Aniston

Tegnsprog

Den glemte kommunikationsform

Vi danskere lyser af stolthed når vi møder folk med en anden nationalitet, og vi kan bare en smule af deres sprog, men der er en gren af dansk meget få kan.

Tegnsprog
Tegnsprog er sproget. En kommunikationsform der for mange slet ikke eksisterer. Jeg er en af dem. Indtil jeg i byen mødte to døve der talte til min veninde om mig. Der ærgrede jeg mig. Min mor havde ellers en kamp da jeg var lille, men manglende interesse gjorde at det aldrig blev til mere. Indtil den aften.

Mit næste mål er at lære tegnsprog, for hvor pinligt er det ikke når man ikke engang kan tale med nogen fra sin egen nationalitet?

Først skulle den almene viden dog dækkes ind, en viden jeg vælger at dele med jer, i håb om andre følger mit eksempel.

sproget.dk forklarer tegnsprog sådan;

"Tegnsprog er sprog hvor man udtrykker sig vha. håndstillinger, hoved-, krops- og håndbevægelser, mimik og blikke. På den måde adskiller det sig fra talt sprog hvor man udtrykker sig vha. lyde, og skrevet sprog hvor man bruger bogstaver."

Det er ikke nogen hemmelighed at tegnsprog primært er for døve, men at det er et naturligt udviklet sprog, der i begyndelsen blev udviklet af den døve og familien, og senere tegnsprogsskoler, er der ikke helt så mange der ved. Det jeg blev mest overrasket over var at tegnsprog ikke er internationalt, og at døve fra flere forskellige nationaliteter, kun kan kommunikere på lavt niveau via. tegnsprog.

Vil du også lære tegnsprog kontakt da http://www.kc.dk/ for yderligere information.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce