Aniston

The Body Shop

Kan man redde verden ved at vaske sit hår, rense sin hud og lægge fest makeup'en? Tja, hvis man gør det med produkter fra The Body Shop, er man i hvert fald et skridt nærmere

The Body Shop blev startet i 1976 af Anita Roddick i den sydengelske by, Brighton. Hun havde ikke de store ambitioner, men derimod en familie, der skulle forsørges.
The Body Shop
Anita Roddick brugte sin viden og sine erfaringer fra rejser rundt om i verden, hvor hun havde opholdt sig hos lokalbefolkninger.

Hun skabte en række naturinspirerede produkter, der kunne det, de skulle: "shampooerne fjerner snavs i håret, og renseprodukterne renser huden", og som ikke indeholdt noget overflødigt, heller ikke hvad angår emballagen.

Konceptet så ud til at holde og efter kun 6 måneder, kunne Anita Roddick åbne endnu en Body Shop. Siden da er det gået stærkt. I dag er der mere end 2000 Body Shop butikker fordelt i 50 lande.

Anita Roddick fungerer i dag som ambassadør for The Body Shop, hun er aktiv i kampen for en bedre verden for alle og har skrevet flere bøger.

The Body Shop har flere mærkesager, som de går aktivt ind for.

Against Animal Testing: "Dyrene kan ikke protestere, derfor gør vi det."
Body Shop har naturligvis ingen produkter, der er testet på dyr. De støtter op omkring udvikling af nye forsøgsmetoder, og påvirker desuden politikere og beslutningstagere gennem blandt andet underskriftsindsamlinger.

Support Community Trade: "Retfærdighed er, når den som sår også får lov til at være med til at høste."
Body Shop støtter små lokale foretagender i samfund i nød over hele verden ved at bruge dem som leverandører og give dem en fair pris for deres varer. På den måde sikres menneskene i de små samfund og de får muligheden for at udvikle sig og investere i deres fremtid.

Activate Self Esteem:
Body Shops produkter hjælper kvinder med at føle sig smukke og sunde. Det er ikke meningen, at folk skal efterleve skønhedsidealer, men føle sig sunde og smukke på en naturlig måde.

Defend Human Rights: "Hvad vil du lave om på?"
Body Shop er en samfundsengageret virksomhed, som tror på at det nytter noget at råbe op. Derfor engagerer virksomheden sig løbende i aktuelle samfundsspørgsmål. Blandt andet ved hjælp af oplysning og salg af produkter, hvor pengene går til at hjælpe folk i nød.

Protect Our Planet: "Kredsløbet starter i dit badeværelse."
Body Shop ønsker at være en virksomhed, der udnytter naturressourcerne på en ansvarlig og bæredygtig måde. Deres emballage er derfor fremstillet på den mest energibesparende måde, og mange af deres flasker genbruges.
ANNONCE
The Body Shop
Og så er deres produkter jo super lækre og til at betale. De har alt, hvad kroppen kan begære af lækre plejeprodukter fra top til tå. Desuden har de et stort udvalg af makeup og dufte, og aromalamper med dertilhørende aromatiske dufte, så der også er noget for sjælen.

De har desuden lavet en lille serie til mænd, så du kan også forkæle kæresten med lækre og politisk korrekte produkter.

"Love Your Body"
The Body Shops egen kundeklub hedder "Love Your Body" og forkæler sine medlemmer yderligere. Et medlemskort koster 75 kroner og for dem får du 10 % rabat på alle køb plus en fødselsdagsgave til en værdi af 75 kroner.

Desuden har Body Shop tit små gaveæske til kunder, der køber produkter for et fastsat beløb.

Så ja, du kan sagtens læne dig tilbage i et lækkert skumbad med en kølende ansigtsmaske og luften tung af aromatiske og afslappende dufte.

Og nå ja, du løser nok ikke lige problemet med rent vand og mad til alle og redder miljøet, men du kan da i hvert fald nyde dit skumbad med god samvittighed.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce