Sylvester and the Yodling Cowboys
5. december
"Der er da ingen af dine venner, der ser dig her. Ingen i hele verden ved, at vi er her. Tag nu bare og nyd det, ikke."
"Jamen hvad vil de andre i byen ikke tænke?"
"Katja, de har jo samme slags tøj på. Det er meningen vi skal leve os ind i, hvordan det var i western-tiden."
"Mor, det er jo dybt åndssvagt. Det var jo ikke engang i Danmark, og da slet ikke i december!"
"Ja ja, jeg ved det godt, men derfor kan det da blive meget sjovt, skat. Ikke! Kom, så ser vi om ikke vi kan få det her komfur til at virke. Det er vist meningen man skal fyre. Jeg synes jeg så noget brænde udenfor. Kan du og Benjamin ikke gå ud og hente en stak."
"Det er bare for meget. Der er ikke engang et ordentligt toilet, intet privatliv. Ingenting. I er bare så åndssvage alle sammen. Alt er bare åndssvagt. Hvorfor mig?" Katja vendte rundt og løb ud af døren. Så Hanne-Grethe måtte selv hente noget brænde. Der var en ordentlig stak udenfor - en del af det, de havde kaldt for start-kittet.
Efter en del møje og besvær fik hun læsset nogle optændingskviste ind i ovnen, mens de store brændeklumper lå ved siden af hende. Men efter at have kigget lidt på det hele, måtte Hanne-Grethe sande, at hun ikke var den store spejder.
"Benjamin, vil du ikke få gang i det her. Jeg skal lige noget..." Benjamin havde allernådigst fået lov til at få nogle af sine bøger med ind i byen, men nu måtte han løsrive sig for at hjælpe sin mor. Han havde været udmærket klar over, at hun ikke ville kunne finde ud af det. Hun tulrede rundt og lod som om hun havde meget travlt, indtil benjamin havde fået ild ovnen.
"Banke, banke på. Pænt goddag! Davs..." En mand stak hovedet ind. Han var iført en cowboyhat, et komplet cowbow-outfit med de rigtige benbeklædninger, vest, bælte med hylster, pistoler og på brystet en stjerne. Derudover et underligt pink tørklæde. "Goddaw, jeg tænkte lige, jeg ville stikke hovedet ind. Daws, Sherif Mads Conner er navnet!"
Her var der godt nok en der havde gjort noget ud af det. Sherif og alting. Hanne-Grethe var imponeret og bød manden inden døre. Bag ham vimsede en lille, trin kvinde ind. "Hej, jeg har taget en velkomst-æble-tærte med. Jeg håber I kommer til at nyde at bo her."
"Øh tak. Sylvester, kom lige..."
Resten af dagen gik med at spise æblekage og hygge sammen med sheriffen og hans kone, Juliane. Man så godt nok ikke meget til Katja. Hun var sur, men Benjamin guffede i sig. Den lille kone var virkelig munter, og senere på aftenen blev der hentet noget hjemmebrændt spiritus af en art, som de voksne hyggede sig med.
I sin fuldskab fik Juliane sagt en masse vrøvl om at skulle på tv og blive verdenskendt. Ikke at hverken Sylvester eller Hanne-Grethe kunne finde hoved eller hale i noget af det, men spændende lød det. Generelt var Juliane en elskelig kvinde, og Hanne-Grethe sagde derfor ja tak til at hjælpe med at malke køer næste morgen.
Hvorfor går Katja så meget op i sit hår? Kan en moderne familie klare sig uden de moderne hjælpemidler, såsom en mikroovn? Hvordan kan man blive verdenskendt i Jylland? Hvorfor har han et pink tørklæde og hvorfor hedder han Mads?
"Katja, de har jo samme slags tøj på. Det er meningen vi skal leve os ind i, hvordan det var i western-tiden."
"Mor, det er jo dybt åndssvagt. Det var jo ikke engang i Danmark, og da slet ikke i december!"
"Ja ja, jeg ved det godt, men derfor kan det da blive meget sjovt, skat. Ikke! Kom, så ser vi om ikke vi kan få det her komfur til at virke. Det er vist meningen man skal fyre. Jeg synes jeg så noget brænde udenfor. Kan du og Benjamin ikke gå ud og hente en stak."
"Det er bare for meget. Der er ikke engang et ordentligt toilet, intet privatliv. Ingenting. I er bare så åndssvage alle sammen. Alt er bare åndssvagt. Hvorfor mig?" Katja vendte rundt og løb ud af døren. Så Hanne-Grethe måtte selv hente noget brænde. Der var en ordentlig stak udenfor - en del af det, de havde kaldt for start-kittet.
Efter en del møje og besvær fik hun læsset nogle optændingskviste ind i ovnen, mens de store brændeklumper lå ved siden af hende. Men efter at have kigget lidt på det hele, måtte Hanne-Grethe sande, at hun ikke var den store spejder.
"Benjamin, vil du ikke få gang i det her. Jeg skal lige noget..." Benjamin havde allernådigst fået lov til at få nogle af sine bøger med ind i byen, men nu måtte han løsrive sig for at hjælpe sin mor. Han havde været udmærket klar over, at hun ikke ville kunne finde ud af det. Hun tulrede rundt og lod som om hun havde meget travlt, indtil benjamin havde fået ild ovnen.
"Banke, banke på. Pænt goddag! Davs..." En mand stak hovedet ind. Han var iført en cowboyhat, et komplet cowbow-outfit med de rigtige benbeklædninger, vest, bælte med hylster, pistoler og på brystet en stjerne. Derudover et underligt pink tørklæde. "Goddaw, jeg tænkte lige, jeg ville stikke hovedet ind. Daws, Sherif Mads Conner er navnet!"
Her var der godt nok en der havde gjort noget ud af det. Sherif og alting. Hanne-Grethe var imponeret og bød manden inden døre. Bag ham vimsede en lille, trin kvinde ind. "Hej, jeg har taget en velkomst-æble-tærte med. Jeg håber I kommer til at nyde at bo her."
"Øh tak. Sylvester, kom lige..."
Resten af dagen gik med at spise æblekage og hygge sammen med sheriffen og hans kone, Juliane. Man så godt nok ikke meget til Katja. Hun var sur, men Benjamin guffede i sig. Den lille kone var virkelig munter, og senere på aftenen blev der hentet noget hjemmebrændt spiritus af en art, som de voksne hyggede sig med.
I sin fuldskab fik Juliane sagt en masse vrøvl om at skulle på tv og blive verdenskendt. Ikke at hverken Sylvester eller Hanne-Grethe kunne finde hoved eller hale i noget af det, men spændende lød det. Generelt var Juliane en elskelig kvinde, og Hanne-Grethe sagde derfor ja tak til at hjælpe med at malke køer næste morgen.
Hvorfor går Katja så meget op i sit hår? Kan en moderne familie klare sig uden de moderne hjælpemidler, såsom en mikroovn? Hvordan kan man blive verdenskendt i Jylland? Hvorfor har han et pink tørklæde og hvorfor hedder han Mads?
