Aniston

The Greatest

Måske den sørgeligste film, du kan komme i nærheden af.

8 ud af 6 stjerner
The Greatest
Det hele starter med ung og uskyldig elskov - og så sker bilulykken!

Det er ved denne ulykke, at Allen og Grace Brewer mister deres ældste søn, som altid har været den dygtigste, sødeste og mest tilforladelige dreng. Ja, faktisk var han "The Greatest"!

Og det er netop ham, "The Greatest" handler om - og om den afdøde søn/kærestes efterladte.

En familie falder fra hinanden
Familien Brewer har netop fundet ud af, at deres elskede søn er død, da det ringer på døren.

Udenfor står smukke Rose, som er hende, der netop har forelsket sig i deres søn, har dyrket sex med ham, har overlevet den bilulykke, han døde i og er gravid med hans barn.

Først får alt dette familien til at falde fuldstændigt fra hinanden, og alle går i spåner på hver deres måde.

Men selv den værste ulykke kan måske føre ny lykke med sig...

Lige til at tude over
"The Greatest" er den sørgeligste film, jeg længe har set.

Den er langsom, dyb og lige til at tude over. Men på den gode måde!

Smukke Carey Mulligan, der er kendt fra "An Education", Pierce Brosnan og Susan Sarandon er ganske enkelt den mest sørgelige cocktail ever! Og de gør det alle tre virkeligt godt!

Se ikke denne film, hvis du ikke kan tåle at tude!

"The Greatest" er udkommet på DVD den 11. januar 2011.

Foto: Nordisk Film A/S
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce