Ted Bundy #2
Anden del af Ted Bundy's historie. Hans seriemord og dødsdom
Terroren begynder
Ted Bundy var nu i gang med at myrde og voldtage sine ofrer. Den ene var Linda Ann Healy, en ung kvinde på 21 år. Hun var en smuk, høj, slank, havde brunt hår og var altid smilende. En aften, hvor veninderne og hende, som hun delte et hus med, var ude at spise, gik Linda tidligt hjem, da hun skulle tidligt op og på arbejde, på en radiostation.
Hendes vækkeur ringede præcis klokken 5:30, men Linda Ann slukkede det ikke, og derfor gik hendes veninde ind for at slukke det. Radiostationen ringede for at høre, om hun var på vej derhen. Sengen var redt, og intet så ud til at være anderledes, så veninden gik ud fra, at hun var på vej til arbejde.
Da Lindas forældre ringede den samme aften, da hun ikke var mødt op til deres middagsaftale. Nu begyndte de at blive bekymret, og de ringede derfor til politiet.
Inde på hendes værelse fandt man at sengen ikke var redt, som hun plejede at gøre det. Hun plejede faktisk ikke at redde sengen overhovedet. Top lagenet var væk, og en lille blodstribe af samme blodtype som Lindas blev fundet. Hendes natkjole, som hang pænt inde i skabet, var der også blod på.
En af dørene i huset var ulåst, og pigerne var ellers så omhyggelige med at låse netop den dør. Det var et foruroligende spor. Man fandt ingen hår, ingen fibre og ingen fingeraftryk, men man gik ud fra, at det var en fremmed, der har fjernet hendes natkjole, klædt hende på, redt sengen, indhyllet hende i top lagnet og båret hende ud af huset... Meget hurtigt og lydløst.
Man fandt hende senere - voldtaget og kvalt.
Terroren fortsætter
I løbet af foråret og sommeren forsvandt flere og flere kvinder. Og der var en vis lighed imellem dem. Alle pigerne var hvide, studerende, havde langt hår, og de forsvandt alle sammen om aftenen. Politiet begyndte at få henvendelse fra folk, som havde set en mand med en gips-arm spørge unge kvinder om hjælp. Et andet øjenvidne havde set en ung mand holde på p-pladsen ved universitet, hvor han spurgte de unge kvinder om hjælp med bilen, som havde problemer med at starte.
Ted Bundy var nu i gang med at myrde og voldtage sine ofrer. Den ene var Linda Ann Healy, en ung kvinde på 21 år. Hun var en smuk, høj, slank, havde brunt hår og var altid smilende. En aften, hvor veninderne og hende, som hun delte et hus med, var ude at spise, gik Linda tidligt hjem, da hun skulle tidligt op og på arbejde, på en radiostation.
Hendes vækkeur ringede præcis klokken 5:30, men Linda Ann slukkede det ikke, og derfor gik hendes veninde ind for at slukke det. Radiostationen ringede for at høre, om hun var på vej derhen. Sengen var redt, og intet så ud til at være anderledes, så veninden gik ud fra, at hun var på vej til arbejde.
Da Lindas forældre ringede den samme aften, da hun ikke var mødt op til deres middagsaftale. Nu begyndte de at blive bekymret, og de ringede derfor til politiet.
Inde på hendes værelse fandt man at sengen ikke var redt, som hun plejede at gøre det. Hun plejede faktisk ikke at redde sengen overhovedet. Top lagenet var væk, og en lille blodstribe af samme blodtype som Lindas blev fundet. Hendes natkjole, som hang pænt inde i skabet, var der også blod på.
En af dørene i huset var ulåst, og pigerne var ellers så omhyggelige med at låse netop den dør. Det var et foruroligende spor. Man fandt ingen hår, ingen fibre og ingen fingeraftryk, men man gik ud fra, at det var en fremmed, der har fjernet hendes natkjole, klædt hende på, redt sengen, indhyllet hende i top lagnet og båret hende ud af huset... Meget hurtigt og lydløst.
Man fandt hende senere - voldtaget og kvalt.
Terroren fortsætter
I løbet af foråret og sommeren forsvandt flere og flere kvinder. Og der var en vis lighed imellem dem. Alle pigerne var hvide, studerende, havde langt hår, og de forsvandt alle sammen om aftenen. Politiet begyndte at få henvendelse fra folk, som havde set en mand med en gips-arm spørge unge kvinder om hjælp. Et andet øjenvidne havde set en ung mand holde på p-pladsen ved universitet, hvor han spurgte de unge kvinder om hjælp med bilen, som havde problemer med at starte.
Endelig fandt man, i 1974, nogle lig, som senere blev identificeret. To af dem var Janice Ott og Denise Naslund, som forsvandt samme dag, den 14. juli 1974.
Nogle vidner husker, at en pæn, ung mand kom hen til Ott og spurgte om assistance, han havde en gips-arm, og han havde problemer med at få sin båd på plads. Ott hjalp ham med det, og det var sidste gang nogen så hende i live.
Denise Naslund var sammen med sine venner og sin kæreste, da en ung mand spurgte om hendes hjælp; og da Denise af venlighed hjalp ham, kostede det hendes liv.
