Aniston

Tankados kode

Nyoversat roman af Dan Brown

3 ud af 6 stjerner
Dan Brown, forfatteren til bestselleren "The Da Vinci Code", og manden som skrev den nok mest omdiskuterede bog i nyere tid, har gjort det igen.
Tankados kode
Det vil sige at faktisk så skrev han "Tankados Kode" som på engelsk har titlen "Digital Fortress" og som på dansk betyder det digitale fort, helt tilbage i 1998, flere år før "The Da Vinci Code". Bogen er bare først nu oversat til dansk.

At det er en bog, som er ældre mærkes også meget tydeligt. Han har stadig ikke fået raffineret hans plot så stilsikkert endnu, som han gjorde det i hans senere bøger. Og den kan være temmelig rodet at komme i gang med. Mest fordi den første fjerdedel mest består af en introduktion, til den virtuelle computerverden, som sammen med Sevilla i Spanien er rammen om hans plot.

Selve handlingen foregår afvekslende imellem den spanske by Sevilla, og det amerikanske center for efterretning i Washington - NSA - National Security Agency. Det som NSA gør er, at bryde de koder, som ligger gemt i
Beskeder som kan være alt, lige fra et uskyldigt kærestebrev, til en hemmelig meddelelse terrorister imellem. Til at hjælpe NSA med at bryde koderne, har de den største og dyreste computer USA nogensinde har bygget, samt nogle af landets bedste hjerner indenfor kryptering. Og den største er, en både ung og smuk kvinde ved navn Susan Fletcher.

Tankado derimod er  japaner, som trods det at han er født handicappet, og har deforme hænder, så er han en fantastisk dygtig kryptograf. Men han er også modstander af NSA, deres supercomputer og overvågning af befolkningen i særdeleshed.

Han tror på en verden uden den store overvågning, og så allerhelst at NSA bekendtgjorde deres arbejdsmetoder. Det forsøger han så at tvinge dem til, ved at lave en ubrydelig kode, kaldet Tankados kode. Koden opfanges af NSA's supercomputer, som herefter bliver holdt som gidsel, og truer med at bryde sammen, medmindre koden annulleres, hvilket den kun kan ved at indgive en bestemt talkode, som kun Tankado kender. 

Chefen for NSA, finder Tankado i Sevilla i sydlige Spanien, men desværre er han død og koden forsvundet. Han sender derefter Susan Fletchers kæreste den unge skolelærer David Becker til Spanien for at opsøge lighuset i Sevilla,og hjembringe koden. Tilsyneladende en let sag, men koden er væk, og nu starter et kapløb mod tiden, for ikke kun at redde NSA's supercomputer, men også David Beckers liv.

Tankados kode er uden tvivl en Dan Brown bog, men uden de højder og den spænding man oplever i hans andre og senere bøger, som "The Da Vinci Kode" og "Engle og Dæmoner". Den første halvdel, er som sagt temmelig indviklet, og fyldt med en masse fagudtryk. Og først i anden halvdel kommer der den hæsblæsende fart og energi over bogen, som man kender fra Dan Brown.

En tak til forlaget Hr. Ferdinand for fremsendelse af anmeldereksemplar.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce