Sylvester and the Yodling Cowboys

Katja havde kun lyttet med et halvt øre. Det rumsterede voldsomt i hovedet på hende. På den ene side var det selvfølgelig hele Benjamins plan og det de havde for i nat. På den anden side havde hun ikke helt sluppet gråden, og hun var stadig både såret og vred, men det nyttede ikke noget. Hun måtte lade det ligge. Hun havde også besluttet sig for bare at være totalt kold overfor vicesheriffen. Han skulle mærke, at hun var pisseligeglad.

Hun fulgte efter Benjamin, der førte an. Og efter et lille stykke tid befandt de sig det sted, hvor sheriffen havde stoppet dem flere dage forinden. Hun havde faktisk helt glemt det, indtil Benjamin havde taget hul på emnet. Og jo mere han snakkede om det, jo mærkeligere forekom det hende. Nu skulle de i hvert fald finde den ledning igen, og så satsede de på ikke at blive afbrudt igen. Der var jo ingen, der vidste at de ikke lå og sov.

Benjamin lå på knæ og rodede i jorden: "Jeg tror den er blevet gravet ned. Prøv at mærke efter. Jorden er helt blød lige her. Kom lige og hjælp mig."

Katja satte sig på hug og forsøgte at hjælpe til. Det var pænt koldt, men hun havde taget en ekstra bluse på. Lidt efter udstødte Benjamin et lille råb. "Sssh, for helvede..."

"Undskyld. Jeg tror bare jeg fandt den. Ja, for satan. Det er den. Jeg skal bare lige..." Benjamin begyndte at hive i den, og så kunne Katja også se den i skæret. Ledningen var rigtig nok blevet gravet ned, men ikke mere end et par centimeter under jorden, så det var ingen sag at hive den op.

De begyndte at følge efter den igen, ligesom de havde gjort den anden dag. Nu var det bare mørkt, og de havde lidt svært ved at finde ud af, hvor de var, da ledningen pludselig drejede skarpt, rundt om et hus. Benjamin fulgte den med hænderne, og Katja kravlede forsigtigt bag ham.

"Den går ind i en samling mellem brædderne". Katja så hvordan Benjamin følte sig frem og blev nødt til at rejse sig for at følge den op af huset.

Han kunne næsten ikke nå den, da den pludselig stoppede og han fik fat i et eller andet lidt større. Det sad umiddelbart fast, indtil han rykkede til og det fløj ned i hovedet på ham: "Av for..." Katja måtte skjule et grin og kom til at udstøde nogle underlige lyde i forsøget. Benjamin ømmede sig, mens han samlede tingen op: "Hvad i... Katja. Det er en mikrofon! Hvad laver den her?"

Katja kiggede undersøgende på den, mens Benjamin undersøgte resten af huset. Han var dybt begravet i sine egne tanker, da der pludselig lød et forundret udbryd bag ham. Han snurrede rundt og så Katja stirre over mod det andet hus, der lå ved siden af. Han fulgte hendes blik og så også, at der hang et kamera, forsøgt skjult, dog ret klodset.

Katja kiggede til, mens Benjamin fik hevet det ned. Også her var der gemt ledninger. Han kiggede ind i linsen, bankede lidt på det og sukkede. Han forstod absolut ingenting. For Katja derimod var der pludselig noget, der dæmrede: "Jeg syntes nok jeg huskede et eller andet. Det var her jeg mødte hende, som indianerne tog med. Men, det gav bare ikke mening. Hvad var det hun sagde..."

Benjamin vendte sig mod hende, med kameraet pegende ned i jorden. Mikrofonen lå i den ene hånd, mens hun kløede sig i håret med den anden og så meget tænksom ud.

Hun havde bare villet være alene den dag. Så hun havde ikke rigtig hørt efter, hvad kvinden sagde, selvom hun havde undret sig meget over det. Benjamin havde også syntes det var mærkeligt, da hun fortalte ham om det, og de havde været ovre ved sheriffen, som bare havde trukket på skuldrene. Det var sheriffen igen. Det var hele tiden ham. For det var jo også ham, der havde stoppet dem i at finde mikrofonen, og kameraet.

"Jeg tror det er sheriffen, der står bag!" Katja var overbevist, og Benjamin nikkede langsomt: "Ja, der er noget over ham, men Katja; hvad er det, han står bag?"

Katja tænkte sig om og kom så i tanke om sheriffens kone: "Gud, Benjamin. Du tror da ikke, at han slog sin kone ihjel, og derefter det med bartenderens kone? Måske er hun også død?"

Katja begyndte at ryste. Hun kunne pludselig mærke kulden: "Du bliver nødt til at sætte det på plads igen Benjamin. Det er ikke godt, hvis han finder ud af hvad vi har lavet. Hvem ved, hvad han så kan finde på?"

Benjamin var også lidt skræmt. Han undersøgte kameraet igen og fandt ud af, at der heldigvis ikke var noget bånd i: "Jeg tror ikke, vi får nogle problemer, Katja. Der er ikke noget bånd i." Det fik hende til at slappe lidt af, men hun frøs stadig, og nu ville hun bare gerne i seng. Benjamin forsøgte, så godt han kunne, at sætte tingene på plads igen, selvom man godt kunne se, at der havde været pillet ved det. Men det kunne jo ligeså godt have været et vindpust - eller det bildte han sig i hvert fald ind.

Hvorfor er børnene taget på nattevandring? Hvorfor er ledningen blevet gravet ned? Hvad laver mikrofonen ude i skoven? Er Sheriffen bagmanden? Og hvorfor er der ikke noget bånd i kameraet?