Nu var der en følelseskold morder på fri fod, der småsnakkende og afslappet torterede sine grædende og tryglende ofre - helst teenagepiger - for til slut at kysse, kramme og dyrke sex med deres døde kroppe.
Han begyndte at rejse rundt i flere forskellige stater. Og flere unge kvinder blev meldt savnet. Efter et års eftersøgning, fangede de ham. En kvinde ved navn Carole DaRonch slap væk fra Bundy, og hun blev et meget vigtigt vidne i retssagen mod ham. Han var begyndt at sjuske, og det kostede ham en retssag og en dødsdom.
Han blev dømt for mord og kidnapning på nogle få kvinder, for man havde ikke mange beviser.
Ted fyrede sine advokater og kørte nu selv sin retssag. En dag, da han var på biblioteket, lykkedes det ham at slippe væk, ud gennem vinduet. Han stjal en bil og kørte rundt i Aspen, men han blev hurtigt spottet og sat bag tremmer.
Men Ted var ikke én man kunne lænke fast, for næsten syv måneder efter slap han væk igen. Den 30. december 1974, kravlede han op på loftet på Garfield County Jail og klarede sig over til en anden bygning. Her fandt han en anden åbning i loftet, som førte ned i skabet til en af fangevogternes lejlighed.
Nogle vidner husker, at en pæn, ung mand kom hen til Ott og spurgte om assistance, han havde en gips-arm, og han havde problemer med at få sin båd på plads. Ott hjalp ham med det, og det var sidste gang nogen så hende i live.
Denise Naslund var sammen med sine venner og sin kæreste, da en ung mand spurgte om hendes hjælp; og da Denise af venlighed hjalp ham, kostede det hendes liv.
Nu var der en følelseskold morder på fri fod, der småsnakkende og afslappet torterede sine grædende og tryglende ofre - helst teenagepiger - for til slut at kysse, kramme og dyrke sex med deres døde kroppe.
Han begyndte at rejse rundt i flere forskellige stater. Og flere unge kvinder blev meldt savnet. Efter et års eftersøgning, fangede de ham. En kvinde ved navn Carole DaRonch slap væk fra Bundy, og hun blev et meget vigtigt vidne i retssagen mod ham. Han var begyndt at sjuske, og det kostede ham en retssag og en dødsdom.
Han blev dømt for mord og kidnapning på nogle få kvinder, for man havde ikke mange beviser.
Ted fyrede sine advokater og kørte nu selv sin retssag. En dag, da han var på biblioteket, lykkedes det ham at slippe væk, ud gennem vinduet. Han stjal en bil og kørte rundt i Aspen, men han blev hurtigt spottet og sat bag tremmer.
Men Ted var ikke én man kunne lænke fast, for næsten syv måneder efter slap han væk igen. Den 30. december 1974, kravlede han op på loftet på Garfield County Jail og klarede sig over til en anden bygning. Her fandt han en anden åbning i loftet, som førte ned i skabet til en af fangevogternes lejlighed.
Han sad og ventede til han vidste lejligheden var tom, hvorefter han spadserede meget afslappet ud af bygningen, ud i friheden. Hans flugt blev først opdaget næste dag, 15 timer efter. Han var langt væk nu.
I midten af januar 1978, var Bundy flyttet ind i en behagelig lejlighed i Florida under dæknavnet Chris Hagen. Og han var igen begyndt at gå rundt på universiteternes grunde. Igen var der flere kvinder, der forsvandt.
I juli 1978 blev han fanget igen. Denne gang havde politiet flere beviser mod ham, og han blev derfor dømt til døden. Han prøvede at appellere, men uden held. Ted Bundy blev henrettet den 17. januar 1989. I den ellevte time tilstod han flere mord, i håb om at sagen kunne genoptages, og i håb om at redde sit eget liv.
Han blev dømt for mordet på 36 kvinder, men politiet er overbevidst om, at det var mange flere. Politiet anså ham for at være en af den tids farligste seriemordere.
Et citat af Ted Bundy, som jeg har valgt at beholde på engelsk, da det giver bedre mening:
"We serial killers are your sons, we are your husbands, we are everywhere. And there will be more of your children dead tomorrow. You feel the last bit of breath leaving their body. You're looking into their eyes. A person in that situation is God! ..."
I midten af januar 1978, var Bundy flyttet ind i en behagelig lejlighed i Florida under dæknavnet Chris Hagen. Og han var igen begyndt at gå rundt på universiteternes grunde. Igen var der flere kvinder, der forsvandt.
I juli 1978 blev han fanget igen. Denne gang havde politiet flere beviser mod ham, og han blev derfor dømt til døden. Han prøvede at appellere, men uden held. Ted Bundy blev henrettet den 17. januar 1989. I den ellevte time tilstod han flere mord, i håb om at sagen kunne genoptages, og i håb om at redde sit eget liv.
Han blev dømt for mordet på 36 kvinder, men politiet er overbevidst om, at det var mange flere. Politiet anså ham for at være en af den tids farligste seriemordere.
Et citat af Ted Bundy, som jeg har valgt at beholde på engelsk, da det giver bedre mening:
"We serial killers are your sons, we are your husbands, we are everywhere. And there will be more of your children dead tomorrow. You feel the last bit of breath leaving their body. You're looking into their eyes. A person in that situation is God! ..."
