Sylvester and the Yodling Cowboys
23. december
"Mor, det har været tilfældigt. Hvis ikke far havde kontaktet dem, havde det været en anden familie, der var røget i fælden."
Hanne-Grethe virkede ikke helt overbevist, men hun var da godt klar over, at der var noget helt galt. Der var dog meget mere galt, end hun umiddelbart var klar over. Også mere end hvad ungerne var klar over.
Det blev de imidlertid ret hurtigt, for pludselig hørtes der en masse skrig og råben udefra, og et par sekunder efter blev der banket hårdt på døren, hvorefter den blev flået op.
Vicesheriffen stod i døråbningen, ligbleg i hovedet, mens en mærkelig, brændt lugt trængte ind i stuen: "I bliver nødt til at komme ud og hjælpe," stønnede han forpustet: "Der er brand..."
"Hvad er der?" Hanne-Grethe stirrede forskrækket på ham.
"Brand - i købmandens hus, og hvis ikke vi får stoppet den, breder det sig sikkert til resten af husene... Kom nu!"
"Jamen, kan sheriffen ikke gøre noget?"
"Han er her ikke lige nu. Og han tog nøglen med!"
Katja og Benjamin kiggede på hinanden. Det var bare ikke rigtigt. Der var kun et hus mellem købmandens og sheriffens hus, og der var ingen nøgle til at få deres far ud med.
Hanne-Grethe havde tydeligvis ikke helt forstået budskabet. Inden hun så sig om, var både vicesheriffen og ungerne løbet ud. Hun kiggede ud af døren og opdagede, at købmandens hus stod i flammer, alt imens en kæde af folk fra byen sendte spandevis af vand mod flammerne.
Lige meget hjalp det dog. Ilden havde allerede fået fat i nabohusets tag - købmandens og sheriffens fælles nabo; og pludselig fattede hun, hvad det var vicesheriffen havde sagt.
"Sylvester..."
Kan man virkelig være så langsomopfattende som Hanne-Grethe? Får hun reddet Sylvester ud i tide? Vil der opstå et nyt kærlighedsforhold mellem Katja og Vicesheriffen? Var det tilfældigt, at det var deres familie, der blev valgt? Men vigtigst af alt: Kan man slukke en brand med en menneskekæde og nogen spande?
Hanne-Grethe virkede ikke helt overbevist, men hun var da godt klar over, at der var noget helt galt. Der var dog meget mere galt, end hun umiddelbart var klar over. Også mere end hvad ungerne var klar over.
Det blev de imidlertid ret hurtigt, for pludselig hørtes der en masse skrig og råben udefra, og et par sekunder efter blev der banket hårdt på døren, hvorefter den blev flået op.
Vicesheriffen stod i døråbningen, ligbleg i hovedet, mens en mærkelig, brændt lugt trængte ind i stuen: "I bliver nødt til at komme ud og hjælpe," stønnede han forpustet: "Der er brand..."
"Hvad er der?" Hanne-Grethe stirrede forskrækket på ham.
"Brand - i købmandens hus, og hvis ikke vi får stoppet den, breder det sig sikkert til resten af husene... Kom nu!"
"Jamen, kan sheriffen ikke gøre noget?"
"Han er her ikke lige nu. Og han tog nøglen med!"
Katja og Benjamin kiggede på hinanden. Det var bare ikke rigtigt. Der var kun et hus mellem købmandens og sheriffens hus, og der var ingen nøgle til at få deres far ud med.
Hanne-Grethe havde tydeligvis ikke helt forstået budskabet. Inden hun så sig om, var både vicesheriffen og ungerne løbet ud. Hun kiggede ud af døren og opdagede, at købmandens hus stod i flammer, alt imens en kæde af folk fra byen sendte spandevis af vand mod flammerne.
Lige meget hjalp det dog. Ilden havde allerede fået fat i nabohusets tag - købmandens og sheriffens fælles nabo; og pludselig fattede hun, hvad det var vicesheriffen havde sagt.
"Sylvester..."
Kan man virkelig være så langsomopfattende som Hanne-Grethe? Får hun reddet Sylvester ud i tide? Vil der opstå et nyt kærlighedsforhold mellem Katja og Vicesheriffen? Var det tilfældigt, at det var deres familie, der blev valgt? Men vigtigst af alt: Kan man slukke en brand med en menneskekæde og nogen spande?
