Sylvester and the Yodling Cowboys
14. december
Han havde været så begejstret for at optræde dagen før, og han syntes de blev nødt til at gentage succesen med en ny optræden, bare ham og bandet.
Nu gik de to og daskede rundt, helt uden formål. De ville gøre alt for at blive væk hele dagen, helst så langt ude af syne som overhovedet muligt.
De var gået om bag alle husene, så de kunne være i fred. Benjamin sparkede til en sten, der lå i vejen, og han fulgte den med, indtil den ramte et træ og sprang den modsatte vej hen mod ham igen. Der blev den liggende i noget højt græs. Uden at tænke over det gik han hen for at samle den op, og da han bukkede sig ned, så han noget ud af øjenkrogen, der lå en halv meter til højre fra ham. I stedet for at samle stenen op, vendte han sig mod genstanden i græsset: "Hvad er det? Hvad laver den her? Katja prøv lige at se her."
Katja kom hen mod ham og så at han holdt en PDA i hånden: "Hvor har du fået den fra?"
"Den lå lige der." Han pegede, og Katja kiggede mistroisk på ham.
"Hvorfor skulle den ligge der? Det er da én du har hugget et eller andet sted. Jeg vidste ikke, du havde en PDA."
"Det er altså rigtigt. Den lå lige der." Han pegede igen: "Kom, lad os se, om der står noget i den."
De to søskende satte sig ned i græsset, og Benjamin rodede lidt med PDA'en, indtil han fandt ud af, præcis hvordan den virkede. Efter et stykke tid fik han åbnet et dokument, som lå ligefor.
Denmark, The 3rd of December 2007
Hi BOSS
We've found a family who's willing to move in. They don't know anything, and they are not suspicious at all. This family is much better than the last once we've found. And this time they actually contacted us. Maybe that's what matters. Well, here is a short introduction of the family that counts four members:
Sylvester Von Höhlerupgaard - 45 years old - Vice President in the Danish company called Product-In A/S
Hanne-Grethe Von Höhlerupgaard - 41 years old - Writer and lecturer
Katja Von Höhlerupgaard - 17 years old - schoolgirl
Benjamin Von Höhlerupgaard - 13 years old - schoolboy
The family's house has been infected with a bunch of Killer Deathwatch Beetles, which is a great problem for Danish houseowners nowadays. This means they haven't got anywhere else to stay, and I think this is our luck, because it means we will be able to hold them here until the program is set to finish.
Well, I'll call you later on. Right now I've got a lot to look after.
Your sincerest...
"Hvad helvede skal det betyde?" Benjamin stirrede på PDA'en efter han havde læst højt for Katja. Katja stirrede til gengæld over mod et hus i nærheden: "Øhm, Benjamin så du det?"
"Så hvad?" Han kunne ikke tage øjnene fra PDA'en. Det var simpelthen for mærkeligt. Det her var et brev til en eller anden, på engelsk, og det handlede om ham, Katja og deres forældre. Han var målløs.
"Der var en der stod og kiggede. Jeg tror også hun lyttede. Jeg synes ikke, jeg har set hende før..."
Benjamin kiggede op og fulgte den retning, Katja stirrede imod. "Og hvis jeg ikke tager fejl..." fortsatte Katja: "Så synes jeg hun havde et eller andet i øret, en øresnegl eller sådan noget." Benjamin rejste sig og løb hen for at se, om han kunne nå at få et glimt af damen, Katja talte om: "Er du sikker. Der er ikke en levende sjæl." Han stod og stirrede ud mod gaden.
"Jeg er sikker, Benjamin. Hun fik allerhelvedes travlt med at komme væk, da jeg kiggede op. Benjamin, det er altså for mærkeligt. Jeg synes ikke det er rart at være her mere."
"Tja, vi har jo ikke rigtig noget valg. PDA'en har ret med hensyn til det der med borebillerne. Vi har ikke andre steder at være."
Benjamin og Katja slentrede videre langs skoven bag husene. Benjamin legede videre med PDA'en og Katja gik og spekulerede over den kvinde, hun havde set. Pludselig snublede hun over et eller andet og stoppede op. Benjamin kiggede åndsfraværende på hende, da hun bukkede sig ned og tog fat i en ledning.
"Benjamin, jeg tror ikke det var meningen vi skulle herom bagved. Det er en ledning."
"Hvor fører den hen?"
"Ja, det ved jeg jo ikke." Hun trak lidt i den og fulgte den med øjnene et par meter frem. "Kom, lad os følge efter den og se, hvor den ender." De begyndte at følge ledningen, indtil der pludselig trådte en skikkelse ud foran dem, så de tabte den af bar forskrækkelse.
"Jamen dog, er det ikke Katja og Benjamin? Jeg syntes nok jeg hørte et eller andet pusle. Hvad går I og laver heromme?" Sheriffen havde sit brede smil på.
"Øhm, ikke noget..." løj Benjamin, mens han forsøgte at gemme PDA'en bag sig.
"Hvad har du der, Benjamin? Hov, er det ikke... Den tror jeg ikke, du må have her. Det er vist mod reglerne." Sheriffen havde stadig sit brede smil på, mens han talte muntert: "Giv du hellere mig den. Så skal jeg nok sørge for den ikke bliver væk."
Benjamin var ikke meget for det, men han gav sheriffen PDA'en.
"Nå, men det kan være I vil med over og øve!" Det var ikke ment som et spørgsmål: "Jeres far er ved at arrangere en koncert i overmorgen, og der mangler jo nogle rytmeinstrumenter. Kom..." Han strakte armen ud i en gestus, der betød: Denne vej!
Katja og Benjamin kiggede opgivende på hinanden, inden de fulgte med.
Bliver koncerten til noget? Hvorfor ligger der en PDA i græsset? Hvad laver Sylvesters firma, Product-In A/S? Hvem er mailen fra? Er Killer Deathwatch Beetles dobbelt dødelige? Og hvor fører ledningen hen?
Nu gik de to og daskede rundt, helt uden formål. De ville gøre alt for at blive væk hele dagen, helst så langt ude af syne som overhovedet muligt.
De var gået om bag alle husene, så de kunne være i fred. Benjamin sparkede til en sten, der lå i vejen, og han fulgte den med, indtil den ramte et træ og sprang den modsatte vej hen mod ham igen. Der blev den liggende i noget højt græs. Uden at tænke over det gik han hen for at samle den op, og da han bukkede sig ned, så han noget ud af øjenkrogen, der lå en halv meter til højre fra ham. I stedet for at samle stenen op, vendte han sig mod genstanden i græsset: "Hvad er det? Hvad laver den her? Katja prøv lige at se her."
Katja kom hen mod ham og så at han holdt en PDA i hånden: "Hvor har du fået den fra?"
"Den lå lige der." Han pegede, og Katja kiggede mistroisk på ham.
"Hvorfor skulle den ligge der? Det er da én du har hugget et eller andet sted. Jeg vidste ikke, du havde en PDA."
"Det er altså rigtigt. Den lå lige der." Han pegede igen: "Kom, lad os se, om der står noget i den."
De to søskende satte sig ned i græsset, og Benjamin rodede lidt med PDA'en, indtil han fandt ud af, præcis hvordan den virkede. Efter et stykke tid fik han åbnet et dokument, som lå ligefor.
Denmark, The 3rd of December 2007
Hi BOSS
We've found a family who's willing to move in. They don't know anything, and they are not suspicious at all. This family is much better than the last once we've found. And this time they actually contacted us. Maybe that's what matters. Well, here is a short introduction of the family that counts four members:
Sylvester Von Höhlerupgaard - 45 years old - Vice President in the Danish company called Product-In A/S
Hanne-Grethe Von Höhlerupgaard - 41 years old - Writer and lecturer
Katja Von Höhlerupgaard - 17 years old - schoolgirl
Benjamin Von Höhlerupgaard - 13 years old - schoolboy
The family's house has been infected with a bunch of Killer Deathwatch Beetles, which is a great problem for Danish houseowners nowadays. This means they haven't got anywhere else to stay, and I think this is our luck, because it means we will be able to hold them here until the program is set to finish.
