Tanker om World of Warcraft
Også et spil for tøser
Af og til spiller jeg da også spil som Red Alert, Command and Conquer, Sims 2, Might and Magic VII og andre, mindre og meget hyggelige spil. Jeg nyder endda et slag syv-kabale. Og det primært for at slå tiden ihjel...
Det spil, jeg dog bruger allermest fritid på, må nok være World of Warcraft. Det giver mig en hel masse, når jeg har lyst til at lege. Der er eventyr, flot grafik, min helt egen helt, jeg selv har skruet sammen - okay måske er det en lidt tøset tilgang, men jeg synes faktisk, at det er rigtig skægt at lave en ny karakter.
For her kan man selv støbe sin karakters udseende sammen. Og se, det kan jeg få rigtig meget tid til at gå med, inden jeg går i gang med selve spillet.
Et væld af muligheder
Og, udover udseende, kan man få lige den type karakter, man ønsker. Alt efter, hvad man er til: Først og fremmest vælger man en race, som hver især har sine fordele og ulemper i form af specielle talenter eller mangel på samme.
Det er også her, man vælger side - er man en del af "The Alliance" og kæmper for det, der umiddelbart er godt? Eller er man en del af "The Horde, der umiddelbart må være de onde? Her skal man lægge mærke til, at der faktisk ikke er god og ond i den forstand. De to sider repræsenterer forskellige værdier, som ikke umiddelbart kan forenes.
Alle kæmper de for overlevelse og for, hvad de tror på, er det rigtige valg. Er det ikke også sådan i den virkelige verden?
Derefter vælger man sin klasse. Og ligsom med racerne, er der et væld at muligheder. Alt efter hvad man er til, kan man vælge en klasse, der understøtter ranged kamp-magi, healende magi, direkte kamp eller kryster-kamp (her tænker jeg på tyven/snigmorderen, som jeg særligt er glad for) og så videre.
Derudover får man lov at specialisere sin karakter indenfor selvvalgte proffesioner, mens man er i gang med spillet, hvilket giver en anden dimension til spillet. For eksmepel kan man vælge "herbalism", hvilket gør én i stand til at samle urter; og hvis man så også har valgt "alchemy", kan man bruge disse urter til potions, der for eksempel giver en ekstra styrke.
Det samme med "skinning" og "leaderworking". Du går på jagt, snupper dyrets skind og laver godt tøj til dig selv. Og så videre...
Flere dimensioner
Så, gider man ikke "level-up-gaming" eller "quest-gaming" den ene dag, kan man gå ud og dygtiggøre sig indenfor sine primære proffessioner - eller de sekundære: fiskning, førstehjælp eller madlavning, som har til formål at hjælpe dig mellem og under kampene. Nogle gange bliver man lidt medtaget!
Det spil, jeg dog bruger allermest fritid på, må nok være World of Warcraft. Det giver mig en hel masse, når jeg har lyst til at lege. Der er eventyr, flot grafik, min helt egen helt, jeg selv har skruet sammen - okay måske er det en lidt tøset tilgang, men jeg synes faktisk, at det er rigtig skægt at lave en ny karakter.
For her kan man selv støbe sin karakters udseende sammen. Og se, det kan jeg få rigtig meget tid til at gå med, inden jeg går i gang med selve spillet.
Et væld af muligheder
Og, udover udseende, kan man få lige den type karakter, man ønsker. Alt efter, hvad man er til: Først og fremmest vælger man en race, som hver især har sine fordele og ulemper i form af specielle talenter eller mangel på samme.
Det er også her, man vælger side - er man en del af "The Alliance" og kæmper for det, der umiddelbart er godt? Eller er man en del af "The Horde, der umiddelbart må være de onde? Her skal man lægge mærke til, at der faktisk ikke er god og ond i den forstand. De to sider repræsenterer forskellige værdier, som ikke umiddelbart kan forenes.
Alle kæmper de for overlevelse og for, hvad de tror på, er det rigtige valg. Er det ikke også sådan i den virkelige verden?
Derefter vælger man sin klasse. Og ligsom med racerne, er der et væld at muligheder. Alt efter hvad man er til, kan man vælge en klasse, der understøtter ranged kamp-magi, healende magi, direkte kamp eller kryster-kamp (her tænker jeg på tyven/snigmorderen, som jeg særligt er glad for) og så videre.
Derudover får man lov at specialisere sin karakter indenfor selvvalgte proffesioner, mens man er i gang med spillet, hvilket giver en anden dimension til spillet. For eksmepel kan man vælge "herbalism", hvilket gør én i stand til at samle urter; og hvis man så også har valgt "alchemy", kan man bruge disse urter til potions, der for eksempel giver en ekstra styrke.
Det samme med "skinning" og "leaderworking". Du går på jagt, snupper dyrets skind og laver godt tøj til dig selv. Og så videre...
Flere dimensioner
Så, gider man ikke "level-up-gaming" eller "quest-gaming" den ene dag, kan man gå ud og dygtiggøre sig indenfor sine primære proffessioner - eller de sekundære: fiskning, førstehjælp eller madlavning, som har til formål at hjælpe dig mellem og under kampene. Nogle gange bliver man lidt medtaget!
Andre dage har man lyst til eventyret, hvorefter man følger de mange quests, eller man har bare lyst til at smadre noget, hvorefter man går ud i vildtet og jager bjørne, kæmpe-edderkopper eller trælse trolde.
I øvrigt kan man selvfølgelig lave alle de karakterer, man har lyst til, hvilket giver endnu mere variation i spillet.
En sidste dimension er den interaktion, der kan finde sted mellem deltagerne i spillet - hvis man gider! Eftersom man spiller spillet på Internettet, og alt foregår direkte, kan man interagere med masser af mennesker verden over, mens man spiller.
Man kan lave sporadiske grupper og hjælpe folk eller selv få hjælp, og man kan blive medlem af en guild eller selv starte en guild. Det kan være vældig interessant at observere den måde, folk interagterer på, hvis man har den slags lyster!
Hvorfor World of Warcraft? Og hvilke minusser?
Jeg tænker, at årsagen til jeg har kastet min kærlighed på World of Warcraft, netop er den variation, der finder sted, og de muligheder man har for at lave forskellige ting, alt efter hvilket humør, man er i.
Dog er det også netop denne variation, der kan trætte en - eftersom der ikke er noget egentlig handlingsforløb og en slutning i sigte, der giver fornemmelsen af, at: "Hey, jeg har vundet!" Det er både spillets styrke og dets svaghed.
Et andet stort minus ved World of Warcraft er økonomien. Da det er et spil, som hele tiden udvikles, og hvor mange mennesker skal have løn hver dag, for at spillet kan opretholdes, så koster det også cirka en hundredekrone hver måned (mere eller mindre, alt efter hvor mange måneder, man køber ad gangen).
Derudover skal man investere i selve spillet, hvilket koster cirka 500 kroner, hvis man også vil have expansion-packen med.
Andre muligheder
Her har jeg fået at vide af en af mine venner, at man med fordel kan investere i Titan Quest Gold , som er et spil med cirka samme fornemmelse, men hvor man mister interaktions-delen, da man ikke spiller på nettet. Kan man undvære det aspekt ved World of Warcraft, kan Titan Quest Gold måske anbefales. Og økonomisk kan alle være med. Det koster nemlig kun en hundredkrone i indkøb, hvis man søger de billigste steder, og omkring 400 de dyreste steder, men det er så også en gang for alle.
I øvrigt har skaberne af World of warcraft også lavet Diablo og Diablo 2 , som også er billigere end WOW og hvor man faktisk godt kan spille online. Derudover findes der et gratis spil ved navn Cabal - også et mmo-spil med mulighed for interaktion.
I øvrigt kan man selvfølgelig lave alle de karakterer, man har lyst til, hvilket giver endnu mere variation i spillet.
En sidste dimension er den interaktion, der kan finde sted mellem deltagerne i spillet - hvis man gider! Eftersom man spiller spillet på Internettet, og alt foregår direkte, kan man interagere med masser af mennesker verden over, mens man spiller.
Man kan lave sporadiske grupper og hjælpe folk eller selv få hjælp, og man kan blive medlem af en guild eller selv starte en guild. Det kan være vældig interessant at observere den måde, folk interagterer på, hvis man har den slags lyster!
Hvorfor World of Warcraft? Og hvilke minusser?
Jeg tænker, at årsagen til jeg har kastet min kærlighed på World of Warcraft, netop er den variation, der finder sted, og de muligheder man har for at lave forskellige ting, alt efter hvilket humør, man er i.
Dog er det også netop denne variation, der kan trætte en - eftersom der ikke er noget egentlig handlingsforløb og en slutning i sigte, der giver fornemmelsen af, at: "Hey, jeg har vundet!" Det er både spillets styrke og dets svaghed.
Et andet stort minus ved World of Warcraft er økonomien. Da det er et spil, som hele tiden udvikles, og hvor mange mennesker skal have løn hver dag, for at spillet kan opretholdes, så koster det også cirka en hundredekrone hver måned (mere eller mindre, alt efter hvor mange måneder, man køber ad gangen).
Derudover skal man investere i selve spillet, hvilket koster cirka 500 kroner, hvis man også vil have expansion-packen med.
Andre muligheder
Her har jeg fået at vide af en af mine venner, at man med fordel kan investere i Titan Quest Gold , som er et spil med cirka samme fornemmelse, men hvor man mister interaktions-delen, da man ikke spiller på nettet. Kan man undvære det aspekt ved World of Warcraft, kan Titan Quest Gold måske anbefales. Og økonomisk kan alle være med. Det koster nemlig kun en hundredkrone i indkøb, hvis man søger de billigste steder, og omkring 400 de dyreste steder, men det er så også en gang for alle.
I øvrigt har skaberne af World of warcraft også lavet Diablo og Diablo 2 , som også er billigere end WOW og hvor man faktisk godt kan spille online. Derudover findes der et gratis spil ved navn Cabal - også et mmo-spil med mulighed for interaktion.
