Sweeny Todd
Den djævelske barber fra Fleet Street
Efter at være blevet uretfærdigt fængslet i 15 år, sværger Benjamin Barker hævn. Ikke kun for den grumme straf, men også for de forfærdelige konsekvenser det fik for hans hustru og datter. Hans yndige hustru, Lucy, og datteren, Johanna, tiltrak sig en dag Dommer Turpins opmærksomhed. Med hjælp fra sin forbryderiske håndlanger, Beadle Bamford, fik de sendt Barker af sted for en opdigtet forbrydelse, og dommeren fik dermed frit spil overfor hans hustru.
Barker flygter fra fængslet, og han bliver reddet af en ung matros, Anthony, der sørger for, at han kommer tilbage til London. Under dække som Sweeney Todd vender Barker nu tilbage til sin barbershop i Fleet Street. Barbershoppen ligger på 1. salen - lige ovenpå Mrs. Lovetts tærteshop. Hun genkender ham straks og fortæller ham, at hans hustru har forgiftet sig selv, efter at Dommer Turpin forgreb sig på hende. Turpin er nu værge for hans datter, Johanna, som han holder indespærret i sit hus.
For at kunne få hævn skal Sweeney Todd have kunder i butikken. Han arrangerer en barber-duel mellem ham og byens bedste barber, italieneren Pirelli. Sweeney vinder naturligvis, men Pirelli har opdaget, hvem han er. Han truer med at afsløre ham og bliver derfor det første offer for Sweeney Todds skarpe barberkniv. Sweeney og Mrs. Lovett bliver enige om, at liget skal væk - og hvilken bedre måde at gøre det på, end at bruge det som fyldstof i Mrs. Lovetts tærter?
Lige pludselig bliver Mrs. Lovetts tærter hele byens samtaleemne. Aldrig har de smagt så godt; og aldrig har hun solgt så mange. Og der er ikke mangel på forsyninger, for Sweeney Todd har også gang i sin forretning. Og det er ikke alle gentlemen, der slipper ud igen...
Og efterhånden begynder han at komme nærmere og nærmere sit mål - Dommer Turpin, der jo har hørt om byens nye bedste barber...
Unik horror-musical
Instruktøren Tim Burton har endnu engang skabt et mesterværk af en film. Det er efterhånden sjældent, man ser filmmusicals, hvor både historien og musikken går op i en højere enhed, men Tim Burton har formået at få Stephen Sondheims kompositioner til at komme sådan til udtryk, så man sidder tilbage med gåsehud, når filmen slutter.
Johnny Depp er værd at fremhæve i rollen som Sweeny Todd. Han leverer en meget overbevisende og til tider skræmmende præstation, hvor man både føler hans smerte og samtidig forstår hans hævntørst. Godt nok er Johnny Depp ikke den største sanger, men hans evner som skuespiller gør, at man hurtigt ser bort fra, at det sangtekniske ikke er helt i top.
Helena Bonham Carter er fantastisk i rollen som Mrs. Lovett. Hun formår at virke uskyldig og djævelsk på samme tid; og trods det at det er hendes idé at bruge ligene til fyld i tærterne, så fatter man sympati for hende og tager sig selv i at tænke: "jamen, det er da en god idé", selvom tanken om at spise mennesker bagefter virker meget frastødende.
"Sweeny Todd" er bestemt en fantastisk film, der byder på gode iørefaldende sange, mord, kærlighed og en hel del blod. Aniston.dk kan kun anbefale en tur i biografen, for "Sweeny Todd" er en film, man ikke må gå glip af.
"Sweeny Todd" har premiere fredag den 1. februar 2008.