Sylvester and the Yodling Cowboys
17. december
Da hun kom hjem var familien samlet, eller hendes mor sad og strikkede, hendes far surmulede og Benjamin læste i en eller anden bog. Hun gik lige igennem stuen og ind i det værelse, hvor hun og Benjamin sov. Her havde hun lagt sig under dynen og hulket. Og da de skulle have aftensmad, havde hun stikket til maden.
Det var ikke nogen undtagelse denne morgen. Katja havde ikke lyst til morgenmad, lige meget hvor meget Hanne-Grethe lokkede. Og Sylvester var lige så sur.
"Altså det er et farligt hus, vi har os her. Nu vil jeg gerne have at I to kvikker lidt op. Det er jo ikke jordens undergang".
Sylvester fnøs og Katja rejste sig hysterisk op, lod stolen vælte og smækkede med døren, inden hun faldt sammen under dynen igen.
"Ja, mig tænker I ikke på. Jeg har faktisk stået og lavet morgenmad til jer!" sagde Hanne-Grethe henvendt til Sylvester, men så højt at Katja umuligt kunne have undgået at høre det. Der lød et skrig inde fra rummet af, som kunne minde om et eller andet a al: "Du fatter ingenting..." Men Benjamin var ikke helt sikker. Han rystede bare på hovedet og spiste videre. Sylvester blev lidt mere sulten ved sin kones ord, men ikke mere selskabelig.
Lidt senere begyndte Sylvester at mumle et eller andet med at det hele også bare kunne være lige meget, og når han kom hjem kunne han da også bare finde nogle mere kvalificerede folk, og så kunne han jo lave en rigtig koncert og ikke bare sådan en pseudokoncert, som de her folk ville have stablet på benene.
Benjamin sukkede. Ærlig talt frygtede han, at han også skulle involveres i de planer, men der måtte han alligevel sætte grænsen. Han skulle nok huske sin fars ord, så han kunne overbevise ham om, at hans søn i hvert fald ville falde ind under en pseudokategori. Måske han i samme åndedrag ville overbevise faderen om, at Katja da helt sikkert ville være med. Benjamin smilede ved tanken. Godt nok fattede han ikke helt sin søsters opførsel, hverken den pludselige glæde over faderens musik eller den voldsomme reaktion på koncertens aflysning. Men han var nu sikker på, at når alt kom til alt, så ville Katja ikke være synderlig begejstret for risikoen for at blive opdaget af sine venner.
Sådan fortsatte dagen. Der var ikke meget aktion over familien. Hanne-Grethe sad tavst med sit strikketøj igen, Sylvester skummede det meste af dagen. Han havde ikke lyst til at vise sig i salonen. Katja hulkede inde ved siden af, og i ny og næ var Hanne-Grethe inde og trøste hende, stryge hende over ryggen og prøve på at finde ud af, hvad der var galt. Men Katja var tavs.
Det måtte alligevel have hjulpet lidt, for senere, efter megen grublen, fik Benjamin rent faktisk kontakt med hende. Der var hul igennem! Ny fornemmelse...
Og selvom hun var træt og udmattet havde hun været med på planen. "Så får du også noget andet at tænke på!" havde han sagt, og der havde rent faktisk været et lille smil på vej.
Hvorfor har vicesheriffen nu afvist Katja? Hvad strikker Hanne-Grethe? Hvad er en pseudokoncert? Hvad er det for en plan Benjamin har fået?
Det var ikke nogen undtagelse denne morgen. Katja havde ikke lyst til morgenmad, lige meget hvor meget Hanne-Grethe lokkede. Og Sylvester var lige så sur.
"Altså det er et farligt hus, vi har os her. Nu vil jeg gerne have at I to kvikker lidt op. Det er jo ikke jordens undergang".
Sylvester fnøs og Katja rejste sig hysterisk op, lod stolen vælte og smækkede med døren, inden hun faldt sammen under dynen igen.
"Ja, mig tænker I ikke på. Jeg har faktisk stået og lavet morgenmad til jer!" sagde Hanne-Grethe henvendt til Sylvester, men så højt at Katja umuligt kunne have undgået at høre det. Der lød et skrig inde fra rummet af, som kunne minde om et eller andet a al: "Du fatter ingenting..." Men Benjamin var ikke helt sikker. Han rystede bare på hovedet og spiste videre. Sylvester blev lidt mere sulten ved sin kones ord, men ikke mere selskabelig.
Lidt senere begyndte Sylvester at mumle et eller andet med at det hele også bare kunne være lige meget, og når han kom hjem kunne han da også bare finde nogle mere kvalificerede folk, og så kunne han jo lave en rigtig koncert og ikke bare sådan en pseudokoncert, som de her folk ville have stablet på benene.
Benjamin sukkede. Ærlig talt frygtede han, at han også skulle involveres i de planer, men der måtte han alligevel sætte grænsen. Han skulle nok huske sin fars ord, så han kunne overbevise ham om, at hans søn i hvert fald ville falde ind under en pseudokategori. Måske han i samme åndedrag ville overbevise faderen om, at Katja da helt sikkert ville være med. Benjamin smilede ved tanken. Godt nok fattede han ikke helt sin søsters opførsel, hverken den pludselige glæde over faderens musik eller den voldsomme reaktion på koncertens aflysning. Men han var nu sikker på, at når alt kom til alt, så ville Katja ikke være synderlig begejstret for risikoen for at blive opdaget af sine venner.
Sådan fortsatte dagen. Der var ikke meget aktion over familien. Hanne-Grethe sad tavst med sit strikketøj igen, Sylvester skummede det meste af dagen. Han havde ikke lyst til at vise sig i salonen. Katja hulkede inde ved siden af, og i ny og næ var Hanne-Grethe inde og trøste hende, stryge hende over ryggen og prøve på at finde ud af, hvad der var galt. Men Katja var tavs.
Det måtte alligevel have hjulpet lidt, for senere, efter megen grublen, fik Benjamin rent faktisk kontakt med hende. Der var hul igennem! Ny fornemmelse...
Og selvom hun var træt og udmattet havde hun været med på planen. "Så får du også noget andet at tænke på!" havde han sagt, og der havde rent faktisk været et lille smil på vej.
Hvorfor har vicesheriffen nu afvist Katja? Hvad strikker Hanne-Grethe? Hvad er en pseudokoncert? Hvad er det for en plan Benjamin har fået?
