Aniston

Tendenser fra modeugen

Hvad dikterer den kommende mode?

Som en opfølgning til min tidligere artikel om gratis-arrangementer, fester og udstillinger ved Copenhagen Fashion Week, afholdt i starten af februar, synes jeg det er relevant at se på hvad der blev præsenteret på modeugen og hvad vi, ifølge de dikterende modeskabere, bør klæde os i til den kommende sæson.
ANNONCE
Tendenser fra modeugen
Modeuge og finanskrise
Der var varslet finanskrise og tilbagegang i moden, inden Copenhagen Fashion Week blev igangsat, og flere kritikere og medier havde spået modeugen og de viste designs til at reflektere denne økonomiske truende krise - men sådan blev det imod forventning ikke.

På trods af flere konkurser, nedskæringer og ikke mindst fyringer i modebranchen, var der, på modeugen, masser af liv og luksuriøse designs.

Set på modeugen

Den forgangne modeuge i KBH har budt på enkel, stilfast og klassisk mode. Flotte materialer var brugt under modeugen. Her kan nævnes elegante, men "edgy" pels- og læderjakker og pallietbesatte cardigans - disse blev flittigt vist på podiet.

Farverne fra modeugen blev holdt i meget neutrale farver. Nuancer som sort, grå og brun bliver sikre vindere i det kommende modebillede - disse farver kan, som det også blev set på podierne, blandes med enkelte dele af skarpe og mere iøjnefaldende farver som fx stærk rød, lilla eller en blød gul.

Blandt designerne fra Copenhagen Fashion Week var blandt andre Rützou, Stine Goya, Annhagen, Bruuns Bazar, By Malene Birger, Designers Remix Collection, Margit Brandt og Naja Munthe.

Her kan du se billeder fra modeugen og læse mere om de forskellige designere og deres kollektioner.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce