Aniston

Tanker

... under en matematikforelæsning

Så sidder vi her igen. Scenen er sat, et af de større auditorier på Syddansk Universitet i Odense. Klokken er 12 på ugens hårdeste dag, mandag... Og man er som sædvanlig kommet alt for sent i seng i går.
Tanker
Ind strømmer en farverig flok af studerende. Flokdyr. En ubestemmelig summen af muhen, brægen og grynt fylder salen, mens de modvilligt finder hen i deres bås. De spredes ned over den blåpolstrede og træbelagte bakkeside som siddepladserne i auditoriet danner. Ind kommer forelæseren og får dæmpet flokken. Langsomt, men sikkert, begynder han at forklare hemmeligheden og meningen med funktioner af flere variabler...

... I hjørnet står et piano. Tildækket. Der er aldrig nogen, der spiller til forelæsningen. Men når de studerende er gået hjem, kommer pianisten frem. Med hvide handsker sætter han sig foran pianoet og lader musikken flyde. Når de studerende er gået hjem holder administrationen, proffessorene og eminente gæster nok taffel og cocktailparties.

I stiletter, med glinsende kjoler og langhalsede glas i de handskebeklædte hænder og med en høj, smokingklædt kavaler ved deres side skrider damerne ned ad de tæppebeklædte trapper til de klassiske toner fra pianoet. De frække tjenere servere sprudlende champagne og flirtende blikke med de mørke øjne. Suset fra de store kjoler, når de fejer forbi i en vals, krystalklirren og latter...

... En stemme og en hvislen af kridt over tavlen bryder pludselig ind:

AC - B2 > 0, A>0 : lokalt minimum

AC - B2 > 0, A<0 : lokalt maximum

AC - B2 < 0 : sadelpunkt

AC - B2 = 0 : ??

Sadelpunkt... Hhmm! Mon vi allesammen har sådan et?

Der ligger en stor buket blomster på det tildækkede piano. Rester fra weekendens store gallafest? Det ligner mere en bårebuket. Den er lang, dækker næsten halvdelen af pianoet med gule og røde blomster. Måske spiller pianisten ikke længere?!

Bag pianoet er der en glasdør. Det eneste vindue ud til virkeligheden i hele auditoriet. Normalt strømmer der gyldent lys ind ad døren, og gennem de hvide gardiner, der lader sig vifter let af en blid og legesyg brise, kan man ane grønne græsplæner og birketræer.

Men idag er der intet gyldent lys. Det er gråt og mørkt. Den blide sommervind er afløst af en barsk efterårsvind, der hårdt puster til de hvide gardiner og lader røde blade hvirvle langt ind i auditoriet og nærmest danne et rødt tæppe, der fører fra pianoet og ud ad døren. Mon pianisten er gået den vej? ...
ANNONCE
Tanker
Hessian Matrixen... Kalktegnene på tavlen transformeres til digitale, blinkende tegn. Fremmedartede, grønne koder snor sig ned ad tavlen og fortsætter hen ad gulvet. Fletter sig op ad væggen og fylder snart hele rummet. Sortklædte, atletiske mennesker er pludselig ved siden af mig. De sammenbidte kæber og de mørke solbriller udstråler beslutsomhed. De skyder målbevidst ned mod målet... En albue i siden vækker mig brat. "Har du noget tyggegummi, Marlene?"

... Nede på scenen traver den kære forelæser troligt frem og tilbage, alt imens sandheden om funktioner af flere variabler åbenbares på tavlen. Hans monotone messen svæver i bølger op mod, hvor vi sidder...

... En flok, et par rækker længere nede, har tilsyneladende også mistet interessen. De sidder i deres egen lille, lukkede gruppe og hvisker internt og griner.
ANNONCE
Tanker
... Caféen er fyldt godt op med unge mennesker. De er smukke, venlige, kloge, succesfulde, ja, de ejer verden. Duften af nybagt bagværk og dampende varm café latté fylder rummet, og er det ikke lyden af gadesælgere og Eiffeltårnet, der kommer ind gennem døren?

Gruppen ved det nærmeste bord rejser sig. Leende griber de min hånd på vej ud ad døren. Stjernerne blinker over os. Gaderne er fulde af liv, sommer og musik. En gadesælger med et ordentligt cykelstyr i knitrende sort rækker os en appelsin mens vi suser forbi. Vi smider skoene og springer kåde op i springvandet, plasker rundt og løber så videre ned ad den næste gade på bare tæer...

Kridtet smælder hult, da det knækker.
ANNONCE
Tanker
... Nede i hjørnet står glasdøren på klem. De sorte tavler bytter plads, glider op og ned og fortsætter op i uendeligheden. Flokken rører uroligt på sig, en sagten brægen høres. De er urolige, skal snart vandes. Langt borte kan man ane tonerne fra en violin, der fylder de små stræder i Paris...

"Tak for i dag. Og så fortsætter vi næste mandag med differentialer og lineær approksimation."
ANNONCE
Del

Seneste nyt