Aniston

Sylvester and the Yodling Cowboys

19. december

Hvad var nu det? Robert var ved at kigge båndene igennem fra dagen i forvejen - og natten. Der skulle gerne findes nogle gode episoder, de kunne genudsende, når der ikke lige skete noget spændende. Det havde han gjort adskillige gange, og til trods for han ikke brød sig om konceptet og havde været ved at brække sig over de scener, de havde med Katja og Vicesheriffen og særligt Katja senere, hvor hun tudbrølede. Så var det nu god erfaring.
ANNONCE
Sylvester and the Yodling Cowboys
Der var godt nok mange ting, chefen havde fået ham til at gøre, som han helst ville glemme. Han skuttede sig. Fik kuldegysninger ved tanken om det hele.

Men i det mindste var det nogle gode ting, han fik på sit cv. Han var også blevet forfremmet til producerassistent. Og han måtte indrømme, at han faktisk var ved at være ret god til det, efterhånden. Han vidste nu, hvad folk ville se. Og han var blevet rigtig dygtig til at finde de gode klip.

Men det her var nu noget særpræget. Han havde frosset billedet fast. En næse med en kæmpe bums og et halvt øje, der stirrede ind i linsen. Robert spolede forsigtigt frem i slowmotion. Lidt efter så han hele Benjamins hoved i lidt mere normale proportioner. Og lidt efter igen så han kun jorden svage frem og tilbage.

Han spolede tilbage og så det hele igen, tilbage en gang til - og frem og tilbage igen. Og så tog han hovedtelefonerne på. Spolede tilbage igen, og afspillede så en gang til.

Der var bare en masse skramlen til at starte med, så kom en lys stemme meget tydeligt ind, så højt, at han fik et chok: "Jeg syntes nok, jeg huskede et eller andet. Det var her, jeg mødte hende, som indianerne tog med. Men, det gav bare ikke mening. Hvad var det, hun sagde..."

Pause...

"Jeg tror, det er sheriffen, der står bag!"

Og så en anden stemme: "Ja, der er noget over ham, men Katja; hvad er det, han står bag?"

Og så den lyse stemme igen: "Gud, Benjamin. Du tror da ikke, at han slog sin kone ihjel, og derefter det med bartenderens kone? Måske er hun også død?"

Pause igen, men lidt mindre...

"Du bliver nødt til at sætte det på plads igen Benjamin. Det er ikke godt, hvis han finder ud af, hvad vi har lavet. Hvem ved, hvad han så kan finde på?"

"Jeg tror ikke, vi får nogle problemer, Katja. Der er ikke noget bånd i."

Aha, så ungerne havde været på nattevandring. Det ville han ikke blive glad for at høre, chefen. På den anden side, hvis Robert bare fik det lagt rigtigt ud og påpeget, at de kunne score masser af seertal på det...

Han var dog ikke helt tryg ved situationen, da han prikkede chefen på skulderen. Og det var heller ikke helt den reaktion, han havde håbet på: "Hvad siger du?" brølede han, og Robert kunne til sin rædsel se vreden stige op i hovedet på chefproduceren. "Lad mig se..." Og med stormskridt var chefen ovre ved monitoren. Han havde næsten væltet Robert omkuld. Han forsøgte sig med en forklaring om, hvordan han kunne klippe det sammen og lave lidt "suspence", der sikkert ville øge seertallene. Folk elskede jo skandaler - og mordgåder!

Han var dog ikke helt sikker på, han var trængt igennem, ikke før chefen pludselig udstødte endnu et brøl: "Okay, gør det..."

Hvorfor siger Robert ikke op? Hvad var Robert, før han blev producerassistent? Er det virkelig så forfærdeligt, at Katja og Benjamin har fundet et kamera?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce