Aniston

Thanksgiving

Dagen hvor man viser sin taknemlighed

Vi lever i en verden fyld med krig og had. Men hvad skete der med kærlighed, kildevand og medmenneskelighed? Vi har for travlt i hverdagen, til at se udover vores egne næsetippe, og lægge mærke til den søde nabo, den venlige buschauffør, og den altid hjælpende mor/far. I dag kan du gøre det bedre.

ANNONCE
Thanksgiving
Jeg er mine forældre evigt taknemmelige, for at de en kold februardag i 1981, valgte at undfange mig. For at have sørget for en storesøster til mig og ikke mindst opdraget mig godt, til det I ser i dag. (No comments thank you.) Min søster betyder alverden for mig, selvom vi ikke ses så tit, stadig kan skændes og rive hinanden i håret. Det er jo bare ren og skær kærlighed.

Min familie er lille, men betyder meget for mig. Jeg fik 23,5 dejlige år med min morfar og jeg kan mægtig godt lide de skæve familie-traditioner vi har. Jeg glemmer bare i farten, at værdsætte familien og vise dem det.

Jeg glemmer mine venners fødselsdage, og bliver selv sur, når de har glemt at ønske mig tillykke. Dobbeltmoralsk og møg utaknemligt over for dem, som rent faktisk huskede min fødselsdag. Utaknemmelig det er hvad, jeg er. Og det er lige præcis dét, som nu skal ændres.

Dagen i dag
Det er i dag Thanksgiving. Dagen hvor man viser sin taknemlighed, siger "tak" til dem man holder af, dem som har gjort noget specielt og generelt bare er glad for livet og dets mange oplevelser og gaver.

Dagen i dag er ikke bare oplagt, den er perfekt til mit formål: At vise min taknemlighed og sige tak til dem, som jeg føler, har gjort noget godt i mit liv, eller gjort mig til et bedre menneske.

Jeg er født og opvokset i Tune - en lille landsby mellem Greve og Roskilde. Alle kendte alle, og alle nød de grønne omgivelser, mange brægende får og friske æg fra vores "æggemutter". Men det der gjorde mig allermest glad, var solnedgangene i Hedeland. Et fredet område, hvor man i dag kan nyde operakoncerter og meget andet. En flot solnedgang betød enden på en smuk dag. Og dem havde jeg godt nok mange af, i mit 18 år lange liv i Tune.

Tænker du nogensinde over, at en solopgang betyder en ny dag? - At værdsætte hver morgen du slår øjnene op?

Gaverne
Vi er alle født ind i denne verden med specielle gaver. Nogle kan spille klaver, andre kan sy brudekjoler og alverdens andre ting. Jeg er rigtig godt tilfreds med mine medfødte kreative evner. Eller lærte evner. Min mor var hjemmegående, og havde derfor meget tid sammen med min søster og jeg. Så vi blev hver dag aktiveret med nye og sjove opgaver. I dag er jeg super aktiv, kreativ og har måske altid lidt for mange jern i ilden. Men hellere dét, end at kede sig. Tak mor! Vi skal være glade for de evner vi har. Vi skal bruge dem, udnytte dem. Og her taler jeg ikke om store bryster eller krystal blå øjne, men de ting vi er gode til, de ting vi kan bidrage med her i verden.

Er der noget du er god til, og som du brænder for at lave? Gør det! Værdsæt dine egne værdier og din person.

Vennerne
Jeg købte min første lejlighed, da jeg var 18 år gammel. Det var på tide at flytte hjemmefra. Og hvad er bedre, end en super tæt knyttet vennekreds, der bare stod klar med lastbil, flyttekasser og masser af energi. Dem står jeg stadig i gæld til.

Venner betyder alt for mig. De er der når man har brug for at tale, brug for hjælp, brug for et skulder at græde ved, spise sammen med, gå i byen med, og dem man kan regne med i stort set alle slags situationer.

De var der da kæresten slog op, de var der da jeg fyldte 25 år, de er der helt sikkert til julefrokosten den 2. december og mon ikke også de er der om et par år? Det gælder om at vise, ikke bare kærlighed, men omtanke, omsorg og gengælde venskabet. Da man var mindre var det veninde-armbånd og knæk-hjerter. I dag viser jeg min kærlighed, mine tanker om min omgangskreds via denne artikel.

Har du husket at fortælle din familie, at du elsker dem?
ANNONCE
Thanksgiving
Vores soldater i udlandet
De kæmper for fred under det danske flag. De skaber ro i små lejre og bekæmper terrorismen. Vi har flere tusind soldater i Irak, Afghanistan og Kosovo. De arbejder med livet som indsats og yder 110 % for andres sikkerhed. De er nogle sande engle-basser. Men de er også udsat for fare dagligt. Vi har allerede mistet tre i kampen mod fred. Sidst var det 20-årige Martin. Min gode ven Steffen er også udstationeret, og oplevede tragedien. Han har skrevet følgende i sin dagbog, som virkelig sætter tingene i perspektiv:

"Har et udklip fra bataljonchefens tale, da vi mødtes ved flagstangen, som jeg gerne vil tage udgangspunkt i:
 
'...Vi ved alle sammen, at soldatens lod og metier gør, at vi indsættes i farlige situationer, hvor risikoen for dødsfald er til stede. Det er det, vi som soldater har gjort op med os selv. Vi har valgt en gerning, hvor vi er villige til at satse vores eget liv i løsningen af en opgave. Vi har valgt den bevidst men vi har også forberedt os således at risikoen minimeres mest muligt. Dette er soldatens lod...'
 
Da vi stod ved flagstangen og der var blevet talt, efterfulgte der ét minuts stilhed. Denne stilhed brugte jeg på nogle tanker, som jeg gerne vil dele.

Jeg tror ikke på at Martin Hjorth på 20 år fra Ganløse, havde tænkt over at han kunne miste livet i kamp, inden han tog fra sin familie hjemme i Danmark. Jeg tror faktisk at der er ekstrem mange unge knægte, der tager til Irak uden at tænke de tanker. Siger ikke at man skal være pessimistisk og tænke negativt. Siger blot at man skal have gjort sig klar inden udsendelse om man vil ofre sig for noget større. 

Som før nævnt tror jeg ikke at Martin havde tænkt de tanker, men jeg ved, at politikerne hjemme i Danmark heller ikke havde troet at de skulle miste så mange danskere i denne kamp. En simpel opgave men dog alligevel meget svær. Sikkerhed i et område hvor krig, våben, kidnapninger, mord og politisk korruption er dagligdag. Hvor den enkelte iraker er glad for at se danske styrker, for det betyder måske at der er et lille håb forude"

Selv irakerne viser deres glæde for danskernes indsat. Jeg beder blot for de danske soldaters fremtidige beskyttelse samt fred i de pågældende lande. Men må desværre nok nøjes med blot at være taknemmelig over, at Steffen har det godt, og snart kommer hjem til Danmark igen.

Skæbnen
Der er mange, der ikke tror på skæbnen. Jeg er ikke en af dem. Jeg er sikker på, at skæbnen fører os af de veje, som vi nu engang er bestemt til. Men skæbnen kan dirigeres af folk omkring os. Ikke heksedoktorer eller flaskedrengen, men læger, sygeplejersker, brandmænd og politifolk. De redder dagligt liv, og jeg har selv fået stor respekt for disse mennesker. En indisk læge reddede engang mit liv, så jeg er ham taknemlig, også selvom jeg i dag har mén fra dengang. Nogle gange overvejer jeg næsten, at opsøge manden og trykke hans hånd igen, give ham et knus eller en flaske rødvin. Det var jo ikke bare et sår han syede sammen.

Skæbnen har også villet, at jeg blev skribent på Aniston.dk. Godt nok blev jeg tyv-stjålet fra et andet pigemagasin, men det taler vi heldigvis ikke om. For jeg er mere end godt tilfreds, med at være en del af dette tøse-team og hele DotGEIL-team. Hvem troede, at et online-magasin, online community skulle bringe så meget godt med sig: Venner, flirts, pool-turneringer, Jacques-dage, Luder-sange og mange mange flere og ikke mindst hylende morsomme oplevelser.

Jeg har lavet et lille "DotGEIL-jeg-elsker-jer-galleri", som viser de mange sjove ting, jeg i mit første år herinde har oplevet. De mange sjove oplevelser, gutter- og gutinderne samt uundværlige . Enjoy!
ANNONCE
Thanksgiving
De små ting
Vi glemmer tit at nyde livet. Vi lever det bare. Vi står op, går på job, kommer hjem, og går i seng. Vi glemmer at nyde de ting, livet giver os. Solopgange, Q8-fyren der smiler til én, snevejr, bladene der falder af træerne, blomster der springer ud og at gynge ved siden af et barn.
Kald mig sentimental, kald mig en værre tudefrans, men jeg elsker disse ting, jeg nyder dem i det omfang, jeg kan, men jeg glemmer det hurtigt i farten, for så er der job, indkøb og lektier, man bare skal nå.

Så tag lige 30 minutter for dig selv. Lav en brainstorm (Hvor du skriver alle de stikord ned på et papir, som du kommer i tanke om) over "Hvad har livet bragt mig af gode ting, som jeg skal være glad for" - og sæt gerne visuelle billeder på. Se situationer for dig. Gå eventuelt gamle breve, fotoalbums eller Messenger logfiler igennem, og mindes dét livet har givet dig.

Denne øvelse satte mange tanker og minder i gang hos mig, jeg fældede et par tårer, og stoppede min vrede mod mennesker, som jeg egentlig godt kunne se, faktisk havde givet mig meget mere positivt, end lige denne petitesse, jeg var blevet vred over.

Smil, vær glad for livet, husk dine venner/familie og nyd dagen i dag. Den er nemlig din, og du får den ikke igen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt