Sylvester and the Yodling Cowboys
10. december
Benjamin gad hende ikke, når hun var i det humør. Han havde sat sig med én af de bøger, han havde fået med ind i byen, og så var han væk fra omverdenen.
Katja var gået udenfor. Hun havde bedyret, at hun ikke kunne holde stanken af åndssvage forældre ud, og så havde hun smækket med døren. Nu gik hun bare rundt alene og var aldeles utilnærmelig. På et tidspunkt fandt hun et træ bag et af husene, og der satte hun sig ned.
Efter at have siddet der i så lang tid, at hun havde mistet tidsfornemmelsen, opdagede hun pludselig et eller andet pusle et par meter fra hende. Hun kiggede op og så en kvinde nærme sig.
"Hej, er det ikke Katja?"
Åh nej, ikke nu. Hun var altså ikke i humør til at snakke med nogen lige nu. Kunne hun ikke se, at hun bare ville være alene?
"Jeg har villet sige det til dine forældre lige siden de kom, men der har ikke rigtig været et passende tidspunkt, vi har øvet hele tiden, og så opdagede jeg lige at du sad her." Katja genkendte godt kvinden inde fra salonen af. Hun var vist sammen med bartenderen. Kvinden kiggede sig nervøst over skulderen, op i træet og hen langs huset. Hun virkede som om hun forbrød sig mod et eller andet. "Du har vel ikke tjekket for mikrofoner, går jeg ud fra?"
Katja rystede undrende på hovedet. Var den her kvinde bare aldeles paranoid eller hvad foregik der? Katja trak sig nervøst væk fra kvinden, da hun pludselig bevægede sig helt tæt til hende. Kvinden kiggede Katja dybt i øjnene og hviskede så et eller andet, som Katja ikke rigtig fangede. "Øh, undskyld, hvad?"
"I bliver alle sammen optaget. Og det er direkte... Jeg må slet ikke sige noget, men jeg synes bare ikke det er fair. Sig til dine forældre at de skal bryde ud herfra. De bliver holdt for nar!"
Katja fattede ingenting. Kvinden måtte jo være gal, men hun undrede sig alligevel længe efter kvinden var gået igen. Og så faldt Katja tilbage i det miserable teenagerhysteri.
Hvad læser Benjamin? Hvad prøver kvinden af at fortælle Katja? Hvorfor er Katja så hysterisk? Og hvorfor sner det ikke?
Katja var gået udenfor. Hun havde bedyret, at hun ikke kunne holde stanken af åndssvage forældre ud, og så havde hun smækket med døren. Nu gik hun bare rundt alene og var aldeles utilnærmelig. På et tidspunkt fandt hun et træ bag et af husene, og der satte hun sig ned.
Efter at have siddet der i så lang tid, at hun havde mistet tidsfornemmelsen, opdagede hun pludselig et eller andet pusle et par meter fra hende. Hun kiggede op og så en kvinde nærme sig.
"Hej, er det ikke Katja?"
Åh nej, ikke nu. Hun var altså ikke i humør til at snakke med nogen lige nu. Kunne hun ikke se, at hun bare ville være alene?
"Jeg har villet sige det til dine forældre lige siden de kom, men der har ikke rigtig været et passende tidspunkt, vi har øvet hele tiden, og så opdagede jeg lige at du sad her." Katja genkendte godt kvinden inde fra salonen af. Hun var vist sammen med bartenderen. Kvinden kiggede sig nervøst over skulderen, op i træet og hen langs huset. Hun virkede som om hun forbrød sig mod et eller andet. "Du har vel ikke tjekket for mikrofoner, går jeg ud fra?"
Katja rystede undrende på hovedet. Var den her kvinde bare aldeles paranoid eller hvad foregik der? Katja trak sig nervøst væk fra kvinden, da hun pludselig bevægede sig helt tæt til hende. Kvinden kiggede Katja dybt i øjnene og hviskede så et eller andet, som Katja ikke rigtig fangede. "Øh, undskyld, hvad?"
"I bliver alle sammen optaget. Og det er direkte... Jeg må slet ikke sige noget, men jeg synes bare ikke det er fair. Sig til dine forældre at de skal bryde ud herfra. De bliver holdt for nar!"
Katja fattede ingenting. Kvinden måtte jo være gal, men hun undrede sig alligevel længe efter kvinden var gået igen. Og så faldt Katja tilbage i det miserable teenagerhysteri.
Hvad læser Benjamin? Hvad prøver kvinden af at fortælle Katja? Hvorfor er Katja så hysterisk? Og hvorfor sner det ikke?
