Aniston

Sylvester and the Yodling Cowboys

9. december

"I go mad, simply mad when I hear the yodel. It echoes through the canyon clear and true. Yehaaa! Sådan skal det lyde".

"Hvorfor skal vi være med til det her? Far helt ærligt!"

"Vissevasse skat. Nu må du lige koncentrere dig. Det her er et projekt til ære for hele byen."
Sylvester and the Yodling Cowboys
Katja slog opgivende den ene træklods mod den anden træklods. "Nej Katja, ikke nu. Okay... En og to og tre og - Katja! Kom nu!"

De startede alle forfra. Katja skulle slå an, og når omkvædet kom, skulle Benjamin sætte ind med sine marracas. Ingen af de to var synderlig engageret, men sheriffen havde fået den geniale idé, at alle da skulle bidrage til bandet, også Katja og Benjamin. Hanne-Grethe havde nægtet at være med i selve bandet, men hun stod gerne med pebersmåkager, og så havde hun flyttet sig selv og sine julekort over i salonen.

Det betød så også, at Benjamin og Katja ikke havde haft tid til at lede efter sheriffens kone, og godt det samme. Katja stod nu lige ved siden af vicesheriffen, som var den eneste grund til hun ikke var løbet skrigende bort for flere timer siden.

Efter tre timers intens øvning uden pauser takkede Sylvester for det gode engagement. De pakkede instrumenterne sammen og satte sig ned for at få en enkelt lille whisky inden de gik hver til sit. Katja satte sig ved siden af vicesheriffen med sin limonade.

"Nå, hvad laver sådan en fyr som dig her?" Katja prøvede at virke cool og selvsikker, men hun blev helt rød i hovedet da han kiggede på hende. "Jeg arbejder." Vicesheriffen var ikke synderligt interesseret i Katja, men det lod hun sig ikke mærke af. "Okay? Det lyder spændende. Hvad arbejder du med?"

Vicesheriffen kiggede lettere opgivende på hende. Hvad var der i vejen med hende? Hun virkede jo som om hun var dummere end snot. Han sukkede og svarede: "Jeg er vicesheriff... Jeg fanger forbrydere...""Wauw, hvor er du altså bare modig!" Katja var helt væk i hans brune øjne.

"Spar på mundvandet søs..." Benjamin var lige kommet til. "Du, vicesherif, eller hvad du nu hedder. Hele den her historie med Sheriffens kones uheld og død, jeg synes altså at det er lidt mærkeligt. Måske var det slet ikke et uheld, har I tænkt over det? Jeg mener, måske er det værd at undersøge!"

Katja sendte Benjamin et par hadefulde øjne. Hvad helvede bildte han sig ind. Han skulle bare tage at forsvinde: "Altså Benjamin, nu sad jeg lige og snakkede med ham, ik'. Så prøv lige at blande dig udenom, okay!"
Vicesheriffen sukkede. En teenagertøs, der var blevet forelsket i ham. Det var altså ikke lige, hvad han havde brug for nu. Han rejste sig træt af hele det her cirkus. I øvrigt havde han været imod det hele lige fra begyndelsen, men hvad. Som skuespiller kunne man ikke altid have et job ved hånden, og de betalte jo godt: "Prøv at hør her, unger. Der er intet som helst mystisk ved noget som helst. I digter. Og nu må I have mig undskyldt. Jeg har brug for en bajer!"

Katjas øjne lynede. Havde han lige kaldt hende for en unge? Helt ærligt... Det var også bare Benjamins skyld det hele: "Se nu, hvad du har gjort. Du skræmte ham væk!" Katja fnyste højlydt og gik sin vej i skam. Benjamin rystede på hovedet. "Søstre!"

Hvad spiller Katja på? Kan Hanne-Grethe virkelig bage? Er sheriffens kone død? Finder vicesheriffen og Katja nogensinde sammen? Hvorfor er søskende tit uvenner? Har vicesheriffen en bi-karriere som skuespiller?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce