange, komiske karriere, kan man ikke lade være med at forvente sjov og ballade fra ham, og derfor er det naturligvis lidt underligt at se ham i en seriøs rolle. Blandt andet lyder hans stemme nogle gange lidt underlig, som om den er lige ved at knække over i en sjov lyd, men Carrey forstår at beherske sig selv og spille en ganske almindelig ægtemand med humor og jokes på et normalt plan. Uanset hvad, gør Jim Carrey det fint, det er hans lange karriere, der træder ham lidt over tæerne. Men det er svært sådan at skifte genre, så hatten af for ham.
Til trods for Fingerling-scenerne, hvor man nærmest hellere ville se Carrey forvandle sig til "The Mask", er det en okay film.
Nu om dage er det svært at finde orginale film med selvstændige og nye idéer og gode manuskripter, og det indeholder "The Number 23". Man kan ikke undgå at blive optaget af fortællingen, og man finder sig selv sidde og stave sit navn for at finde ud af, om det rent faktisk også giver 23.
En original idé, en god slutning og en tilfredsstillende præstation fra Jim Carrey. Alt i alt en middel, men original film.
Filmen er i stil med "White Noise" (2005) og "Identity" (2003), og ligesom dem efterlader den nye tanker og en undren:
Har 23 nogen særlig betydning?
"The Number 23" har premiere fredag den 23. marts 2007.
I fødselsdagsgave får Walter bogen, "The Number 23", en bog om paranoia, og til trods for, han aldrig læser, bliver han helt opslugt af bogen. Da han bliver bidt af hunden, Ned, får han lidt fritid fra arbejde, og så kan læsningen virkelig udfolde sig.
Med det samme begynder Walter at finde lighedspunkter mellem sig selv og bogens hovedperson, Fingerling, som er besat at tallet 23. Fingerlings liv er nærmest Walters eget liv, og Walter begynder nu også at se tallet, 23 alle steder. I hans navn, hans fødselsdato, dagen han mødte sin kone, numre på farver, parkeringspladser, fodboldspillere - 23 er alle steder.
Da hovedpersonen i bogen, Fingerling bliver en paranoid morder, der dræber sin elskede, følger Walters paranoia også med: Er han dømt til samme skæbne som Fingerling? Og hvad er nummer 23? Gud eller djævelen?
Bedømmelse
Filmen starter godt med en god intro. Man får forskellige informationer, som for eksempel, at Cæsar blev dræbt af 23 knivstik, forskellige katastrofer har fundet sted den 23., og at sæde nummer 23 i fly ikke er en heldig plads. Alt imens dyster og mystisk musik fungerer i baggrunden. Med det samme er man med på 23-bølgen.
Selve handlingen i filmen lægger godt ud. Jim Carrey er god til at spille utilfreds ægtemand, der bare er rigtig uheldig, lidt som hans rolle i "Bruce Allmighty" (2003). Hans samspil med Virginia Madsen fungerer også fint. Der er en let stemning deri, og det er ikke svært at følge med i handlingen.
Dog, og heldigvis, tager handlingen en stor drejning. Walter bliver pludselig meget paranoid og besat af tallet, 23, og filmen går fra at være en typisk Jennifer Aniston-agtig "feel good-movie" til at være en psykologisk thriller. Drejningen er dog lidt for pludselig, og det er ikke helt troværdigt.
En helt almindelig ægtemand med et job, der går ud på at hive katte ned af træer og fange hunde, ville først og fremmest nok slet ikke læse en sådan bog og heller ikke blive så fanget af den og lave konspirationsteorier på én enkelt dag.
Filmen består af en hovedhandling, hvori Walter og Agatha Sparrow lever med deres søn, og så en underhandling, hvori Jim Carrey også spiller Fingerling, som i bogen er en kriminalbetjent i en lang, sort frakke. Og her knækker filmen.
Scenerne med Fingerling er først og fremmest filmet i et dårligt og sløret lys, lidt som "Sin City" (2005), og Jim Carrey er ikke helt god til rollen som kriminalbetjent. Det er dog ikke så meget hans skyld, som det er selve måden disse scener er lavet på. De minder mest af alt om en dårlig krimi, hvor en efterligning af Sherlock Holmes opklarer mord. Dårlige replikker, dårligt lys, dårlig handling.
Kan Jim Carrey spille en seriøs rolle?
Ja, det kan han. Jim Carrey gør det faktisk godt, det er mere hos os, der ser filmen, at problemet ligger. Med Jim Carreys lange, komiske karriere, kan man ikke lade være med at forvente sjov og ballade fra ham, og derfor er det naturligvis lidt underligt at se ham i en seriøs rolle. Blandt andet lyder hans stemme nogle gange lidt underlig, som om den er lige ved at knække over i en sjov lyd, men Carrey forstår at beherske sig selv og spille en ganske almindelig ægtemand med humor og jokes på et normalt plan. Uanset hvad, gør Jim Carrey det fint, det er hans lange karriere, der træder ham lidt over tæerne. Men det er svært sådan at skifte genre, så hatten af for ham.
Til trods for Fingerling-scenerne, hvor man nærmest hellere ville se Carrey forvandle sig til "The Mask", er det en okay film.
Nu om dage er det svært at finde orginale film med selvstændige og nye idéer og gode manuskripter, og det indeholder "The Number 23". Man kan ikke undgå at blive optaget af fortællingen, og man finder sig selv sidde og stave sit navn for at finde ud af, om det rent faktisk også giver 23.
En original idé, en god slutning og en tilfredsstillende præstation fra Jim Carrey. Alt i alt en middel, men original film.
Filmen er i stil med "White Noise" (2005) og "Identity" (2003), og ligesom dem efterlader den nye tanker og en undren:
Har 23 nogen særlig betydning?
"The Number 23" har premiere fredag den 23. marts 2007.
