Aniston

Studiestart

Superspændende, superanstrengende

Ja, så flyttede jeg atter fra den mark jeg har tilbragt mit liv på, og slog mig ned i Odense, for at begynde på mit studie. Jeg havde ikke troet at det allerede skulle ske nu, men jeg fik chancen og tog den. Lige nu er jeg en håbløst træt skribent. Men om fem år er jeg den nye Ulla Terkelsen. Tror jeg.

ANNONCE
Studiestart
Lad mig sige det straks. De sidste par uger af mit liv har ikke været specielt let at komme igennem. Det startede flot ud med, at vi ikke kunne få nøglen til vores nyerhvervede lejlighed før fredag eftermiddag den 1 september 2007, og studieintro startede allerede onsdag. Så vi måtte ofre en masse penge, og sove på Bed and Breakfast i to dage.

Det var egentlig lækkert nok, det der Bed and Breakfast. Jeg mener, gratis kaffe og kakao, nyredte senge og et stort, lyst værelse kan man ikke brokke sig over. Men ih, hvor det kostede en hulens masse penge.

Så kom weekenden, og vi gik i gang med at flytte vores pakkenelliker over i den nye lejlighed. Det var et større projekt. Vi måtte køre fra Karup til Odense både lørdag og søndag med en masse skrammel. Den køretur tager over to timer, og involverer en motorvej der altid er kø på. Hvad er meningen med at sætte fartgrænsen til 130 km/t, når alle alligevel kører 30?

Mine benmuskler syrede og brændte af overanstrengelse i flere dage, efter at have løftet
Men hvor vidunderligt skræmmende er det ikke, at gå i gang med det studie, der kommer til at optage de næste mange år i mit liv? Så selvom min lejlighed ligner et sted der har været afholdt rockerfest i, jeg lever af kaffe og chokolade og jeg savner min kat der stadig bor hos min far på den jyske hede, så er jeg glad for, at jeg endelig har fundet det sted jeg hører til - og det sted jeg skal forme min fremtid. Er det ikke en herlig følelse?! I'm in looove.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce