Aniston

Super Size Me

Er du afhængig af McDonald?

Er du typen, der helst dropper at jonglere med kødgryder, potter og pander for i stedet at gå de ti meter til den nærmeste McDonald? Men kan man leve af de fedtholdige burgere? Morgan Spurlock gjorde forsøget, og hans erfaringer kan måske få dig til at ændre dit spisemønster!
ANNONCE
Super Size Me
Morgan Spurlock: skribent, instruktør og producent på Politiken.dk nu også på sin egen dokumentarfilm, hvor han endvidere optræder som laboratorierotte!

Filmen er endnu ikke kommet til Danmark, men den har haft premiere i Amerika, hvor den blev modtaget med jubel fra publikum og beskyldninger fra McDonald om, at filmen er utroværdig og ikke svarer til sandheden.

Et sagsanlæg mod McDonald

Det hele startede en dag, da Morgan Spurlock sad og så tv. To amerikanske piger havde sagsøgt McDonald, da de mente, at kæden var skyld i deres fedme.

Morgan Spurlock syntes, at det var for langt ude, da de selv havde købt maden og derfor selv var ansvarlige for deres fedme. Men da en McDonald talsmand påstod, at maden var sund, blev Morgan Spurlock nysgerrig; og hans opmærksomhed blev rettet mod kædens markedsføring, som bevidst er rettet mod børn.

Han tog talsmanden på ordet og besluttede sig for at leve af McDonalds-mad i 30 dage.

I livsfare

Han blev testet hos lægen, som kunne bevise, at han intet fejlede, at hans organer var i fin form, og at hans kolesteroltal var, som det skulle være. Herefter startede forsøget, og den selvudnævnte testperson indtog 3 måltider mad fra McDonald, hver dag i 30 dage.

Han nåede hele vejen rundt på menukortet, og bare 3 uger efter havde han taget otte kilo på, hans fedtprocent var steget fra 11 til 18 og hans kolesteroltal var 30 % højere, end da han startede.

Hans læge rådede ham kraftigt til at stoppe forsøget, da han var i stor fare. Med lægens egne ord, ville han have sagt, at Morgan Spurlock var i livsfare, hvis han havde været alkoholiker.

Afhængig af McDonalds-mad

Men Morgan Spurlock blev ved, og han klarede de 30 dage uden at gå til. Det var dog ikke nemt for ham at tabe sig igen, da han var blevet afhængig af maden og derfor led af hovedpine, ondt i kroppen, rysteture og svedture, indtil han igen var "clean" for fedt- og sukkertrang.
ANNONCE
Super Size Me
Endvidere fortæller han, at han har fået letter ved at tage på herefterdags, da fedtcellerne ikke forsvinder af, at man taber sig.

Tænk dig om

Hans mål er at råbe folk op og få dem til at vælge hjemmelavet og langt sundere mad fremfor købemad.

Han havde dog ikke troet, at filmen ville blive så stor en succes; og nu da den er på vej til Europa, håber han, at vi vil tage den til os og måske sætte en stopper for fastfood-udviklingen her, inden den griber så voldsomt om sig, som den har gjort det i Amerika, hvor - som Morgan Spurlock pointerer til Politiken - familierne ikke længere samles om måltiderne.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce