Sylvester and the Yodling Cowboys
20. december
Katja var ret skinger, når talen faldt på alt det mystiske, der var foregået. "Sssh, Benjamin, jeg synes ikke, det er en god idé at snakke så højt om det."
"Jeg snakker da ikke ret højt".
"Men, hvad nu, hvis der er flere mikrofoner". Og det var selvfølgelig et kvalificeret bud, så Benjamin holdt inde. De havde faktisk spejdet en del efter skjulte mikrofoner og kameraer, men de havde ikke fundet noget. Ikke at det gjorde dem mindre bekymrede.
"Det kan jo også være, det hele er en stor misforståelse. Måske er det bare vores fantasi, der løber af med os".
"Det mener du jo ikke selv. Du synes da også, det er lidt mærkeligt". Og det måtte hun give ham ret i.
Det var ved at blive middagstid, og de unge mennesker var sultne. Hanne-Grethe stod også med middag, men Sylvester manglede. "Altså, hvor er han nu?" Hun var nogle gange ret træt af sin mand, når han pludselig forsvandt, vel vidende, at der snart var mad på bordet. Det varede dog ikke længe, før han stod i døren, helt forpustet, med et kæmpe smil over læberne.
"Så er der telegram. Alle sammen, vi kan vende hjem. Huset er klar. Der står, at vi godt nok kommer til at pøse penge i et nyt køkken, men det havde jeg nu også regnet med. Men huset er befriet fra utøjet."
Det var den bedste nyhed, deres far kunne komme med. Både Katja og Benjamin ville gerne hjem, og det kunne ikke gå for stærkt. Det havde været lidt for "creepy" på det sidste, og de havde ikke lyst til at blive i byen mere end højst nødvendigt.
Over frokosten fortalte deres far, at købmanden havde nogle forbindelser, der havde gjort det muligt at få fat i telegrammet. Egentlig syntes Sylvester, det var lidt mærkeligt, at det var nødvendigt at have forbindelser, for feriefolkene havde oprettet en postboks i Sønderborg, hvor hele byens post var blevet videresendt til; og Sylvester havde da også modtaget alle regninger, ligesom Hanne-Grethe flere gange havde åbnet julekort. Det var også den vej igennem, Hanne-Grethe havde postet de julekort, hun selv havde lavet. Så, at de ikke havde modtaget telegrammet, og at der skulle forbindelser til, syntes han ærlig talt var lidt mærkeligt.
Benjamin og Katja havde vekslet blikke. Det gav bare ikke mening noget af det.
Men det betød så, at Sylvester ville få fat i feriefolkene - ikke at han vidste hvordan, men i sit stille sind regnede han med, at sheriffen kunne hjælpe - og så kunne de sagtens nå hjem til juleaften.
Men senere samme aften havde Sylvester stadig ikke snakket med feriefolkene. Sheriffen havde dog lovet at finde ud af noget. Det forsikrede Sylvester resten af familien om. Det var dog langt fra med til at berolige Katja og Benjamin.
Tværtimod.
Hvorfor sender skadedyrsbekæmperen et telegram i stedet for et almindeligt brev? Hvad har Hanne-Grethe skrevet i sine julekort? Får Sylvester fat i feriefolkene? Og hvorfor er det gået 20 dage, uden vi har hørt om nisser?
"Jeg snakker da ikke ret højt".
"Men, hvad nu, hvis der er flere mikrofoner". Og det var selvfølgelig et kvalificeret bud, så Benjamin holdt inde. De havde faktisk spejdet en del efter skjulte mikrofoner og kameraer, men de havde ikke fundet noget. Ikke at det gjorde dem mindre bekymrede.
"Det kan jo også være, det hele er en stor misforståelse. Måske er det bare vores fantasi, der løber af med os".
"Det mener du jo ikke selv. Du synes da også, det er lidt mærkeligt". Og det måtte hun give ham ret i.
Det var ved at blive middagstid, og de unge mennesker var sultne. Hanne-Grethe stod også med middag, men Sylvester manglede. "Altså, hvor er han nu?" Hun var nogle gange ret træt af sin mand, når han pludselig forsvandt, vel vidende, at der snart var mad på bordet. Det varede dog ikke længe, før han stod i døren, helt forpustet, med et kæmpe smil over læberne.
"Så er der telegram. Alle sammen, vi kan vende hjem. Huset er klar. Der står, at vi godt nok kommer til at pøse penge i et nyt køkken, men det havde jeg nu også regnet med. Men huset er befriet fra utøjet."
Det var den bedste nyhed, deres far kunne komme med. Både Katja og Benjamin ville gerne hjem, og det kunne ikke gå for stærkt. Det havde været lidt for "creepy" på det sidste, og de havde ikke lyst til at blive i byen mere end højst nødvendigt.
Over frokosten fortalte deres far, at købmanden havde nogle forbindelser, der havde gjort det muligt at få fat i telegrammet. Egentlig syntes Sylvester, det var lidt mærkeligt, at det var nødvendigt at have forbindelser, for feriefolkene havde oprettet en postboks i Sønderborg, hvor hele byens post var blevet videresendt til; og Sylvester havde da også modtaget alle regninger, ligesom Hanne-Grethe flere gange havde åbnet julekort. Det var også den vej igennem, Hanne-Grethe havde postet de julekort, hun selv havde lavet. Så, at de ikke havde modtaget telegrammet, og at der skulle forbindelser til, syntes han ærlig talt var lidt mærkeligt.
Benjamin og Katja havde vekslet blikke. Det gav bare ikke mening noget af det.
Men det betød så, at Sylvester ville få fat i feriefolkene - ikke at han vidste hvordan, men i sit stille sind regnede han med, at sheriffen kunne hjælpe - og så kunne de sagtens nå hjem til juleaften.
Men senere samme aften havde Sylvester stadig ikke snakket med feriefolkene. Sheriffen havde dog lovet at finde ud af noget. Det forsikrede Sylvester resten af familien om. Det var dog langt fra med til at berolige Katja og Benjamin.
Tværtimod.
Hvorfor sender skadedyrsbekæmperen et telegram i stedet for et almindeligt brev? Hvad har Hanne-Grethe skrevet i sine julekort? Får Sylvester fat i feriefolkene? Og hvorfor er det gået 20 dage, uden vi har hørt om nisser?
