Studerendes dårlige økonomi
Selvom vore ører tudes fulde af det modsatte
I hvert fald har mange af Folketingets partier, over hele linien, været klar til at skære i støtten, til stor ærgrelse for alle de fattige studerende.
Men nu er bøtten vendt - medierne har fået øjnene op for de studerendes kvaler, og den 12. september 2005 sendte Go'morgen Danmark på TV2 et interview med ekspert i privatøkonomi, Lisbeth Nebelong. Hun lavede, sammen med vært, Michael Meyerheim, et eksperiment, hvor en studerendes SU lå på bordet i rede penge.
Der blev taget udgangspunkt i en studerende på en videregående uddannelse, som, man vedtog, var flyttet hjemmefra, og de mange udgifter blev sat lavt. For eksempel er tallet for forsikring/fag-forening et udtryk for, at den studerende havde tilmeldt sig sin fagforening og derved fik rabatter til forsikring.
Ligeledes er det de færreste, der kun bruger 100 kroner på telefonregningen, og transportudgiften er et udtryk for, at den studerende cyklede meget.
Indkomst:
SU = 4618
Udgifter:
Skat = 565
Bolig = 2000
Licens/rengøring = 100
Bøger = 400
Transport = 100
Telefon = 100
Forsikring/Fagforening = 225
I alt: 3490
4618 - 3490 = 1178 kroner til mad og uforudsete udgifter per måned.
Kigger man på Lisbeth Nebelongs hjemmeside, er der et lignende regnestykke, hvor den unge har taget et studielån. Her kommer hun frem til, at den studerende i bedste fald har cirka 4.000 kroner tilbage til mad, tøj, transport, telefon, bøger, forsikring og så videre.
Men nu er bøtten vendt - medierne har fået øjnene op for de studerendes kvaler, og den 12. september 2005 sendte Go'morgen Danmark på TV2 et interview med ekspert i privatøkonomi, Lisbeth Nebelong. Hun lavede, sammen med vært, Michael Meyerheim, et eksperiment, hvor en studerendes SU lå på bordet i rede penge.
Der blev taget udgangspunkt i en studerende på en videregående uddannelse, som, man vedtog, var flyttet hjemmefra, og de mange udgifter blev sat lavt. For eksempel er tallet for forsikring/fag-forening et udtryk for, at den studerende havde tilmeldt sig sin fagforening og derved fik rabatter til forsikring.
Ligeledes er det de færreste, der kun bruger 100 kroner på telefonregningen, og transportudgiften er et udtryk for, at den studerende cyklede meget.
Indkomst:
SU = 4618
Udgifter:
Skat = 565
Bolig = 2000
Licens/rengøring = 100
Bøger = 400
Transport = 100
Telefon = 100
Forsikring/Fagforening = 225
I alt: 3490
4618 - 3490 = 1178 kroner til mad og uforudsete udgifter per måned.
Kigger man på Lisbeth Nebelongs hjemmeside, er der et lignende regnestykke, hvor den unge har taget et studielån. Her kommer hun frem til, at den studerende i bedste fald har cirka 4.000 kroner tilbage til mad, tøj, transport, telefon, bøger, forsikring og så videre.
Studiejob, eller hvad?
Der er dog ikke iberegnet en indkomst fra et studiejob, men man kan argumentere, at man ikke burde have et job ved siden af studiet, da de fleste studier udråber sig selv som værende på "fuld tid".
Ligeledes frarådes det ofte, at man har et job ved siden af, da det kan gå ud over lektielæsningen.
Som det er nu, er det dog en nødvendighed at have et job ved siden af, for at økonomien kan løbe helt rundt.
Lisbeth Nebelong havde en række gode råd til de studerende, der gerne vil have pengene til at række lidt længere.
Først og fremmest påpegede hun, at mange glemmer, at de kan få gode rabatter ved hjælp af deres studiekort. Derudover råder hun folk til at få et mobilabonnement eller taletidskort, hvor man selv fylder penge på, inden man kan bruge dem.
Derved løber det ikke lige pludselig op til en kæmperegning, som man ingen mulighed har for at betale. Man kan for eksempel benytte sig af TelePrisguiden.dk.
Derudover kan man gøre brug af Studerende Online, hvor man blandt andet kan finde en vejvisning til studierabatterne.
Hvis du vil vide mere eller få endnu flere gode råd, kan du kigge nærmere på Lisbeth Nebelongs hjemmeside her.
Der er dog ikke iberegnet en indkomst fra et studiejob, men man kan argumentere, at man ikke burde have et job ved siden af studiet, da de fleste studier udråber sig selv som værende på "fuld tid".
Ligeledes frarådes det ofte, at man har et job ved siden af, da det kan gå ud over lektielæsningen.
Som det er nu, er det dog en nødvendighed at have et job ved siden af, for at økonomien kan løbe helt rundt.
Lisbeth Nebelong havde en række gode råd til de studerende, der gerne vil have pengene til at række lidt længere.
Først og fremmest påpegede hun, at mange glemmer, at de kan få gode rabatter ved hjælp af deres studiekort. Derudover råder hun folk til at få et mobilabonnement eller taletidskort, hvor man selv fylder penge på, inden man kan bruge dem.
Derved løber det ikke lige pludselig op til en kæmperegning, som man ingen mulighed har for at betale. Man kan for eksempel benytte sig af TelePrisguiden.dk.
Derudover kan man gøre brug af Studerende Online, hvor man blandt andet kan finde en vejvisning til studierabatterne.
Hvis du vil vide mere eller få endnu flere gode råd, kan du kigge nærmere på Lisbeth Nebelongs hjemmeside her.
