Aniston

Stand-upperen Stormont

Charme, selvironi og stærke holdninger

Hun er standuppens fremstormende valkyrie, en skarp og vittig ung kvinde, der arbejder benhårdt for at nå sine mål. Samtidig kæmper hun for at blive alfahun i en mandsdomineret branche. Med sine bare 17 år er Camilla Stormont allerede godt på vej til at blive en etableret standupper.

ANNONCE
Stand-upperen Stormont
Camilla Stormont er bare 17 år, men det er nok de færreste af hendes jævnaldrende, der har opnået, hvad hun har. Hun har droppet planerne om en uddannelse og i stedet vandret frygtløst ind i en mandsdomineret branche, hvor hun arbejder på at slå sit navn fast. Og det lader til at lykkes.

Og det er ikke småting, Camilla har opnået. Hun har varmet op for flere kendte komikere og standuppere, eksempelvis Anders 'Anden' Matthesen i hans oneman-show '...Vender tilbage'.

Derudover har hun haft flere teaterstykker på programmet og optrådt som statist i film, blandt andet 'Oven gaden under vandet' og Anders Matthesens nye film 'Sorte Kugler'.

Til daglig befinder hun sig i Brønshøj. Det er her, hun frembringer spidsfindige kommentarer til sit show og udnytter den undren og nysgerrighed, der har ageret
drivkraft i hendes karriere.

Den passion, der overskygger alt, er standuppen: "Jeg elsker at lave Comedy, fordi jeg synes, det er fedt at gøre folk glade. Det er fedt at se, at folk kan blive glade over, at jeg står på scenen. Derudover kan jeg godt lide stand-up, fordi man på nogle punkter kan sammenligne det med et foredrag: Man får en masse input og noget viden om nogle ting, men uden at man får fornemmelsen af at falde i søvn," siger Camilla.

Og netop at falde i søvn - det sker ikke, når man ser Camilla på en scene. Hun besidder en underfundig evne til at fastholde sit publikum, og fornøje og forundre med en medrivende energi, et lækkert ordforråd og tankevækkende pointer.

Personligheden skinner igennem de rappe anekdoter, og man tvivler ikke på, at det man ser, er ægte: fordi hun tager udgangspunkt i ting hun kender, sin alder og sine oplevelser.

Gode evner med knivskarpe pointer og flabede vendinger har skabt hende en lovende fremtid på scenen: "Jeg siger tingene meget ligeud og pakker det ikke ind, og jeg kommer med mange bemærkninger. De er dog aldrig onde eller hadefulde. Jeg plejer at have et slogan, der hedder 'Flabet - på den stand-up agtige måde'. Der er nemlig det, at især når jeg møder voksne mennesker, har de enten skalaen, hvor de helt vildt godt kan lide mig, eller holder sig væk."
ANNONCE
Stand-upperen Stormont
Kvinde i en mandeverden
Den viltre pige mener selv, at hun har haft et utrolig heldigt afsæt på sin karriere. Hun søgte et runnerjob ved Anders 'Anden' Matthesen, som tilbød hende muligheden for at debutere som standupper:

"Det var en super fed aften, og jeg følte virkelig, at jeg begyndte at komme ind på det spor, jeg gerne ville resten af livet."

Men den videre færd var ikke altid lige let, for den branche Camilla har valgt, er en hård branche med faldgruber og forhindringer.

Særligt to ting gav vanskeligheder - to ting, som Camilla ikke havde chancen for at ændre: hun var meget ung, og hun var kvinde:

"Det er en meget mandsdomineret verden, og det er ikke alle, der synes det er lige fedt, at så ung en pige kommer og 'blander sig'," siger hun og fortsætter: "Jeg kan mærke, at det ikke er alle folk, der tager mig seriøst, når jeg siger, jeg har ambitioner, fordi mange i min alder jo ikke rigtigt ved, hvad de vil, og derfor tager en let udvej. Men sådan er jeg skam ikke, for jeg ved, hvad jeg vil."

Men Camilla ser også optimistisk på sin unge alder - hun kan vende den til en fordel: "Mange starter jo først, når de er omkring 20-25 år, så jeg har nogle ekstra år at øve mig på, og nogle ekstra år til at blive dobbelt så god. Det har klart en fordel. At jeg er en af de yngste piger har jo selvfølgelig også den fordel, at man nemmere bliver husket af folk."
ANNONCE
Stand-upperen Stormont
Usikkerhed og selvsikkerhed
Den rebelske Camilla med den højrøstede holdning har sat sig selv på spil, tilsyneladende uden frygt for fremtiden.

Men bag den selvsikre provokatør gemmer der sig også en ung pige, som ofte føler sig usikker: "Det er bare ikke altid, det er så nemt at være selvsikker, når man sidder derhjemme med en joke, der ikke gider at fungere, eller et manuskript hvor man ikke kan huske teksten så hurtigt, som man gerne ville."

Selvom usikkerheden og selvkritikken af og til tager over, forsøger Camilla dog aldrig at miste fodfæstet: "Jeg tror helt sikkert på mig selv, for hvis man ikke tror på sig selv - hvorfor skulle andre så gøre det?" spørger hun retorisk. Og det er netop hendes stærke side, selvtilliden: "Jeg tør være mig selv, og jeg tror fuldt og fast på, at det, jeg gør,
nok skal blive til noget godt."

Camilla har lært på den hårde måde, at man skal have respekt for modstand. Efter en oplevelse, hvor hun fik meget voldsom kritik for sin standup, søgte hun råd hos en af de mere veletablerede komikere.

Her fik hun at vide, at man skulle tage det til sig, som man kunne bruge  - resten burde man skylle ud i toilettet, som det mundlort det var. Og Camilla tog rådet til sig: "for det meste, hører jeg på, hvad folk har at sige. Men hvis de ikke har noget konstruktivt, men bare en masse negative ord - jamen så vælger jeg at lukke ørerne og kigge fremad."

Fra vejle til standup
Men hvor har den unge kvinde fået modet til at satse og selvtilliden til at fortsætte?

Interessen for stand-up tog rigtig fat i December 2007, da hun endnu ikke havde drømt om nogensinde at nå så langt. På det tidspunkt boede hun som enebarn i Vejle, sammen med sin mor, og var netop blevet færdig med et par efterskoleår i Nordjylland.
ANNONCE
Stand-upperen Stormont
Hendes fremtidsdrøm var da en karriere indenfor skuespil: "Jeg fik at vide af min dramalærer, at man var nødt til at 'kende nogle, der kendte nogle' for at blive skuespiller", fortæller hun. Men den nedslående kommentar skræmte hende ikke.

En måned efter opdagede Camilla, at Anders Matthesen var udkommet med et nyt oneman-show '...Vender tilbage': "Og jeg tænkte: 'HEY! Jeg spørger da lige, om han ikke mangler en runner', og det gjorde han så sørme nok."

Mens Camilla ventede på samtalen omkring runner-jobbet, begyndte hun i det små at pusle med standuppen: "Der fandt jeg hurtigt ud af, at det tiltalte mig rigtigt meget, og var noget jeg gerne ville prøve."

En vision for fremtiden var begyndt at forme sig. For at kunne snuse til branchen flyttede hun til København med sin mor. Her begav hun sig ud på den mandsdominerede scene, med en selvtillid og en fightermentalitet, der fuldt ud kunne stå distancen mod fyrene.

Disse kendetegn lader til at være medfødt, for Camilla var ikke et barn, der pylrede om dukker. Hun var en gennemført drengepige: "Op at klatre i træet, ud at løbe, blive beskidt og sådan nogle ting", fortæller hun. Og tomboy-looket har hun stadig til dels, hvor tøjstilen er et kryptisk mix af street og iblandet en knivspids af dunkelt sort.

De sidste par år er Camilla blevet mere selvsikker, og langt mere målrettet. Det impulsive mod til at nyde livet har fået tag i den unge kvinde: "Det er rart at være sikker på og vide, hvad man vil, så man ikke flyver rundt i mellem en masse tanker om fremtiden. For jeg ved godt, hvordan jeg vil ønske min fremtid ser ud, og så er det jo bare at håbe på, den er enig!" trumfer hun.
ANNONCE
Stand-upperen Stormont
Bristefærdig kalender
Den rebelske livsnyder har mange jern i ilden - af og til så mange, at det bliver lettere stressende:

"især fordi jeg er god til bare at sige ja til alt, jeg bliver tilbudt. Og hvis jeg nogle gange glemmer at kigge i min kalender, hvad det er jeg skal hvornår, så kommer jeg nogle gange til at lave aftaler, der ligger meget tæt op af hinanden. Og nogle gange endda oven på hinanden."

Det er dog ikke alt den unge fighter vil finde sig i: "jeg gider ikke være 'En af dem fra X factor'. Jeg vil være Camilla Stormont, der har fortjent at være, hvor hun står!" deklarerer hun.
 
Dette giver hun et eksempel på: Kanal 4 ringede, og spugte om hun ville medvirke i programmet 'Stjernedrømme':

"De ringede og præsenterede programmet som: 'Hej, vi er ved at lave et program om folk, der gerne vil være kendte'. Og det ville jeg bestemt ikke. Jeg vil ikke være 'kendt' bare for at være 'Kendt', og det at være kendt tiltaler mig slet ikke så meget. Det er stand-up og skuespil, der tiltaler mig."

Udover aftalerne har den travle komiker altid hænderne dybt begravet i
Men det er ikke kun jokes, der optager Camilla i hverdagen: "Jeg elsker at lære underlige ting, for eksempel at køre på et-hjulet cykel, jonglere eller samle en rubix-cube på under to minutter..."

Med en spækket kalender og kampen for at blive udråbt som standuppens ukronede dronning, har Camilla nok at lave: "Jeg har mange jern i ilden. Men det hele er noget, jeg elsker. Og nok kan jeg synge, skuespille, stand-uppe og skrive. Men jeg kan godt nok ikke danse!"

Heldigt er det derfor, at det ikke er nødvendigt for Camilla at danse i sit næste projekt: DM i stand-up i Odense den 9. December 2008.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce