Sylvester and the Yodling Cowboys
22. december
Katja var kølet lidt ned, men hendes lettere hysteriske anfald var blevet til vrede og frustration. Hvorfor måtte de ikke forlade byen? Hvorfor opførte vicesheriffen sig lige pludselig så underligt, og hvorfor stod han nu vagt foran huset? Hvorfor var far i fængsel? Hvorfor var der kameraer og mikrofoner i skoven?
Hvorfor skulle de også i første omgang have besluttet sig for at tage herhen? Hvorfor hende? Spørgsmålene hobede sig op, men svar var der ingen af.
Benjamin travede rundt om spisebordet, mens han prøvede på at finde ud af, hvad der skete. "Skat, det slider altså på gulvet, når du bliver ved med at gå det samme sted." Hanne-Grethe prøvede at holde humøret oppe, selvom det ikke var helt nemt. "Skal vi ikke lave lidt julepynt?"
Katja kiggede opgivende på sin mor: "Ej mor, det mener du bare ikke..." Hun rejste sig og gik hen til døren. Hun skulle til at åbne den, da hun kom i tanke om, at vicesheriffen stod vagt. I stedet valgte hun at gå om i forældrenes soveværelse og hoppe ud af vinduet.
Katja løb ind i skovbrynet, så hun ikke kunne ses ude fra husene. Tankerne fór stadig rundt i hovedet på hende. Længere fremme så hun købmandens kone og barberen stå og tale sammen.
Forsigtigt listede hun sig tættere på.
"Jeg har altså ikke skrevet under på, at jeg vil være med til sådan noget her. Man kan da ikke bare uden grund holde en familie fanget."
"Nej, jeg er ganske enig. Det kan godt være, at de i USA synes sådan noget er i orden, men det hert er ikke USA."
"Vi burde fortælle familien, hvad det er, der foregår, om det så koster os jobbet."
Hvad var det, der foregik? Katja måtte tættere på, men hun havde overset det, der lignede en tynd trærod og faldt lige så lang, hun var. Købmandens kone og barberen kiggede forskrækkede på hinanden og forsvandt i hver sin retning. Katja lå og ømmede sig lidt. Hun kiggede tilbage for at se, hvad det var, der havde spændt ben for hende. Et kamera lå ved hendes fødder. Hun var snublet i ledningen.
Der gik et lys op for Katja. Kamera, PDA, mikrofoner, USA, morderne. Det hele var et stort komplot. Det var Big Brother... eller... Katja rynkede brynene, mens hun tænkte på en eller anden film, de havde analyseret i noget filmkundskab. Det var noget med en mand, der hele sit liv havde levet i et stort tvshow, uden han vidste det, mens alle omkring ham var statister - The Truman Show!
Det lod også til, at alle i byen vidste, hvad der foregik - altså undtagen hende selv og resten af familien.
Men hvordan kunne de have levet 17 dage uden at opdage det? Hun måtte tilbage til byen... Hun måtte gøre noget drastisk, så de ville være nødt til at sende dem hjem til Hellerup.
"Det er Big Brother. De filmer det hele... USA ser det... Vi bliver holdt for nar... Vi vil hjem... Kameraer over alt..." Katja løb forpustet op og ned i hovedgaden, mens hun råbte og skreg. Men det eneste, man hørte fra folk, var lyden af skodderne på vinduerne, der blev smækket i.
Er det nu også sheriffen, der bestemmer i byen? Hvorfor står vicesheriffen vagt? Kommer familien nogensinde tilbage til Hellerup? Og har Katja ret i sin teori om Big Brother og The Truman Show?
Hvorfor skulle de også i første omgang have besluttet sig for at tage herhen? Hvorfor hende? Spørgsmålene hobede sig op, men svar var der ingen af.
Benjamin travede rundt om spisebordet, mens han prøvede på at finde ud af, hvad der skete. "Skat, det slider altså på gulvet, når du bliver ved med at gå det samme sted." Hanne-Grethe prøvede at holde humøret oppe, selvom det ikke var helt nemt. "Skal vi ikke lave lidt julepynt?"
Katja kiggede opgivende på sin mor: "Ej mor, det mener du bare ikke..." Hun rejste sig og gik hen til døren. Hun skulle til at åbne den, da hun kom i tanke om, at vicesheriffen stod vagt. I stedet valgte hun at gå om i forældrenes soveværelse og hoppe ud af vinduet.
Katja løb ind i skovbrynet, så hun ikke kunne ses ude fra husene. Tankerne fór stadig rundt i hovedet på hende. Længere fremme så hun købmandens kone og barberen stå og tale sammen.
Forsigtigt listede hun sig tættere på.
"Jeg har altså ikke skrevet under på, at jeg vil være med til sådan noget her. Man kan da ikke bare uden grund holde en familie fanget."
"Nej, jeg er ganske enig. Det kan godt være, at de i USA synes sådan noget er i orden, men det hert er ikke USA."
"Vi burde fortælle familien, hvad det er, der foregår, om det så koster os jobbet."
Hvad var det, der foregik? Katja måtte tættere på, men hun havde overset det, der lignede en tynd trærod og faldt lige så lang, hun var. Købmandens kone og barberen kiggede forskrækkede på hinanden og forsvandt i hver sin retning. Katja lå og ømmede sig lidt. Hun kiggede tilbage for at se, hvad det var, der havde spændt ben for hende. Et kamera lå ved hendes fødder. Hun var snublet i ledningen.
Der gik et lys op for Katja. Kamera, PDA, mikrofoner, USA, morderne. Det hele var et stort komplot. Det var Big Brother... eller... Katja rynkede brynene, mens hun tænkte på en eller anden film, de havde analyseret i noget filmkundskab. Det var noget med en mand, der hele sit liv havde levet i et stort tvshow, uden han vidste det, mens alle omkring ham var statister - The Truman Show!
Det lod også til, at alle i byen vidste, hvad der foregik - altså undtagen hende selv og resten af familien.
Men hvordan kunne de have levet 17 dage uden at opdage det? Hun måtte tilbage til byen... Hun måtte gøre noget drastisk, så de ville være nødt til at sende dem hjem til Hellerup.
"Det er Big Brother. De filmer det hele... USA ser det... Vi bliver holdt for nar... Vi vil hjem... Kameraer over alt..." Katja løb forpustet op og ned i hovedgaden, mens hun råbte og skreg. Men det eneste, man hørte fra folk, var lyden af skodderne på vinduerne, der blev smækket i.
Er det nu også sheriffen, der bestemmer i byen? Hvorfor står vicesheriffen vagt? Kommer familien nogensinde tilbage til Hellerup? Og har Katja ret i sin teori om Big Brother og The Truman Show?