Well, I'll call you later on. Right now I've got a lot to look after.
Your sincerest...
"Hvad helvede skal det betyde?" Benjamin stirrede på PDA'en efter han havde læst højt for Katja. Katja stirrede til gengæld over mod et hus i nærheden: "Øhm, Benjamin så du det?"
"Så hvad?" Han kunne ikke tage øjnene fra PDA'en. Det var simpelthen for mærkeligt. Det her var et brev til en eller anden, på engelsk, og det handlede om ham, Katja og deres forældre. Han var målløs.
"Der var en der stod og kiggede. Jeg tror også hun lyttede. Jeg synes ikke, jeg har set hende før..."
Benjamin kiggede op og fulgte den retning, Katja stirrede imod. "Og hvis jeg ikke tager fejl..." fortsatte Katja: "Så synes jeg hun havde et eller andet i øret, en øresnegl eller sådan noget." Benjamin rejste sig og løb hen for at se, om han kunne nå at få et glimt af damen, Katja talte om: "Er du sikker. Der er ikke en levende sjæl." Han stod og stirrede ud mod gaden.
"Jeg er sikker, Benjamin. Hun fik allerhelvedes travlt med at komme væk, da jeg kiggede op. Benjamin, det er altså for mærkeligt. Jeg synes ikke det er rart at være her mere."
"Tja, vi har jo ikke rigtig noget valg. PDA'en har ret med hensyn til det der med borebillerne. Vi har ikke andre steder at være."
Benjamin og Katja slentrede videre langs skoven bag husene. Benjamin legede videre med PDA'en og Katja gik og spekulerede over den kvinde, hun havde set. Pludselig snublede hun over et eller andet og stoppede op. Benjamin kiggede åndsfraværende på hende, da hun bukkede sig ned og tog fat i en ledning.
"Benjamin, jeg tror ikke det var meningen vi skulle herom bagved. Det er en ledning."
"Hvor fører den hen?"
"Ja, det ved jeg jo ikke." Hun trak lidt i den og fulgte den med øjnene et par meter frem. "Kom, lad os følge efter den og se, hvor den ender." De begyndte at følge ledningen, indtil der pludselig trådte en skikkelse ud foran dem, så de tabte den af bar forskrækkelse.
"Jamen dog, er det ikke Katja og Benjamin? Jeg syntes nok jeg hørte et eller andet pusle. Hvad går I og laver heromme?" Sheriffen havde sit brede smil på.
"Øhm, ikke noget..." løj Benjamin, mens han forsøgte at gemme PDA'en bag sig.
"Hvad har du der, Benjamin? Hov, er det ikke... Den tror jeg ikke, du må have her. Det er vist mod reglerne." Sheriffen havde stadig sit brede smil på, mens han talte muntert: "Giv du hellere mig den. Så skal jeg nok sørge for den ikke bliver væk."
Benjamin var ikke meget for det, men han gav sheriffen PDA'en.
"Nå, men det kan være I vil med over og øve!" Det var ikke ment som et spørgsmål: "Jeres far er ved at arrangere en koncert i overmorgen, og der mangler jo nogle rytmeinstrumenter. Kom..." Han strakte armen ud i en gestus, der betød: Denne vej!
Katja og Benjamin kiggede opgivende på hinanden, inden de fulgte med.
Bliver koncerten til noget? Hvorfor ligger der en PDA i græsset? Hvad laver Sylvesters firma, Product-In A/S? Hvem er mailen fra? Er Killer Deathwatch Beetles dobbelt dødelige? Og hvor fører ledningen hen?
