Aniston

Tag på hotel, og kom i julehumør

Nogle hoteller gør deres for, at du skal komme i den rette julestemning.

Skal du på juleshopping i udlandet eller måske endda tilbringe selveste juleaften et andet sted i verden? Så bør du måske gøre det et af de steder, som hoteleksperten Hotels.com anbefaler som nogle af de steder, der byder på den helt rette julestemning i form af virkeligt smukke og fine juletræer.
ANNONCE
Tag på hotel, og kom i julehumør
Solis Lough Eske Castle, Donegal, Irland
Hvis du forsøger at komme i det helt rette julehumør på den gode gammeldaws facon, så er et besøg på det smukke irske hotel Solis Lough Eske Castle i Donegal oplagt.

Hotellets lobby er imponerende indrettet med et smukt juletræ med masser af rødt og guld.
 
For at føje ekstra magi til julen har hotellet også deres helt eget life size honningkagehus, som altså er på størrelse med et rigtigt lille hus.
 
Se mere om Solis Lough Eske Castle på Hotels.com.
ANNONCE
Tag på hotel, og kom i julehumør
Emirates Palace, Abu Dhabi
Endnu et meget festligt og imponerende juletræ finder du, hvis du rejser lidt længere væk og bor på det kendte Emirates Palace i Abu Dhabi.

Det 5-stjernede hotel er i sig selv imponerende, og juletræet gør sit for også at gøre Emirates Palace en imponerende jule-oplevelse.

Det kæmpe juletræ, der kan opleves i hjertet af ørkenen, er dekoreret virkeligt spektakulært. Det tager da også et team på fire medarbejdere mere end en dag at dekorere træet med hundredvis af kugler og mange meter glimmer, glitter og bånd.
 
Se mere om Emirates Palace på Hotels.com.
ANNONCE
Tag på hotel, og kom i julehumør
Claridge’s, London
Hvis du er designinteresseret eller bare på udkig efter noget helt unikt, så er juletræet på Claridge’s i London lidt af en godbid.

Den kreative direktør for intet mindre end det hotte franske modehus Lanvin, Alber Elbaz, som i øvrigt ofte selv er gæst på Claridge’s, har tegnet dette års juletræ og lover, at det vil være en levende og farverig oplevelse, der er inspireret af marokkansk eventyrlighed.

Lidt af et must-see, hvis man alligevel er i nærheden. Og jeg er sikker på, deres senge nok skal være gode!! 

Se mere om Claridge’s på Hotels.com.
ANNONCE
Tag på hotel, og kom i julehumør
InterContinental Le Grand, Paris
På det åndelige hjemsted for mode er det kun passende, at julen skal have en smule couture-kant.

Hvert år bliver juletræet, som er placeret meget centralt i lobbyen på InterContinental Le Grand, designet af studerende fra Paris’ internationale modeskole.

Under hotellets smukke glasloft har man i år placeret et juletræ, som er avantgarde dekoreret efter temaet ”Vild jul”.
 
Se mere om InterContinental Le Grand på Hotels.com.
ANNONCE
Tag på hotel, og kom i julehumør
The Ritz, London
Det sidste træ på Hotels.com’s liste over de mest imponerende og smukke hotel-juletræer findes på The Ritz i London.

Det overdådige træ, som findes i hotellets lobby, er dekoreret helt klassisk med røde og gyldne julekugler.

Under træet ligger desuden masser af indbydende julegaver. Om man må tage for sig af varerne, melder historien dog ikke noget om!


Se mere om The Ritz på Hotels.com.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce