Aniston

Test: Exuviance til spændstig og gennemfugtet hud

Hudpleje anmeldelse Exuviance Essentials

Test: Exuviance til spændstig og gennemfugtet hud

Tre fugtende hudpleje produkter fra Exuviance til efteråret. Efteråret er så småt på vej, og det kan allerede mærkes på huden, der begynder at blive tør efter sommerens sol og varme. Vi har testet tre lækre produkter fra Exuviance, der holder din hud gennemfugtet med et perfekt mat finish til efteråret, der stadig giver dig glød og holder huden spændstig.

Exuviance er et amerikansk hudpleje brand mest kendt fra klinikker med specialuddannede kosmetologer og hudlæger. Exuviance er kendt for sine hudpleje produkter med aktive og effektive ingredienser, hvor de har patent på flere af teknologierne i produkterne.

ANNONCE

1. Exuviance Bionic Oxygen Facial

Denne fugt ansigtsmaske er jeg meget begejstret over! En let maske du nemt dupper på huden i et jævnt og glat lagt. Jeg har påført den efter mit bad for eksempel på en søndag efter en lang bytur, hvor min hud virkelig har trængt til at blive renset og fugtet igennem, og hvor jeg alligevel har haft god tid til mine beauty rutiner. 
Vent et par minutter og masken skummer op på dit ansigt med en kildende fornemmelse på huden. Den klistrer og fedter ikke din hud modsat mange andre masker, og den er nem efterfølgende at skylle af huden igen. 
Masken skal sidde 5 minutter inden den skylles af og herefter, står du med en ren og fugtet hud. Jeg har næsten ikke haft behov for fugtighedscreme efter, og har kunne nøjes med at kun at duppe en smule på huden efterfølgende. Masken er desuden parfume- og oliefri. 
Hvis jeg har anvendt fugtmasken inden jeg har lagt min makeup, giver den lige lidt ekstra glød og gør bare at din makeup lægger sig endnu pænere på huden. Anbefalet brug: 2-3 gange om ugen. (Pris 599 DKK - 97 ml)

ANNONCE
Test: Exuviance til spændstig og gennemfugtet hud

2. Exuviance Matte Perfection Pore Minimizing Primer 

Denne primer er perfekt, hvis du har blank eller fedtet hud. Det er en let gel uden alkohol og olie, der gør huden mat, blød og smidig. Primeren minimerer dine porer og absorberer det overskydende fedt. Primeren giver en mere jævn hudtone og minimere fine linjer og rynker.
Der står at primeren passer til alle hudtyper, også sart hud - men, jeg vil sige primeren egner sig bedst til dig med fedtet eller skinnende hud.

Påfør den under eller over din dagcreme for det matte look under din foundation. (Pris 448 DKK - 30 g)

ANNONCE
Test: Exuviance til spændstig og gennemfugtet hud

3. Exuviance Skin Caring Foundation SPF20 

Hvis du er på udkig efter let og fugtende foundation er denne den helt rigtige for dig. Den er ikke helt vildt dækkende, men er mere en blanding af en farvet dagcreme, der giver din hud lidt farve samtidig med den fugter huden rigtig godt. En foundation der også indeholder solfaktor og beskytter din sarte hud mod UV-stråler til dig, der foretrækker at have faktor på året rundt.

Omryst flasken grundigt inden påføring og dup den let på huden med en pensel, en svamp eller dine fingre.
 

Exuviance's foundation fås i 10 nuancer og kan bruges til alle hudtyper. (Pris 399 DKK - 30 ml)

ANNONCE
Test: Exuviance til spændstig og gennemfugtet hud
Del

Seneste nyt

Annonce