Aniston

Tegnebordet

Internetside for alskens kunstnere

Mangler du et maleri til at pifte den triste lejlighed op, eller er du selv kunstnerisk anlagt? Så er siden her noget for dig.

Tegnebordet
Tegnebordet er Danmarks største forum for tegnere, hvor man kan uploade sine kreativiteter ganske gratis.

Siden har skyhøje besøgstal og et væld af kunstnere i alle aldre, udstyret med forskellige evner og der er rigelige repræsentanter for begge køn. Den venlige omgangstone og de mange gratis faciliteter gør, at man bestemt føler sig velkommen.

Siden administreres igennem frivillig brugerbetaling og annoncer, og ejes af Tom og Anita Sølver Lausten. 15 administratorer godkender hvert eneste værk, der indsendes, svarer på spørgsmål og hjælper, samt holder ro og orden, så ingen føler sig generet af nogen eller noget.

At Tegnebordet er blevet umådeligt populær er ikke så mærkeligt - alle kan være med. Lige fra folk der ikke kan tegne en tændstikmand så den ligner, til professionelle kunstnere der har skabt sig et navn. Folk der sværger til alskens musik og tøjstile, karrieremennesker, familiemennesker, skoleelever, pensionister, børn, unge og gamle - alt det, og langt mere finder man på Tegnebordet.

I alt er der uploadet over 44.000 værker, så der er noget for enhver smag. Man finder alle slags motiver i alle genrer, lige fra fantasy, abstrakt og manga til naturalisme, portrætter, karikaturer og cartoon-motiver.

Det er på tegnebordet at man, efter min mening, finder kunstnere, der kan overgå både Monet, Louis Royo og Julie Bell.

At man ikke må uploade tegninger eller malerier baseret på et eksisterende værk gør, at hver eneste streg er unik. Og dét så om den er lavet med pastel, akvarel, blyant, computermus, tablet, kul, olie eller én gammel læbestift.

Et besøg på Tegnebordet
Orker man ikke at surfe rundt blandt den enorme mængde kunst på siden, kan man søge efter bestemte motiver, navne eller fremstillingsmetoder.
 
Derudover er der lavet "Guided Tours" af nogle af brugerne. Dér bliver man ført ved hånden af et popup-vindue rundt til de forskellige tegninger og malerier, der især har fanget brugerens interesse.

Som bruger har man mange muligheder. Man får sit eget galleri hvortil man kan uploade sine streger, og hvor man samtidig har mulighed for at give og tage imod gode råd og kritik. Det bliver flittigt benyttet, og der er i snit givet over syv kommentarer per værk.
ANNONCE
Tegnebordet
Man får adgang til et forum, hvor alt mellem himmel og jord er relevant. Derudover får man en gæstebog, samt et privat beskedcenter, hvor man har mulighed for at konferere med andre brugere. Dette er ganske smart, da man på den måde kan lære andre kunstnere at kende.

Kurser, træf, foredrag og messer finder man også på siden, og får på den måde mulighed for at møde ligesindede ansigt til ansigt. Er man nybegynder i kunstens verden, eller trænger man bare til et par tips, findes der også en side med links til forskellige tutorials, gallerier og sider med tips og gode råd.

Der kan både købes og sælges malerier og tegninger. Vælger man at købe, kan det både være originaler og tryk, og som oftest er det til meget fornuftige priser.

Skulle man af en eller anden grund mangle en freelance-tegner, findes de også på siden. Tag et kig derind. Det er en ganske gratis og god oplevelse.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce