Aniston

The Green Hornet

Seth Rogen er the Green Hornet - et frisk pust.

5 ud af 6 stjerner
The Green Hornet
Britt Reid (Seth Rogen) er en sløv, forkælet rigmandssøn, der kun kender til problemer i form af Café latte, der ikke helt lever op til standarden.

Men da hans far dør af et bistik, stifter Britt bekendtskab med familiens mekaniker Kato: En yderst talentfuld og kreativ person.

Og så sker der en udvikling!

The Green Hornet
De to nyder tilværelsen, og Kato bliver ved med at imponere Britt med alverdens opfindelser, og det er, da de forhindrer et overfald på et ungt par, at de for alvor ser ind i sig selv og genovervejer deres formål i livet.

På ganske underholdende vis foreslår Britt, at de gør sig en karriere ud af denne form for "Crime Fighting", og hermed læner han sig op af Kato, der må siges at udgøre den praktiske side af duoen.

Vi ser her skabelsen af the Green Hornet og hans frygtløse partner, der sammen tager kampen op mod LA's storforbryder Chudnofsky (Christoph Waltz).

Komisk timing
Han har vist det gang på gang, i form af den komiske timing, i gennem en dialog, der mere eller mindre virker improviseret.

Og skal sandheden frem, må jeg indrømme, at det var en herlig oplevelse at se Rogen i rollen som en superhelt.

Han bidrager med en naturlig klodsethed, der udspringer af hans "nede på jorden" måde at være på. Det var så fedt at se en så smidig og opfindsom kineser, der ved siden af denne brovtne tykke dreng vælger at bekæmpe kriminalitet.

Fed kontrast, som var meget underholdende.

3D flop
Men jeg siger det lige ud!

At sætte sine forventninger op til noget lige så snart, der står 3D på plakaten er noget, jeg fra nu af ikke har tænkt mig at gøre mere.

Jeg forventede cirkelspark på den hårde måde i den forstand, at det skulle føles som om, at man selv blev ramt. Det blev jeg ikke, og til tider virkede det mere som om, at 3D effekterne toppede i form af underteksterne placering. Det var i hvert fald ikke den 3D-oplevelse, jeg havde ventet.

Men alt i alt er "The Green Hornet" en sjov film, hvis man tager dialogen og timingen i betragtning, og er man til knald, bang og krudt og kugler, jamen så skal den ses.

Dog skal det siges, at man skal tage den for det, den er, hvilket ikke er ret meget. Det er en sød actionkomedie, som man ikke tænker over ret længe.

"The Green Hornet" har premiere den 27.01.2010      

Foto: Sony Pictures/Walt Disney
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce